Hjertets Renhed

Igen et blog indlæg om at blogge. Jeg har nemlig været til endnu et pragtfuld bloggingkursus med Julia Lahme, hvor jeg sammen med en gruppe inspirerende bloggere fik nye input. Det sætter unægteligt nogle tanker igang.

Blandt andet om denne blogs æstetik. Jeg kan godt lide det enkle ved dette tema, men jeg pusler med at finde et nyt. Leger med tanken om at købe et nemlig Frugal – men har endnu ikke besluttet mig for det endnu og tøver derfor.

Men jeg vil arbejde videre med følgende;

1. Mere, mere, mere indhold.

2. En rss feeder.

3. Arbejde med bloggens scope på “om” siden.

4. Flere billeder – eller måske snarere ; billeder og farver i det hele taget.

5. Det nedenfor nævnte tarotkursus og anden værdi for læserne.

Der er en masse ting, der skal tænkes på. Jeg finder dette billede mægtigt sigende i den sammenhæng. Der er nemlig en masse der nu skal destilleres og arbejdes videre på.

Jeg vil gerne sige tak til Julia og de andre bloggere for en spændende dag.

Og så vil spørge dig som læser, hvad DU gerne vil læse om på denne blog indenfor konteksten?

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

På Far Beyond the Stars læste jeg om at skrive enten en Jeg-blog eller en Du-blog.

En jeg-blog er mest en dagbog, der tager udgangspunkt i bloggerens egne oplevelser. Kunsten at skrive en god Jeg-blog ligger i at gøre de personlige (ikke private) oplevelser vedkommende for andre, ellers bliver det kedeligt og uinteressant. Et strålende eksempel på en rigtig god Jeg-blog er Hele 3 ting. Med udgangspunkt i hendes eget liv er Anna Skyggebjerg en stor inspiration for mange læsere – også for mig.

En Du-blog handler om at gøre noget for læseren. At finde den information læseren har brug for fx. At være inspirerende, og at hjælpe indenfor det emne som bloggen nu omhandler.

I virkeligheden tror jeg ikke, at der nogle gode blogs, der ikke befinder sig et sted mellem de to. For at virke autentisk må bloggeren tage udgangspunkt i sig selv og give sine egne erfaringer videre til læseren.  Et meget fint eksempel på denne balance er Det lille spørgsmål.

Der findes mange blogs om at blogge og jeg finder det en smule mærkeligt. Men nu har jeg selv bevæget mig ind på emnet. Hvorfor?

Fordi det er mit håb at komme mere over i Du-zonen og at være til inspiration for andre.  Jeg forsøger med  udgangspunkt i mig selv og mine egne oplevelser at finde en balance mellem Jeg og Du. Jeg har bevæget mig fra meget Jeg til mere Du og det er min plan at komme længere over i den zone. Fordi at det er der blogging virkelig giver mening.

Blogging giver mening hvis man bidrager med værdi og gør det kreativt og inspirerende. Og det vil jeg gerne. Hvis man deler, og bidrager med værdi til blogosfæren. Julia Lahme er en eksponent for denne ide. (I hendes næste nyhedsbrev kommer der faktisk en e-bog om at blogge, så skynd dig at tilmelde dig!)

Hvordan? Hvordan vil jeg bidrage?

Dels ved at forsætte i mit spor med at fortælle om minimalisme og mindfullness,  og de emner jeg ellers skriver om (se kategorierne). I den udstrækning det giver mening. Det er ikke mit ærinde at prædike en bestemt norm eller livsstil. Tværtimod.

Men det er mit ærinde at forsøge at komme med input til hvordan vi kan lave lidt om på den måde vi lever på, så det hele bliver mindre stressende og mere meningsfuldt – for den enkelte. Det handler om at  øge bevidstheden om det vi gør idet vi gør det.

Dels ved at dele min viden på et område som jeg har samlet sammen gennem mange år efterhånden. Om tarot. Af min woopra analytics kan jeg se at der bliver lavet søgninger på tarot og specifikke tarotkort, der rammer min blog og dette behov vil jeg gerne komme i møde. Derfor vil jeg i den kommende tid arbejde på at sætte et “kursus” sammen, der vil blive startet op om en måneds tid. Den nøjagtige dato følger.

Så jeg håber at du vender tilbage.

(Og jeg beklager de nedetider der har været i weekenden. Jeg vil gerne rigtigt meget med denne blog og så skal den være på 24/7. Så hvis det sker igen, bliver bloggen flyttet. Det lover jeg).

Der er lige et lille aspekt ved både minimalisme og mindfulness som jeg vil drage frem, nemlig den ædle kunst at monotaske.

Det har været moderne at multitaske i mange år, men nu er udviklingen vendt mod at monotaske. Det vil sige at gøre én ting ad gangen og være nærværende når, man gør det. At være bevidst om det man gør idet man gør det.

Det hænger sammen med minimalisme på den måde, at man vælger at fokusere på det der er allervigtigst at gøre nu i dette øjeblik og så gør det 100 %. Eller man vælger de tre vigtigste opgaver eller gøremål i dag og så gør dem fuldt ud. Een ad gangen.

Det hænger sammen med mindfulnes på den måde, at når man bevidst fokuserer på een ting ad gangen, så er man ikke allerede ude i det næste og det næste og det næste.

Lige som man kun kan være eet sted ad gangen, kan man i princippet kun gøre een ting ad gangen. Selvom vi prøver at gøre flere ting ad gangen, får vi dem bare chunket op og vores opmærksomhed bliver delt når vi både prøver at skrælle kartofler, tale i telefon og tjekke mail på samme tid – eller hvad det kan være.

Vi gør en ting ad gangen i meget meget korte forløb, og på den måde undgår vi at fordybe os og – ja at opleve det vi gør – at mærke flowet i det.  Og måske går vi så glip af en erkendelse eller fornemmelse eller følelse – eller helt enkelt oplevelsen af at være i nuet.

Så hvorfor ikke vælge at gøre en ting ad gangen med bevidsthed og så virkelig opleve det?

Det er ikke meningen at det skal være kedeligt eller solipsistisk at være mindful. I en søgning efter mindfullness, faldt jeg over en artikel fra NYT opiniator blog om Mindfulness, hvor bloggeren blandt andet skriver:

For the truth is, however admirable mindfulness may be, however much peace, grounding, stability and self-acceptance it can bring, as an experience to be shared, it’s stultifyingly boring.

I’ve also come to wonder if something desirably human is being lost in all this new and improved selfhood. That is to say: an edge. That little bit of raggedness that for some of us is really the heart of what makes us human.

Jeg kan godt forstå hvor hun vil hen med det. Og det er lidt den samme fristelse og fælde, vi finder med mindfulness som med spiritualitet og selvudvikling. Det er ikke noget vi skal tale om at være eller gøre. Det er ikke en konkurrence. Det er ikke perfektionisme.

Det er ikke: “Jeg er bare SÅ mindful!”

Dybest set handler det om at være dem vi er – vi kan godt være sjove, gale, glade, menneskelige, fejlbarlige, ironiske, kede af og det, vrede etc – samtidige med at være tilstede – som netop dem vi er .

Det forekommer mig at Minimalisme og Mindfulness er et fint makkerpar. Minimalisme er den ydre horisont og Mindfulness er den indre horisont.

Minimalisme er at forenkle, og spørge dig selv, hvad der virkelig betyder noget for dig, og så koncentrere dig om det. Jeg definerer mindfulness som summen af ro, fokus og nærvær.

Der er det ved mindfulness, at det er en praksis der hele tiden kan øves. Ingen er mindful hele tiden, men hvis du er opmærksom på at være det – nærværende i nuet – bliver du hele tiden bedre til det. Og det handler altså ikke om at slå dig selv oven i hovedet for ikke at være det, eller ikke at være god til det – brug energien på at være det, istedet for at kritisere dig selv for ikke at være det 24/7.

Jeg tror at der ligger en mulighed i forsættet om at være mindful og at det samme gælder for mindfulness som for glæde;

“[Y]our happiness is based solely on your decision to be happy – and this may be one of the most important life lessons you can ever learn”.

Du kan vælge at praktisere mindfulness aktivt. Du kan vælge at gå et lille skridt i den retning hver dag – ikke ved at sætte dig som mål at være mindful, men at sætte dig som mål at være lidt mere mindful i dag end i går. Tak til Carsten for den måde at tænke på!

Det interessante er egentlig mest sammenhængen mellem minimalisme og mindfulness. Jeg opfatter dem altså som  to sider af samme sag.
Når du får ryddet op i dine papirer, ting, din kalender, dine forpligtelser, dine vaner etc, så er der forhåbentligt færre ting der distraherer, og så er det nemmere at være mindful.

Det er vigtigt at pointere at mindfulness ikke er at gøre dig selv tom. Se på dine tanker og følelser og input og fornemmelser; vær bevidst om dine tanker, og giv så slip på dem.

Mindfulness er lade det være som er; dig selv og verden. Vær det du er og lad verden være det den uden at vurdere dig selv eller verden. Og træk vejret ;o)

Anbefalet læsning: Bøger af Charlotte Mandrup og Jon Kabat-Zinn.

Jeg opdagede forleden dag, at jeg var ved at glide over i bibliomanien igen. Det sker gerne en gang om måneden. Som en tilbagevendende virus. Det er faktisk derfor jeg valgte at sætte min serie om det onde i stå.

Fordi jeg pludselig kom til at tænke på at alle de bøger, jeg kunne, skulle, burde  læse for rigtigt at sætte mig ind i stoffet. Guderne skal vide at der findes utallige bøger om dette emne, og om Djævelen, Lilith, Gudinden, det Feminine – og jeg skal komme efter dig.

Som du kan se var jeg allerede ude af en tangent, og jeg havde allerede bestilt adskillige bøger på bibliotek.dk.

Jeg besluttede mig for at sætte en stopper for det onde, så at sige, og at trække vejret. Når det bliver på den måde, går lysten og nysgerrigheden ud af projektet og det bliver en pligt. Så derfor trykkede jeg på stop. Jeg ville gøre det omvendt. Dels ved at tage det med bøgerne med ro et par dage, dels ved at se hvad der dukker op, og skrive om det.

Det er jo heller ikke fordi jeg ligefrem mangler læsestof ...

Det handler naturligvis om at jeg elsker bøger og at jeg elsker at læse. Nogle gange kammer det bare over, og jeg har gang i for meget.

På et dybere plan handler det om at forvente for meget af mig selv. At være overambitiøs – og selvkritisk, hvis jeg ikke får gjort det jeg sætter mig for.

Men det har bare ikke så meget at gøre med den omsorg, jeg skrev om for nyligt. Jeg så i øjnene at jeg har brug for at tage den lidt med ro i mit hoved og på det intellektuelle plan.

Er du også lidt bibliomanisk? Eller kammer dine passioner også nogle gange over i det ekstreme?

Det har været en smule op ad bakke med mine forandringer her på det sidste. Jeg synes at jeg har haft svært ved at gøre noget af det jeg ønskede – skrive, spise  sundt, rydde op og bruge færre penge – i januar og februar.

Men måske er foråret så småt ved at få tag i mig, for her over over weekenden synes jeg at det er vendt en smule. Måske fordi jeg har nået en hel del med hensyn til oprydning i både min mors og vores egne ting. At rydde op (og smide ud) betyder faktisk meget for ens mentale tilstand og energi. Nu er der kun fire kasser tilbage, og det er en masse gamle papirer, hvoraf de fleste sandsynligvis skal smides ud. Ting og bøger er nu stort set på plads.

Det giver overskud til at fokusere på de ting jeg rigtig gerne vil. Skrivebordet er ryddet (bortset fra monsterpuslespillet, som jeg måske snart er færdig med) – så er det jo nemmere at koncentrere sig om at skrive.

Jeg vil spise sundt og har i weekenden fulgt Babautas enkle råd: Eat less. Det vil sige, at lade være med at spise mig fuldstændig mæt. Og det føles rigtigt dejligt at mærke efter, hvornår jeg egentlig er mæt – og sulten for den sags skyld.

Og jeg vil være mere rolig, fokuseret og nærværende – eller øve det. Nu om stunder hedder det Mindfulness.

Derudover har jeg kvittet min deltagelse i et tarotprojekt på Aeclectic og alle biblioteksbøgerne er afleveret. Alle bøger i huset er på plads, undtagen den ene jeg skal til at læse når jeg er færdig med dette blogindlæg: Ego and Archetype af Edward F. Edinger.

Så. Den forløbne weekend har faktisk været rigtig god i forhold til at få fokuseret og minimeret. Det eneste minus: Stadig ondt i halsen. Minder mig blot om at tage den med ro.

Hvad vil du fokusere på?

Anna Skyggebjerg skriver på sin blog Hele 3 ting om at få Zen ind i sin hverdag. Hver dag beskriver hun tre ting, oplevelser eller ritualer, der har bragt mere Zen i form af ro, glæde eller fordybelse ind i hendes hverdag. Det er det med skønheden i hverdagen, noget vi alle kan glædes ved og lære af.

Jeg har mit eget zen skabende ritual. Puslespil. Jeg er nu igang med Ciro Marchettis Legacy of the Divine Tarot puslespil med 2000 brikker. Det tager tid. Det tager sin tid.

Det sjove ved puslespil er, at man ikke kan forcere det. Brikkerne falder på plads en efter en, på deres egen måde og i deres eget tempo. Man kan sidde og kigge efter en brik, opgive, så vende tilbage en time eller et døgn senere, og vips, der er den – lige pludselig. Og faktisk har netop denne bestemte brik været der hele tiden, men man var ligesom blind for den eller den ville bare  ikke findes før den ville.

Katten ligger gerne på bordet

Eller man kommer ind i et flow, hvor man får lagt en række brikker i rap, og man ved intuitivt, hvor brikkerne passer ind, selv om de ligner hinanden meget. Og så er det overstået, og man må holde op for denne gang, for der er ikke flere brikker at lægge lige nu. Det kan bare ikke forceres, men skaber en ro og et nærvær. Man kan sidde og være koncentreret og fokuseret på spillet, og samtidig lade nogle indre processer kværne løs om nogle andre ting, så man får lige som styr på tingene -  stille og roligt, mens brikkerne falder på plads.

Nu har jeg beskæftiget mig med ondskab. Jeg vælger nu at forlade emnet igen – ihvertfald for en tid. Det kan være at jeg vender tilbage til emnet, når og hvis jeg finder ny inspiration. Det som jeg ville med det og som mine tanker forså vidt stadigvæk beskæftiger sig med er det onde som en del af livet og os selv, som vi ikke bare kan udlicitere til andre, det være sig i form af Djævelen eller andre mennesker. Vi er nødt til at selv at påtage os ansvaret for den del af det onde der hidrører fra os selv, og lade være med at kaste skyggen over på andre.

Når nu det feminine i de sidste 2500 års historie er blevet undertrykt og undervurderet, og set som det onde, mens konkrete kvinder er blevet set som fristerinder, hekse etc. – hvordan kan det så være at Djævelen ikke er en kvindelig skikkelse?

Det kom jeg til at tænke på, og jeg fik så svaret da jeg læste i ovennævnte bog af Russell The Prince of Darkness : Radical Evil and the Power of Good in History.

Djævelen er ikke en kvinde, fordi kvinder er for inferiøre til at indtage en så væsentlig rolle. Ja. Kvinden er ikke engang vigtig nok til at kunne være Djævelen.

The Devil is almost always male. He has a powerful grandmother, probably an avatar of an ancient fertility goddess. …

Most basic is the sexist assumption that any figure of such enourmous power has to be male. Lucifer’s mother, sometimes called Lilith, “is proud of her son, the Devil”. … In hell as on earth the role of the female is to follow and admire the male. Folklore reflected not only contemporary society but the millennia-old assumption of male supremacy and domination. (p. 116-117)

Så her ser jeg nogle indikationer; Gudinden, som ofte har været en frugtbarhedsgudinde – tænk blot på den store nordiske gudinde Freja – har fået rollen som Fandens bedstemor, og Lilith er hans mor. Han har også en kone og syv døtre, der repræsenterer de syv dødssynder (Russell p. 116). Han er med andre ord omgivet af det kvindelige, og vel at mærke det kvindelige, der er udgrænset som det onde.

Lilith lader til at være et bud på ondskab i en kvindelig form.

Kort fortalt daterer Lilith sig 6000 år tilbage i tiden.  Hun var en mesopotamisk stormgudinde, associeret med vind og var en bærer af sygdom og død. Figuren tilhørte oprindeligt en gruppe af vind- og  storm dæmoner eller ånder, kaldet Lilitu i Sumer, cirka 4000 år før vores tidsregning.  Navnet  “Lilith” menes at have oprindelse i oldtidens Israel omkring 700 år før vores tidsregning. Lilith blev en del af den oldhebræiske kultur. Hun optræder som en nattedæmon i jødisk folklore. Senere bliver Lilith navnet  på Adams første kone. Hun blev associeret med ugler, løver og slanger, og hun blev kaldt Forførersken, der ledte mænd i fordærv.

Der er vel ikke meget godt at sige om denne skikkelse, men jeg finder hende interessant. Som en repræsentant for det kvindeligt onde, som en kvindelig pendant og partner til Djævelen. Lilith må have en form for appeal for hun optræder i kultur og folklore helt op til vor egen tid. Blandt andet i Goethes Faust. Måske som en modsvar til det pæne kvindelige, det som var og er accepteret af kulturen. Lilith synes at være en skikkelse der bringer kaos i sit kølvand. Hun er den slemme kvinde, som rusker op i os og den etablerede kultur.

Kilde: Wikipedia hvor der er meget mere information, samt links og referencer at hente.