Visdom

2. september, 2010

Som du måske har bemærket har jeg ændret navnet på denne blog igen.

Det skyldes, at jeg aldrig rigtigt vænnede mig til det med renhed, omend jeg stadig holder meget af det Kierkegaardcitat, titlen byggede på.

Men i det med renhed ligger der en higen efter det perfekte, som jeg ikke rigtigt kan stå inde for. Hjertets visdom har at gøre med intuition og inspiration og en dyb viden om, hvad der sandt. Det har også at gøre med en erkendelse af, hvem vi er, på godt og ondt – og at der i denne visdom også findes en erkendelse af tilværelsens skyggesider. Også vores egne skyggesider. Og det aspekt vil jeg have med i titlen på denne blog.

“When I loved myself enough I became my own authority by listening to the wisdom of my heart. This is how God speaks to me. This is intuition.”  Kim McMillen

Venlighed: Ærlighed

2. september, 2010

Det sidste, jeg vil fremhæve i min lille serie om venlighed, er begrebet ærlighed.

Med til venlighed hører ærlighed. At vi trækker klare grænser op og siger ja og nej – ud fra de rigtige årsager. Ja, fordi vi gerne vil eller kan gøre noget for nogen – og nej fordi vi ikke vil eller kan gøre det.

I nogle tilfælde kræver det, at vi giver os tid til at tænke os godt om, og mærke efter om den første indskydelse var rigtig. I hverdagens løb har vi gerne så travlt, at vi siger ja og nej, af de forkerte grunde. Ja, fordi vi tror vi gerne vil noget, eller føler at vi bør sige ja, – og nej, fx til børnene, fordi det kan være hurtigere bare at sige nej.

Men hvad har det at gøre med venlighed? Det giver en klarere kommunikation og viser respekt eller anerkendelse overfor andre, at vi mener det vi siger.

Når vi ved hvad vi vil og ikke vil, giver det også større overskud til at være venlig. Det har også noget at gøre med venlighed overfor os selv, at give os selv tid til at respondere ærligt og oprigtigt til de forslag, ønsker, krav og forventninger, som vi bliver mødt med i en travl hverdag. At skabe rum for os selv.

At undersøge følgende spørgsmål: Hvad forventer vi af os selv, hvad vil vi, hvad kan andre forvente, hvad vil vi ikke?

Når vi evner dette, bliver det nemmere at sige nej, uden at gå defensiven, uden at sætte triumf på. Jeg tror at det er sådan at det er muligt at stå ved sin vrede uden at den bliver omformet til noget andet (småsurhed, raseri, manipulation, passiv aggression o.a.) Og at man kan sætte en klar grænse og udtrykke vrede – på en venlig måde.

Lidt om ingenting – og tid

30. august, 2010

Jeg laver ingenting. Det vil sige, jeg venter på at Tristan skal sove. Beundrer det svovlgule aftenlys mod den mørkegrå himmel, og i ét nu er himlen bare aftengrå og solen er gået ned bag Vesterbros huse.

Jeg tænker på emner som jeg kan skrive om, bøger som jeg gerne vil læse, og det oplæg jeg skal øve når Tristan sover. Lige nu ligger han og tæller og synger lille peter edderkop. Utrolig så meget energi han har, det lille væsen.

Jeg tænker på tiden, der snubler så ubønhørligt afsted. I dag talte jeg i telefon med min veninde, som jeg kun har set ganske få gange i år. Hvorfor spørger jeg mig selv. Fordi hverdagens trummerum bare tager tiden, dag efter dag, uge efter uge, og så lige pludselig er der gået et helt år.

Hverdagen er fin. Men nogle gange får vasketøj, indkøb, sove, arbejde og det næste punkt på agendaen os til at glemme – tror jeg – at det ér livet, og sætte mere pris på hvert enkelt øjeblik. På nuet. På stilheden i mellem tiden.

Det er vigtigt at skabe pauser, at tage en time out, at gå en lille tur, eller blot tage sig tid tid til ro mellem to punkter. Fx stjal jeg mig i dag lige tid til en kop kaffe ved køkkenbordet mellem arbejde og børneafhentning. Det gjorde at jeg lige fandt mig selv og havde overskud til ulvetimen.

Ind til benet

28. august, 2010

På det første bloggingkursus jeg deltog i, rådede Julia mig til at skære i nogle emnerne på min blog, og jeg synes også at kunne huske at hun sagde, at jeg måske ville blive nødt til at skære endnu mere ind til benet.

Og det sker nu i aften. Jeg har skåret to kategorier  – Alkymi og Symboler – væk, således, at det der bliver tilbage, og som jeg vil fokusere på, er Existens, Tarot, Spiritualitet og Kreativitet.

Oprindeligt ønskede jeg at skrive om emnerne i disse to katgorier på dansk, ja i det hele taget at skrive om dem, men de blev stedmoderligt behandlet, og nogle gange er det nødvendigt at slå sine darlings ihjel – for at kunne skærpe fokus.

De to emner  vil dog blive berørt, dels  i Tarot, dels i Spiritualitet. Og jeg skriver om alkymi og symboler – igen – på min engelsksprogede blog Lapis Philosophorum.

Venlighed: Generøsitet

22. august, 2010

Hvad har venlighed at gøre med at være generøs?

Jeg mener det handler om at være sig selv i forhold til den Anden og give vedkommende det du er og det du har. Din tid, din opmærksomhed, din hjælp. At være villig til at dele det man har med andre, og at handle ud fra et overskud.

På Wikipedia står der om generøsitet:

“Generosity is not solely based on one’s economic status, but instead, includes the individual’s pure intentions of looking out for society’s common good and giving from the heart. Generosity should reflect the individual’s passion to help others. In Buddhism, generosity is the antidote to the self-chosen poison called greed.

In Islam Quran states that whatever we give away generously, with the intention of pleasing God, He will replace it. God knows what is in the hearts of men.”

Det minder mig om, at det vi har, det vi tror at vi ejer blot er noget vi har til låns. Vi skal ikke have det med herfra, og vi kan miste alt hvad vi ejer og har, så det er væsentligt ikke at knytte sig til jordisk gods og guld. Så hvorfor ikke dele det med den Anden?

Optaget

18. august, 2010

Der har været stille her den sidste uges tid fordi jeg er optaget af at læse en bog. En kæmpe mursten af en roman kaldet De velvillige af den fransk-amerikanske forfatter Jonathan Littell.

Kort fortalt handler den om Anden Verdenskrig set fra ss-officeren Maximillian Aues synspunkt – og om ondskab.

Den er fantastisk velskrevet og meget uhyggelig. Uden at være litterat vil jeg påstå at den er på højde med den ypperste europæiske romantradition, som Dostojevskij, Mann. Den er svær at lægge fra sig. Og det har resulteret i hektisk læsning og ingen skrivning i den uge.

Bær over med mig. Det er længe siden jeg har været så optaget af en roman. Kender du det?

Du har måske læst den eller hørt om den. Eller ikke. Under alle omstændigheder vil jeg hermed anbefale dig den.

Nå, men jeg må tilbage …

Om at sige Nej …

12. august, 2010

… af de rigtige årsager.

At definere betyder at trække en grænse. At definere betyder at bestemme, hvad der skal være indenfor og – ikke uvæsentligt -  hvad der skal være udenfor den grænse. At tage et valg, og dermed også et fravalg.

Jeg beundrer folk, der kan nå mange ting og er mange ting. Men jeg er også så småt ved at være klar over, at det ikke er mig. Og jeg erkender, at for at finde mig selv, må jeg vælge fra og sige nej til nogle ting. Og selvom det kan være svært, så er det sundt og godt at lære.

Naturligvis vil jeg ikke sige nej, blot for at sige nej, lige så lidt som jeg vil sige ja. Kunsten er at give sig tid og ro til at mærke efter, hvad der er sandt at gøre.

Det føles som en lettelse at sige nej, når man først kommer ind i vanen.

Et lille eksempel; forleden dag blev jeg ringet op af min ven der spurgte om jeg vil med til et meditationskursus samme aften. Mark arbejder sent om mandagen, så det kan desværre ikke lade sig gøre. Heller ikke senere hen, for de kurser ligger åbenbart altid om mandagen. Det var rigtigt sødt af min kammerat at tænke på mig. Men hvor jeg tidligere måske ville have prøvet at mingelere rundt på tingene, så føltes det mærkeligt nok som en lettelse at sige nej, ikke som noget irriterende, ikke som en mulighed jeg blev afskåret fra.

Det er åbenbart ikke det jeg skal lige nu. Jeg skal ikke ALT. Det er egentlig fint at mærke.

Det rum vi definerer for os selv ved at sige nej, er vores eget rum, og det bliver nemmere at trække vejret i både bogstavelig og overført betydning hver gang vi giver os selv mulighed for at sige nej, istedet for at sige ja til alt. Det bliver nemmere at sige ubetinget JA til det der  ER inde i rummet og være tilstede i det.

Hvis du også kan have problemer med at sige Nej, så tjek denne dejlige post på Zen Habits.

Om at sige Ja …

9. august, 2010

… af de forkerte årsager.

For nylig har jeg oplevet først at sige ja og dernæst nej til nogle projekter og uddannelsesmuligheder. Jeg sagde ja, fordi det lød spændende, fordi det ville være smart at gøre det, fordi jeg er ambitiøs – en achiever – fordi jeg dybest set gerne vil være dygtig, og fordi jeg ønsker anerkendelse.

Der var også nogle gode grunde til at sige ja, fx at udvide min viden, at lære noget nyt.

Og så er der det med dygtigheden. En del af mig, jeg kalder den del Frk. Dygtig – har bragt mig langt fagligt og personligt. Men jeg kan mærke at jeg er ved at vokse fra denne del af mig selv. Frk. Dygtig er egentlig ikke særlig moden, selvom hun godt kan virke sådan. Hun er rigtig god til at lære nye ting tage initiativer og være resultatorienteret, men der er umiskendeligt også noget duks, noget stræber over hende. Hun kan ikke lide at begå fejl, at dumme sig, ikke at have ret, eller træde i spinaten. (Selvom jeg naturligvis gør det hele tiden).

Hun vil gerne ramme plet – hver gang. Kende de rigtige svar, sige de rigtige ting. Hun vil gerne være perfekt.

Og da jeg fik mærket rigtigt efter, kunne jeg mærke at det mest var Frk. Dygtig, der ville disse ting.

Hvis jeg skal ind og have fat i det jeg virkelig gerne vil, og den jeg virkelig er, så skal hun skubbes til side. Nu.

Det skal ikke være Frk. Dygtig, der driver værket mere.

Så jeg sagde nej, og Frk. Dygtig gik i chok.  Og blev lidt bange. Og egentlig er jeg også selv lidt bange og i chok over at Frk. Dygtig kan have så stor magt over mig.

Men det er også okay.

For jeg var tro mod mig selv.

Opstart

7. august, 2010

Det er nu blevet august, sommeren går på hæld, og jeg vil nu fortælle om mine planer for denne blog her i efteråret.

Jeg er så småt gået i gang med tarotkurset igen, idet jeg skrev om Tre Stave i den forløbne uge. I efteråret kan du forvente et nyt indlæg om tarot en gang om ugen, således at vi langsomt, men sikkert og grundigt – det er ihvertfald min målsætning – kommer igennem de restende 69 kort i sættet. Derudover vil der komme tematiske indlæg om tarot ind imellem.

Jeg vil færdiggøre min serie om venlighed over de næste par uger, og så har jeg et par andre serier på beding. De kræver alle research, så hav venligst tålmodighed.

Endvidere. Jeg har ikke fået skrevet så meget som jeg havde håbet i denne første uge af august. Det skyldes dels at jeg har været træt oven på afslutningen af ferien, men også – og ikke mindst – at jeg har taget en – for mig – svær beslutning i løbet af ugen. Jeg vender tilbage til dette tema meget snart. Det handler om at sige ja til af de forkerte årsager, og derefter sige nej af de rigtige årsager. En svær disciplin at mestre, må jeg sige.

Endelig er jeg ved at komme igang med skriveprocessen på projekter, der ligger udenfor denne blog. Det vil jeg nu ikke skrive om her – endnu ihvertfald.

Men der er også nok at skrive om her, og jeg glæder mig til at komme igang igen.

Velkommen tilbage til efterårssæsonen!

Venlighed: Anerkendelse

30. juli, 2010

Tidligere på sommeren siden startede jeg en miniserie om venlighed. Jeg skrev at venlighed består af følgende elementer: Nærvær, anerkendelse, generøsitet og ærlighed. Nu vil jeg tage temaet op igen.

Jeg har spekuleret på, om det er respekt, og ikke anerkendelse, der indgår i begrebet venlighed.

Og jeg tror at det er anerkendelse. Fordi anerkendelse forekommer mig at være mere neutral end respekt. Der er ikke noget galt i respekt. Sagen er blot at vi ikke respekterer alt og alle. Og det skal vi heller ikke nødvendigvis. Vi kan ikke respektere eller være enige i alles holdninger og handlinger, men vi kan anerkende dem. Det vil sige anerkende at dette menneske har dem og at det har gjort som det har gjort. Der ligger ikke nødvendigvis accept i dette, vi kan og  skal heller ikke acceptere eller tolerere alle handlinger, fx løgn, tyveri, bedrageri etc.

Men vi kan anerkende et andet menneskes handlinger og holdninger, attituder og adfærd, livsstil og levemåde, uden at respektere dem, uden at acceptere dem og uden at være være enig med dem. Vi kan anerkende at dette andet menneske fx har den holdning det har, uden at blive ophidset eller vred på vedkommende for det.

Alle mennesker har krav på at blive set for det de er, at blive anerkendt, at blive behandlet værdigt.

Det vil sige, ikke at blive gjort mindre (eller større) end det de er.

Det er måske det jeg tænker på, når jeg skriver anerkendelse; at alle mennesker uanset hvem de er har krav på at blive behandlet med værdighed og venlighed.

I begrebet venlighed ligger der en neutralitet, der hjælper til at holde en emotionel balance. Man kan godt være vred på en venlig måde. Mere herom i en senere post.