Lys i mørket

4. maj, 2010

Traditionelt er det i aften, d. 4.maj, at vi sætter lys i vinduet for at mindes befrielsen. Som symbol på at mørket forsvandt. Konkret i form af at mørklægningsgardinerne ikke længere var nødvendige og fordi mørket i form af besættelsen omsider var til ende. Som symbol på frihed, menneskeværd og ånd.

Tænk blot på disse smukke linjer af sange, der blev skrevet før og under krigen:

P.H. (1940)

“Man binder os på mund og hånd/men man kan ikke binde ånd/ og ingen er fangne når tanken er fri”

“Den som holder sjælen rank/ ka’ aldrig blie træl.”

og

Nordahl Grieg (1936):

“Her er dit vern mot vold/her er dit sverd:/troen på livet vårt/menneskets verd”

“Solskin og brød og ånd/eies av alle”

“Skaper vi menneskeverd/ skaper vi fred”

Vi sætter lys i vinduet for aldrig at glemme hvorfor det er (og altid vil være) nødvendigt at huske disse år under krigen. Jeg kan ikke huske dem, for jeg var der ikke, og min mor, som var tre år i 1940 er nu død, og kan ikke længere fortælle om det.

Der er ikke længere så mange tilbage som kan fortælle om, hvordan de selv oplevede krigsårene. Desto større grund er der til at mindes. Jeg tror det er vigtigt at holde de værdier i hævd, som fik folk igennem krigen og som stradig har gyldighed og altid vil have det – dengang, nu og i morgen.

Der er stadig mennesker i verden for hvem disse værdier ikke er en selvfølge og der er stadig mennsker, der lever og husker og ved at disse værdier skal beskyttes.

Så lysene er også en tilkendegivelse af, at selvom vi ikke selv var der, så værner vi stadig om erindringen om befrielsen og dens betydning og de værdier, som vi er nødt at beskytte for at historien ikke skal gentage sig.

Måske har Sting ret (selvom han nok ikke selv ønsker det):

History will teach us nothing

Måske giver lysene et håb om at det er lidt mindre sandt, og at vi – som menneskehed og enkeltmennesker – alligevel kan lære af erfaringen og historien.

Ja, jeg ved det godt, jeg har ikke været særlig sød ved disse sange men du kan læse dem i deres helhed i Højskolesangbogen (17. udg., 9. opl. , nr. 430 og 475).

Emner: , , , , , , , , , , ,
Publiceret i Existens | 1 Kommentar »

Meningen med livet

22. april, 2010

“[B]ecause of this I no longer wonder about the meaning of “my life” because I do not feel that “I” have a life, but that life has me.”

Nogen kom med ovenstående kommentar til dette fantastiske blogindlæg om meningen med livet (Life is a dot in case you should not know).

Jeg tror, at det er rigtigt. Altså; Vi har ikke et liv, men det er livet der har os eller som udtrykker sig gennem os og vil leves gennem os. Eller en form for bevidsthed (tør jeg sige Gud eller Det hellige?) bevidstgøres gennem os, på hver vores helt unikke, individuelle måde.

Her kommer jeg til at tænke på en giraf. Nogle gange leger jeg med tanken om, at giraffen ser ud som den gør fordi Moder Natur syntes det kunne være sjovt at noget ser sådan ud. Og er så utrolig graciøs som en giraf og så helt igennem smuk og forunderlig at se på. Hun udtrykker et aspekt af sig selv gennem giraffen.

Det er et fantastisk dyr

På samme måde udtrykker universet sig gennem os:

“Når først du forstår, hvem og hvad du er, indser du at du ikke er adskilt fra universet, men at du udgør et felt, hvor igennem universet har mulighed for at komme til udtryk. Jo mere lysende dette felt er, desto højere bevidsthed akkumuleres der.” Lars Muhl, Det knuste hjertes visdom.

Universet er en matrix, hvor alt og alle er forbundet med alt i et netværk af relationer. Vi oplever os selv som værende unikke og specielle, fordi vi hver især udtrykker et unikt og specielt aspekt af universet. Det er ikke dig eller mig der *har* denne højere bevidsthed, disse kvaliteter, men de udtrykkes gennem os.

Det giver ikke mening at måle bevidsthed i forhold til andre, for det er jo ikke os der besidder bevidsthed, men den samme universelle bevidsthed, der udtrykkes gennem os på forskellige måder. Et billede på det kan være den måde lyset brydes i farvespektret som rødt, blåt og violet.

At et lysere felt betyder højere bevidsthed, betyder at vi skal være klarere. Sådan at lyset lettere kan brydes igennem os. Hvordan bliver vi klarere, hvordan lyser vi klarere? Jeg tror at det handler om lære os selv at kende, som de vi nu er, med det vi indeholder af både godt og skidt. Selverkendelse.

Derudover tror jeg det handler om ikke at være bange for at begå fejl og for at vise hvem vi virkelig er, for at overgive os, og bare være dem vi nu er, lige her og nu. At give slip på kontrol og tanker om, hvordan tingene burde være eller have været eller måske vil blive.

Og det er derfor meningen med livet er at det er en prik (dot). Det er NU. Det er lige her og nu vi kan vælge at at være klare og lade universet og livet lyse igennem os – som dem vi er. Og lade andres lys skinne lige så klart.

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. “Matt. kap. 5, v. 15.

Emner: , , , , ,
Publiceret i Existens | 1 Kommentar »

Trial-and-error

21. april, 2010

“You don’t have a soul. You are a Soul. You have a body.”
C.S. Lewis

Hvem er vi egentlig vi mennesker? Er vi kroppe med sjæle eller sjæle med kroppe? Eller er kroppen en manifestation af vores sjæl? Er vi her bare eller er vi her for at lære noget?

Er vi her for at lære eller blive dem vi virkelig er, og kan vi blive det ved at turde være menneskelige, sårbare?

Leonard Cohen synger

“There is a crack in everything
That’s how the light gets in.”

Det gælder også – eller måske især – for os mennesker.

I Det knuste hjertes visdom skriver Lars Muhl – med afsæt i ovenstående citat:

“[P]å samme måde som lyset kan trænge ind udefra når hjertet brister, kan dets iboende lys også skinne ud og oplyse din tilværelse indefra.”

Hvor vil jeg hen med alt dette?

Jeg vil faktisk sige Ja til det hele. Vi starter med at være så fine og sarte og uskyldige og rene, så bliver vi socialiseret ind i en bestemt kultur og norm, oglærer  hvordan vi kan og skal og bør være.

Og det prøver vi så. For ikke at blive udelukket og forkastet. Vi fejler og vi prøver og vi fejler igen. Og måske bilder vi os ind at vi skal være succesfulde og lykkelige og perfekte. Og så er det jo ikke så svært ikke at lykkes.

Men vi glemmer undervejs, hvad disse ting virkelig betyder for os, og vi måler os selv med de forkerte alen, der slet ikke er vores, og som intet har at gøre med dem vi egentlig er og som det er meningen at vi skal blive. Vores telos.

Nogle gange ser det ud som som on lyset skinner ud af himlen

Det er menneskeligt at fejle, men tør vi, kan vi, virkelig fejle? Vi skammer os og føler skyld. Vi opdager slet ikke at jo flere ridser, der kommer i lakken,  jo flere knubs, vi får – jo større er muligheden for at det vi egentlig er og startede med at være skinner igennem. Og det betyder, at vi kan acceptere at livet – tilværelsen er netop dette; en trial-and-error proces, hvor vi nogle gange farer vild og føler os fortabte og forladte.

Og erkendelsen af at dette er en del af tilværelsen (et grundvilkår) får os endelig til at forstå, at vi faktisk er der hvor vi skal være. Lige nu og her.

Fordi det vi skal lære er at blive os selv. Mig. Dig. Vi kan jo ikke rigtigt blive til andre, vel?

Det er som en labyrint hvor det ikke handler om at komme ud – men ind til lyset.

Jeg ved ikke om dette giver mening. Jeg håber det. Du må gerne sige hvad du synes.

Det som fik mig ansporet til at skrive dette indlæg – inspirationen – var dette link, som er ti sjove og tankevækkende regler for det at være menneske, sendt til mig af Julia. Tak!

Emner: , , , , , , , , , , ,
Publiceret i Existens | 5 Kommentarer »

Kyndelmisse

2. februar, 2010

Jeg kom til at tænke på at det er Kyndelmisse i dag i den vestlige kristne tradition, og så kom jeg til at tænke på Blichers digt:

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

I år er Kyndelmisse skam overmåde hvas og hård.

I den hedenske tradition falder Imbolc sammen med Kyndelsmissen. Eller mon ikke det er omvendt?
Det er en tid for at tænde lys, for de første tegn på forår (eller måske mere for håbet om, at vinterens dage snart er talte) og for vejrvarsler.
Et gammelt varsel siger faktisk, at hvis det sner Kyndelmissedag kommer våren tidligt, og det kan vi jo så håbe på, som Blicher tilsyneladende gjorde det …

Emner: , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Lys

25. december, 2009

Egentlig tænker jeg mest på julen som en lysets fest. En lysets fest på det tidspunkt af året, hvor mørket er dybest og mest gennemtrængende. Men hvor cyklus vender og vi går mod lysere og mildere tider, og giver mulighed for spirituel fornyelse.

stearinlys

Vi fejrer tilbagevendingen af lyset, og vi gør det ved at tænde lys i mørket. Både i form af stearinlys, der brænder i vintermørket og bringer varme, og i form af det lys, vi tænder i hjertet og sindet, mens vi tålmodigt venter på at lyset – naturens lys – vender tilbage.

Emner: , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Januar

5. januar, 2009

Januar – er bortset fra November – den måned i hele året, som jeg bryder mig mindst om. Den er lang, kold, mørk og sædvanligvis har jeg ingen penge. (Jeg har aldrig forstået hvorfor folk har råd til at gå på udsalg – jeg har sædvanligvis brugt alle mine penge i December.) Og i år jeg endda på kur – som antydet i det forrige indlæg.

Men der er da et par lyspunkter:

1. Heldigvis er mørket aftagende – 14 minutter allerede tror jeg.

2. Min kur vil lykkes. Det ved jeg bare. Den er iøvrigt mere end en kur. Den er en kostomlægning. Og den vil lykkes fordi min krop og mit helbred ikke kan tåle at være så tyk, som jeg er nu. Jeg skal tabe 23 kilo inden min 35 års  fødselsdag d. 9. juli. Og jeg vil bruge denne blog til at skrive om det. Ikke fordi det er specielt interessant for andre at læse om, men fordi det gør at det er en offentlig, ikke en privat proces. Folk skal kunne holde mig fast på dette løfte. (Men jeg vil naturligvis stadig skrive om andre ting; litteratur foreksempel.)

3. Så er de de løfterige nytårsforsætter:

Mådehold, der naturligvis har at gøre med mit kostomlægnings/slankeprojekt. Men Mådehold eller Temperance handler også om at være i balance på alle niveauer - og Nøjsomhed, der handler om at sætte tæring efter næring – i en mere økonomisk forstand.

4. Endelig er der den spirituelle, hemmelige rejse, jeg skal ud på i 2009. Den vil jeg ikke beskrive her, men jeg vil bruge Tarot som guide på turen.

Emner: , , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »