Hjertets Renhed

Jeg vil lige kaste et blik på Djævelen som figuren fremstår i Tarotkortenes verden. Eller et bud på Djævelen, som er meget moderne, fordi det siger noget om de udfordringer der er for os konkrete moderne mennesker, mænd og kvinder – og vores indbyrdes relationer.

Devil The Alchemical Tarot

Place’s egne stikord til dette kort er “coagulation – the bad, vice, enslavement”.

Ofte ser man to mennesker lænket til Djævelen, men her er det faktisk ét menneske, der har to hoveder – et mandligt og et kvindeligt. De står på en rød ildsprudlende drage, et traditionelt symbol på Djævelen, der igen sidder på et – øje.

Måske det djævelske øje, der ser det forkerte, som forvirrer og forvrider fakta, som ser Djævelen i andre og projicerer alt snavset over på partneren. Det øje der ser splinten hos andre.

Eller omvendt; øjet kan symbolisere den del af os, der ved når vi lyver for os selv, når vi ser det i andre, som retmæssigt tilhører os selv. Som er klar over det indre mørke. Det ser alt og og viser os sandheden; at vi ikke kan forstille os – ikke over for os selv og vores egen indre visdom.

Jeg finder faktisk at dette billede er meget ubehageligt. Det henviser til en Conjunctio-proces, der er gået galt, som er twisted, hvor de to parter ikke har forstået differentiere sig fra hinanden, hvis vi taler om en relation. Forholdet er coaguleret – stivnet og personerne er i bogstaveligste forstand groet sammen.

Det er interessant at 15 i tarottens verden kan summeres til 6 som er De elskendes tal. Det betyder netop at Djævelen fortæller noget om hvad der kan gå galt i et forhold, hvis man bliver for bundet til det Djævelske på forskellige planer, fx i form af banal ondskab, penge, sex/utroskab, alkohol på et mere mundant plan, og på det mere subtile plan problematikken med projicering og differentiering.

Hvorfor er det relevant, hvorfor er det væsentligt? Fordi vi ikke kan undgå at komme i kontakt med disse kræfter, når vi som voksne mennesker indgår i en relation med et andet menneske. Vi møder dette væsen igen og igen og må bevidst eller ubevidst forholde os til de udfordringer det bringer os – eller klasker i synet på os. Hvis ikke kan skelne os selv fra den anden kan vi ikke ærligt se og anerkende hverken os selv eller den anden – og vi kan dermed ikke kende os – som i “Kend dig selv” – eller elske – for de ting hænger sammen.

Vi støder ind i problematikken igen og igen, fordi det er nemt nok at vide dette på et rationelt plan. De fleske mennesker i vores senmoderne, refleksive samfund ved godt disse ting, men på et dybere niveau er det svært at virkeligt at vide, at svært at processere – så at sige. Derfor bliver vi aldrig rigtigt færdige med denne problematik, og derfor er Djævelen en figur vi møder igen og igen, hos os selv og hos den Anden.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Den sidste uges tid har jeg mærket en skriveblokering.

Min indre kritiker hviskede mig lavmælt og insisterende i øret, at der ikke er nogen mening i det jeg skriver, at det ikke er “dybt nok”, konsistent nok, stringent nok, at det ikke er “rigtigt” fordi det er en blog, og ikke en bog etc.

Til sidst forstummede min indre kritiker – men da havde den også fået den kreative kilde til at tørre helt ud.

Lad os kalde dem Kritikeren og Kilden. Jeg ved ikke om et er to forskellige stemmer, eller den samme, der hvisker mig forskellige ting i øret på forskellige tidspunkter.

Det handler naturligvis ikke blot om at skrive, men også om andre ting, andre projekter, intentioner, aktiviteter. Kilden pibler frem, eller springer frit, og Kritikeren lukker effektivt proppen i.

Men lige nu handler det altså om at skrive. Om At Skrive. Det er det jeg gerne vil.  Og hvis jeg skal vælge mellem mine fire nytårsintentioner om forandring – hvilket jeg gør LIGE NU – så vil jeg vælge den frem for de andre.

Jeg vil med andre ord acceptere at være tyk,  uorganiseret og at have for mange unødvendige ting og for få penge, når blot jeg SKRIVER.

I dag var der to ting, der gik op for mig:

1. Jeg vil skrive. Jeg skriver.

2. Skriveblokering eksisterer ikke.

Ad 1:   Det behøver ikke at være en hemmelighed. Det er okay, at sige at jeg vil skrive og at jeg skriver.  Det at sige det ligeud; jeg skriver og at identificere sig som en sådan gør det faktisk nemmere at være en skribent.

Ad 2:  Her fik jeg inspiration. Jeg læste om Gail Shers bog One Continous Mistake på Philip Carr-Gomms weblog og fik straks lyst til at læse den, fordi den handler om det at skrive som en spirituel praksis. Det fangede naturligvis straks min opmærksomhed.

Og her er så hvad Sher skriver om skriveblokering:

For me the term “writers block conjures up the image of a road with a gigantic boulder across it. The boulder, bordered on one side by a cliff and on the other a lake, stops the traveller dead in his tracks.

His tendency, of course, is to wonder (a) how could it (the boulder) have gotten there, (b) Can I lug it away, and (c) Can I get around or over it. All of these questions feature the boulder.

The boulder, however, is not the problem. The problem lies in the traveler’s perspective – seeing the boulder as an obstacle instead of as an path. The boulder, a material manifestation of mind and spirit, contains the next step in his development. He must isolate its components, examine each microscopically, and integrate it with the person he becomes as a result of this process. There are tons of material.

Dette billede minder mig (naturligvis) om den alkymistiske proces. Stenen er Prima Materia, som skal forvandles fra det rå og uforarbejdede til De vises Sten gennem den alkymistiske proces, som kan symbolisere både selverkendelsesprocessen og den kreative skabelsesproces. Igennem denne proces forvandles såvel stenen som alkymisten/kunstneren, fordi stenen så at sige er kunstneren og hans/hendes indre materiale.

For mit eget vedkommende gav dette møde med blokeringen i den forgange uge mig altså modet til at sige at jeg skriver. Og at erkende at det er det vigtigste af alle mine processer, forandringer og intentioner.

Hvad kan du lære af dine blokeringer?

Jeg skrev at jeg ville skrive om alkymi på denne blog.

Hvorfor dog, tænker læseren, måske. Det er da for underligt! Hvad er alkymi egentlig. Er det ikke noget med at tro at man kan lave guld – altså rigtigt guld?! Hvad er guld? Hvad vil det sige, at lave guld?

Denne blogs undertitel er et alkymistisk ordsprog, der fortæller at alkymististens mål  ikke er det vulgære guld, det verdslige guld – men sindets guld, de vises sten; Lapis Philosophorum. Alkymi handler altså om at opnå oplysning - og også om selve processen. Sindet er den alkymistiske kolbe, hvori forskellige psykiske processer finder sted. Den Alkymiske Proces er altså  en metafor eller et symbol for de processer, der finder sted i det ubevidste. Eller for individuationsprocessen som C.G. Jung kaldte det.

Fordi denne blog altså handler om tarot, og alkymi, har jeg indhentet og fået tilladelse til at bruge illustrationer fra Robert M. Places fantastiske tarot The Alchemical Tarot.

Two of Vessels The Alchemcial Tarot

Kortet er Two of Vessels (To Bægre). Det symboliserer foreningen mellem mand og kvinde, eller foreningen mellem det maskuline og det feminine i det enkelte menneske, hvad enten dette menneske er en mand eller en kvinde. Det står for tiltrækning, forening, lyst, sammensmeltning. Rosen symboliserer eros og kærlighed; produktet af foreningen mellem mand og kvinde på alle planer. Det som kommer ud af den alkymistiske proces, magien, der udspringer af arbejdet i kolben.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.