To Bægre

5. juni, 2010

Billedet
To mennesker, en kvinde og en mand, står overfor hinanden og hilser hinanden med hver deres bæger i hånden. Over dem svæver en såkaldt Caduceus-stav, men som er associeret med den græske gud Hermes, og som ikke må forveksles med det medicinske symbol, Asclepius-staven. Caduceus-staven er sædvanligvis omviklet med to slanger og er vinget, her endog prydet med et vinget løvehoved. Det er et alkymistisk symbol – som jeg vil vende tilbage til i en senere post. Også behandlingen af selve hermes staven fortjener en post for sig.

Bemærk personernes tøj; kvinden er klædt i hvid og blåt, der symboliserer renhed og klarhed, hun bærer laurbærkransen på hovedet som et symbol på ære. Manden bærer en krans af roser på hovedet som et symbol på kærlighed, og hans tøj ligner Narrens. Han er parat til at ofre sig selv for kærligheden. Det betyder ikke at kvinder er eller skal være “rene” og mænd skal være “modige”, men at de egenskaber skal være tilstede i begge parter i et forhold. For at få det til at fungere er det ønskeligt at begge er altruistiske og parate til at give slip på deres egoistiske behov.

Element/nummer
To står her for dualitet og balance. Om at anerkende modsætninger og forskelligheder hos os selv og hinanden og at få dem til at blive en helhed, fremfor at opleve dem som uoverstigelige barrierer. Her er er forskellene nok hinandens modsætninger, men de er stadig forbundne og de kompleterer hinanden, dvs at de sammen skaber en helhed. Dette kort er tarottens svar på Yin og Yang symbolet.

Essets enhed er delt i to, men de kan stadig tilsammen forme en helhed. Vandets kærlige, helbredende og spirituelle egenskaber deles her. I betydningen at blive gjort fælles.

Høvisk kærlighed
Der er noget helligt og helbredende over den kærlighed mellem mennesker, der skildres her. Det er en fortælling om, hvor godt ægte,  konkret kærlighed kan gøre os, når vi er parate til selv at give den. Det er også en fortælling om den romantiske, høviske kærlighed, vi kender fra middelalderens troubadourtradition og fra eventyrene, men som vi skal passe på ikke at glemme i vores moderne, fortravlede tid og liv.

Et væsentlig aspekt ved dette handler om det enkelte menneskes indre liv. Hvordan oplever vi modsætningerne og dualiteterne i os selv. Får de lov til at blive til splittelse, eller formår vi gennem kærlighed og selvværd til at acceptere alle dele af os selv?

Divinatorisk betydning
I oplæg kan To Bægre betyde kærlighed, partnerskab, ligeværdighed, anerkendelse, accept, tolerance, healing, sexualitet.

Emner: , , , , , , , ,
Publiceret i Tarot | Ingen kommentarer »

Bægrenes Es

27. maj, 2010

Dette kort er et af mine yndlingskort.

Billedet
En hånd kommer og ud af en sky og rækker et bæger frem, hvoraf der løber fem strømme af vand. Igen indikerer strålerne af hvidt lys, at der her er tale om en guddommelig hånd, og altså om en guddommelig gave, der tilbydes os. Kærlighedens gave. Her optræder igen små Yod’er (guddommelige gnister), nu blot i form af vanddråber.

Over Bægeret holder en hvid due en oblat. Den hvide due symboliserer fred, kærlighed og ikke mindst Helligånden.  Da Jesus døbes daler en hvid due ned over ham, og måske kan Bægeret her også ses som en døbefont, og dermed indikere indvielse, renselse og helliggørelse. Ydermere symboliserer oblaten og Bægeret tilsammen den hellige nadver.  Dette Bæger er et billede af den kristne legendes Hellige Gral.

Alt sammen fortæller om kærlighed, ikke den seksuelle, erotiske kærlighed som Stavenes Es handler om, men Guds kærlighed til menneskene og den selvopoforende, ubetingede kærlighed, vi mennesker kan føle for hinanden; næstekærlighed. Det græske ord for denne kærlighed er Agape.

Element/nummer
Bægrenes element er vandet, det strømmende, helbredende vand. Og da vi her har at gøre med  esset, er der tale om Vandets udspring, dets kilde, vandets energi, dens reneste form.  Og det er vandet i dets overflod, vandet, der pibler frem, strømmer frem, fordi det ikke kan andet.

Det er kærligheden i dens reneste form, kærlighedens helende kilde.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Staves Es betyde kærlighed, healing, kreativitet, renselse, spiritualitet, det Hellige.

Emner: , , , , , , , ,
Publiceret i Tarot | Ingen kommentarer »

Selvværd

26. marts, 2010

Det smukkeste ved blogging er muligheden for at blive inspireret – og at give det videre.

Jeg blev inspireret af Becoming Minimalist til at tænke på  at ville have mindre gør det nemmere bare at være.  At begære noget er at flytte energi ud i noget andet, og det er fremtidsrelateret. Det flytter fokus væk fra nuet og ind i en fantasifremtid.

Implicit i det at ville have noget eller at ønske mig noget andet, er at jeg selv – som den jeg er lige nu – har mindre værdi. For energien (værdien) tillægger jeg det begærede objekt.

Jeg tænkte på, hvad der forhindrer mig i at nyde bare at være til og værdsætte mig selv? For jeg har jo det jeg har brug for.

Og jeg har de mennesker, jeg elsker og holder af omkring mig. Og jeg møder hele tiden nye og spændende mennesker, og muligheder. Hvad er det der forhindrer mig i at værdsætte alt det?

En fin lille bog

En fin lille bog

At jeg ikke værdsætter mig selv nok. Jeg tror det er så enkelt.  Den tanke blev jeg inspireret til af Karin, der gav et par citater fra When I loved myself enough.

“When I loved myself enough

I quit rehashing the past and worrying about the future

which keeps me in the present where aliveness lives”

Jeg tror egentlig at vi er mange, der arbejder med at opbygge en grundlæggende følelse af selvværd. Men. Hvis vi tillægger os selv mere værdi – og nuet -  så kunne vi måske også værdsætte os selv noget mere? Ja ligefrem elske os selv? Give os selv omsorg? Og så ville det blive nemmere at værdsætte det, vi er – og allerede har – så vi ikke behøver mere.

Det er en god cirkel: At ville have mindre og bare være. At værdsætte nuet og det der er. Og dermed elske sig selv. Og begære færre ting.

Giver det mening?

Emner: , , , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Omsorg

13. februar, 2010
6v

6 of Vessels the Alchemical Tarot

Vær venlig. Ikke mindst imod dig selv. Er du det?

Jeg har en tendens til at være temmelig hård ved mig selv. Eller rettere min kritiker hvisker mig ting i øret, der får mig til at tvivle på mig selv. Ikke blot i relation til skriveprocessen, men også i relation til andre ting.

For eksempel:  I denne uge holdt jeg to oplæg der fik mig ud af min “comfort zone” – og ikke nok med at det var ubehageligt i sig selv – den indre kritiker skulle også lige prikke til det faktum, at jeg i det hele taget var nervøs.

Det er faktisk et tredelt ubehag:

1. Jeg bringes ud af min comfort zone, jeg bliver nervøs.

2. Min kritiker skælder mig ud.

3. Jeg bliver vred over at min indre selvkritik.

Jeg banker så at sige mig selv to gange. De to sidste led i processen betyder at jeg ikke har overskud til at forholde mig til og bearbejde selve nervøsiteten. Min indre kritiker og min indre vrede fungerer som støj, og betyder dermed et yderligere energitab.

Det er væsentligt  at blive i nervøsiteten istedet for at undertrykke den eller i stedet for at skælde mig selv ud for at være nervøs.

Nervøsiteten er naturligvis utrolig ubehagelig, men den er positiv på én måde; den fortæller mig at det jeg gør er vigtigt for mig. Den repræsenterer således den energi og betydning jeg tillægger det jeg gør, men den skal udtrykkes på en anden måde, og det er det jeg skal lære. Jeg skal lære at forholde mig til min nervøsitet uden at kritikeren blander sig.

Det er også væsentligt ikke at identificere mig med det som den indre kritiker fortæller mig. Det er ikke mig, men del af mig, der er perfektionistisk og ambitiøs og bange for at tabe ansigt. Kun ved ikke at identificere sig med den lille – eller store kritiske røst – kan jeg høre, hvad den siger og forholde mig til det den fortæller mig.

Som et forhold, der forholder sig til sig selv. Det er vigtigt med denne distance for at blive bevidst om hvad der egentlig sker: Hvad er det min indre kritiker fortæller mig? Og hvad er modsvaret? Hvis jeg lader den lille kritiske røst tale, uden at tage mig af hvad den siger, stilner den af og så kan det være at der kommer et svar, der er mere konstruktivt og givende og venligt.

Det er her det med omsorgen kommer ind. Venligheden i mod mig selv. Hvordan skal jeg være venlig mod mig selv og fortælle mig selv noget konstruktivt? Hvordan skal jeg fx forholde mig på en konstruktiv måde til min nervøsitet for at holde oplæg, således at jeg ikke afskærer mig selv fra muligheden, men istedet for udvikler mig på dette område? Hvordan skal undlade at slå mig selv oven i hovedet med kritik, men istedet for se på muligheder og udvikling og potentialer?

Jeg har skrevet dette ud fra mig selv, men det er spørgsmål, som kommer os alle ved. Desværre er der mange mennesker, der er alt for hårde ved sig selv. Jeg har valgt at illustrere dette indlæg med 6 of Vessels, der handler om netop omsorg.

Om omsorgsfuldt og roligt at tage sig af sine indre spirer, at vande dem, med hverken for lidt eller for mget, at passe dem, at nurse dem, at være god mod dem for at få dem til at gro. At give sig selv kærlighed.

Når man er venlig mod sig selv, er det også nemmere at være venlig, kærlig og omsorgsfuld over for andre. Men det starter i ens egen have.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Emner: , , , , ,
Publiceret i Existens | 3 Kommentarer »

Glædelig jul

24. december, 2009

Så er det blevet juleaftensdag. Lige nu er her dejligt stille og roligt. Vi skal ikke nå noget, dvs. i år vil jeg altså gerne se Disney Juleshow sammen med Mark og børnene, så derfor er der nogle ting, der skal være i orden til kl. 16.00.

Men før de ting skal gøres i orden, vil jeg tænke over, hvad det er jeg holder af ved Julen.

Jeg holder af julesangene. Både salmerne – især “Silent Night” – og  Croonernes fx “I’m dreaming of a white christmas”.

Jeg holder af det med at give. Ikke blot det med at give i et materialistisk perspektiv, men selve det med at give; omsorg, tid, kærlighed, opmærksomhed. Julen er det tidspunkt på året, hvor der -  måske - i højere grad end ellers er mulighed for at give sig selv tid til at give dette til andre og sig selv.

Jeg holder af julemaden og julelysene og julekuglerne og det andet pynt af glas, som vi pyntede træet med i går aftes.

Jeg holder af selve Julens Ånd, hvad den så end er. (Jeg kunne virkelig godt tænke mig at de sendte Dickens Et juleeventyr (som jeg så som barn, og som var virkelig uhyggelig – de andre versioner jeg har set har været udvandede ved siden af  – men på den anden side har jeg ingen ide om hvilken version det var)).

Men i år er der en ekstra dimension ved julen. Min mor er her ikke mere. Og jeg savner hende virkelig meget.  Det betyder også at jeg har taget nogle ting op til revision. Julen skal være rolig og enkel, uden  stress og forventningshalløj, for det vigtigste er at vi fire får en dejlig jul sammen.

Det vigtigste er  – i Julens Ånd – at finde ind til stilheden indeni.

Emner: , , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Intention

20. september, 2009

Jeg stiller mig til rådighed som kanal for Universets skabende energi; dets inspiration, intuition, kreativitet og kærlighed. Jeg tilstræber Ro, Fokus og Nærvær i hele min væren. Jeg tilstræber at leve i Nuet. Idet jeg nærer tillid til, at den universielle visdom, Sophia, viser mig den sti, jeg skal træde.

Emner: , , , , , , , , , , ,
Publiceret i Existens | 3 Kommentarer »

Opstandelse

12. april, 2009

Påskedag.

Af en eller anden grund ringer vækkeuret klokken 6.30 og Tristan er vågen med det samme. Dah dah siger han muntert fra sin seng. Det må da være en fejl. Det lykkedes at holde ham hen til klokken 7 og så står vi alle sammen op. For jeg kan høre at Elisabeth nu er vågen. Så det bliver en tidlig påskemorgen, som så mange andre i en børnefamilie. Vi drikker kaffe og børnene får deres påskeæg/lego.

Jeg ligger i min halvsovende tilstand mellem klokken 6.30 og 7 og filosoferer over, hvad det er for en dag. Jesu genopstandelse fra døden. Kristendommens centrale dogme. Som jeg ikke tror på. Jeg kan ikke tro på kødets opstandelse. Jeg tror at “kødet” eller den fysiske krop, materien, indgår i det store kredsløb af liv, død, nyt liv etc. Jeg tror ikke på kødets opstandelse, det evige liv, dommedag – eller syndsbegrebet. Især det med arvesynd, finder jeg noget problematisk. For at sige det mildt.

Med andre ord er jeg ikke kristen. Hvis der er noget der genopstår er det sjælen – eller måske blot en gnist af sjælen, der går videre i en ny form. Den split af min sjæl, der er evig genopstår i nye former, nye liv, ny bevidstheder, for om en evighed at genforenes med “Det guddommelige”. Det uudsigelige, ubegribelige.

Jeg tror såmænd ikke, at det er “mig” eller “mit” ego, der nødvendigvis går videre. Jeg er ikke sikker på det med reinkarnation – i det mindste er det ikke mig, der reinkarneres eller genopstår – men sjæl eller bevidsthed i en ny form, opbygget af andre atomer og bestående af andre energier.

Så jeg ser mig som en slags ny-gnostiker. Eller rettere; når man taler om disse ting nuomstunder skal prefikset “ny” klistres på alt muligt. Ny-spriritualitet, ny-mysticisme, etc. På den måde vil jeg give Lars Muhl ret; i virkeligheden er der tale om ældgammel spirituel viden eller visdom, der ligger forud for kristendommen og andre religioner. Så lad os bare kalde det Gnosis eller Gnosticisme.

Selvom jeg ikke er kristen, så kan jeg godt lide ideen om (gen)opstandelse i en videre kontekst. Den cykliske idé om liv, død, nyt liv. Fornyelse. Noget af det smukkeste ved påsken er efter min mening ægget som symbol på liv, frugtbarhed, fornyelse, skabelse.

The Orphic Egg

The Orphic Egg

The ancient symbol of the Orphic Mysteries was the serpent-entwined egg, which signified Cosmos as encircled by the fiery Creative Spirit. The egg also represents the soul of the philosopher; the serpent, the Mysteries. At the time of initiation the shell is broke. and man emerges from the embryonic state of physical existence wherein he had remained through the fetal period of philosophic regeneration.” (Manly P. Hall)

Også kaldet Det Alkymistiske Æg:

“During the alchemical process, the subject, Hermetically sealed in the Egg, would go through a symbolic death and rebirth. When the Egg was cracked, a new mystical substance emerged which was an elixir that prolonged life and acted as a catalyst capable of improving any substance that it came in contact with. This substance, called the Philosopher’s Stone, could change lead into gold and change an ordinary person into an enlightened master. One of the symbols for this perfection was the ideal flower — the rose.” Robert M. Place

Rosen

Rosen

Og så er det egentlig sjovt at Jesus og Selvet eller Helheden ofte er symboliseret ved netop en rose. Ligesom kærlighed er det. Så for lige at vende tilbage til kristendommen og det kristne budskab: Der er naturligvis mange perler af sandhed og visdom i kristendommen, som der er i andre religioner og spirituelle traditioner. For mig er hjertet i kristendommen budskabet fra Jesus i Bjergprædiken: 

“Elsk din næste som dig selv”.

Helt enkelt.

Emner: , , , , , , , , , ,
Publiceret i Existens, Spiritualitet | 3 Kommentarer »

Falling in love again

14. juli, 2007

I must admit that all though I some days ago stated that I would never really want and need any other deck than The Thoth, I have recently fallen in love with The Golden Tarot by Kat Black.

I keep working with The Thoth, which I will never abandon. Working with Tarot in general and the Thoth in particular is an life time occupation? and a never ceasing interest and commitment. Recently I realized that I have to study Kaballah and several other subjects to reach an – at best – deeper understanding of The Thoth, and such an endeavour will take like an aeon.

But some times I see and desire other decks like now The Golden, Llewellyn and The Gilded, and for a while I fell the urge to stray a bit off the roads of The Thoth (or would that be paths?). And I will. Because every step on the main road of Tarot will, I think, only broaden my knowledge and love for the Tarot.

But for now, these other decks are definitely on my wishlist.

Emner:
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Banal og naiv

4. juli, 2007

For fuldt ud at forstå … skrev jeg lige før.

Jeg tror at det er naivt at tro, at jeg fuldt ud vil kunne forstå … noget som helst.

Jeg kommer til at tænke på:

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,? men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.? Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.? Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.? Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.? 1. Kor, 13, 1-13

Her ligger der en forståelse af at uanset hvad vi ved og erkender – vil det være stykkevist og delt – før kærligheden og uden kærligheden.

Emner: , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Binah – Forståelse

4. juli, 2007

Jeg må se i øjnene, at for fuldt ud at forstå Thoth Tarot, må jeg forsøge at forstå Livets træ og de 10 (11) Sephirot.

Jeg læste – det var sidste sommer – en bog af Rachel Pollack, der hedder The Kabbalah Tree. Siden har jeg ikke tænkt meget på det, men efter jeg besluttede for for at studere Aleister Crowleys Thoth Tarot nærmere, så jeg i øjnene, at jeg må jeg forsøge at forstå Livets træ. Ligesom jeg må forstå Elemental Dignities og en masse andre ting.

Og så har jeg tænkt på Binah, som er den tredie Sephira i den øverste trekant.

Jeg havde et helt banalt spørgsmål: Hvorfor er der både noget, der hedder Wisdom (Chokmah) og Understanding (Binah)?

Hvorfor er det ikke det samme?

Og det forstod jeg så – lige pludselig tirsdag morgen i denne uge, da jeg stod op. Som om jeg havde drømt om det. Det havde jeg ikke. Forståelsen kom bare – som ud af det blå.

Visdom er ikke noget i sig selv. Hvis vi for eksempel taler om visdom eller viden hentet i et eller spirituelt eller religiøst eller filosofisk system. Den skal befrugtes eller formes af den personlige forståelse.

Det giver måske bedre mening hvis vi kalder ser på nogle andre navne (se wikipedia) Chokmah ~ Power of Wisdom og Binah ~ Power of Love. De to giver ikke mening uden hinanden. Visdom uden kærlighed er ikke visdom, blot goldhed, kold lærdom, og Kærlighed uden visdom er naragtighed, fooliness, smerte og manglende bevidsthed. Men hvis de to kan forenes, kan der opstå … noget.

Derfor er der både visdom eller viden, og forståelse – der udspringer af kærlighed, af følelse, af empati, af kendskab på et dybere plan.

Emner: , , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »