Hjertets Renhed

Nu har jeg beskæftiget mig med ondskab. Jeg vælger nu at forlade emnet igen – ihvertfald for en tid. Det kan være at jeg vender tilbage til emnet, når og hvis jeg finder ny inspiration. Det som jeg ville med det og som mine tanker forså vidt stadigvæk beskæftiger sig med er det onde som en del af livet og os selv, som vi ikke bare kan udlicitere til andre, det være sig i form af Djævelen eller andre mennesker. Vi er nødt til at selv at påtage os ansvaret for den del af det onde der hidrører fra os selv, og lade være med at kaste skyggen over på andre.

Ondskaben er et problem vi som mennesker ikke kan undgå at tage stilling til.

Såvel det onde i os selv, som det onde i verden. I det små bliver vi  konfronteret med det på en daglig basis, og i det store fortæller verdenshistorien om holocaust, krige, folkedrab og den tilfældige ondskab, der slår ned i form af ulykker og naturkatastrofer.

I den følgende tid vil jeg komme ind på det ondes problem og aktualitet for det moderne menneske. Det onde er ikke blot noget vi kan skyde fra os, og se bort fra. I et eksistentielt og etisk perspektiv er det onde noget vi kontinuerligt må forholde os til. Husk blot Jesus’ ord:

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?

Problemet med at skyde det onde fra os, som noget os selv fremmed, er at vi tillægger det de andre. Vi smider i jungiansk forstand vores skygge ud på de andre, der så bliver de onde, som jeg også har været inde på i tidligere indlæg. Det gør vi både som individuelle personer, og som nationer eller hele kulturer.

Jeg skriver på en serie af blogindlæg for at belyse problematikken og diskutere det onde. Mit udgangspunkt og min inspirationskilde er Aksel Haanings bog Antikrist, som jeg vil forsøge at forholde mig til – ud fra min position som lægperson og menneske, men også andre kilder vil blive inddraget.

Det første indlæg i serien vil blive publiceret på fredag og handler om teodicé-problematikken.

I starten af oktober var Mark og jeg til foredrag med Lars Muhl. Det var en dejlig oplevelse. Lars Muhl sagde noget meget tankevækkende; nemlig at “Vi allerede er oplyste”.

Vi behøver ikke at bruge energi på at udvikle os selv.  Udviklingsmuligheden ligger i relationen til andre mennesker. Eller i at se på de skygger vi kaster på de andre, med andre ord; udviklingen ligger i at trække vores projektioner hjem, og selv tage ansvaret for dem, så vi kan få et mere ægte forhold til andre mennesker.

“Helvede er de andre”, sagde Sartre. Nej – Helvede er det vi tillægger de andre.

Måske er Himlen de andre?

Himmerige er, siger Lars Muhl, ikke et fjernt sted, men en tilstand, en værenstilstand, som vi selv kan skabe. Ikke ved at trække os tilbage, tænker jeg, men ved at trække vores projektioner tilbage, og være nærværende og se på mennesker og vores relationer til dem som de virkelig er. Istedet for at lade dem blive overskygget af vores eget ubevidste indhold.

Lars Muhl anbefalede en forfatter, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men jeg tror at det var Robert Johnson, hvis bøger Inner Work: Using Dreams and Active Imagination for Personal Growth og Owning Your Own Shadow: Understanding the Dark Side of the Psyche, jeg netop har bestilt.

Jeg kan anbefale Lars Muhls egen bog Det knuste hjertes visdom.

Det knuste hjertes visdom og andre af Muhls bøger