Visdom

2. september, 2010

Som du måske har bemærket har jeg ændret navnet på denne blog igen.

Det skyldes, at jeg aldrig rigtigt vænnede mig til det med renhed, omend jeg stadig holder meget af det Kierkegaardcitat, titlen byggede på.

Men i det med renhed ligger der en higen efter det perfekte, som jeg ikke rigtigt kan stå inde for. Hjertets visdom har at gøre med intuition og inspiration og en dyb viden om, hvad der sandt. Det har også at gøre med en erkendelse af, hvem vi er, på godt og ondt – og at der i denne visdom også findes en erkendelse af tilværelsens skyggesider. Også vores egne skyggesider. Og det aspekt vil jeg have med i titlen på denne blog.

“When I loved myself enough I became my own authority by listening to the wisdom of my heart. This is how God speaks to me. This is intuition.”  Kim McMillen

Lev livet uden mål

29. juli, 2010

Leo Babauta har gjort det igen. Han har skrevet en tankeprovokerende blogpost. Denne gang om at leve sit liv uden mål.

Hvad ser der, hvis vi befrier os selv fra at have mål og lever passioneret i nuet?

I sin post deler Leo sine tanker om at leve uden mål, og giver nogle råd. Rom blev ikke bygget på en dag, så han beder os ikke om at smide alle tanker om fx planlægning ud med det samme. (Der er jo visse opgaver, der kræver planlægning, og en vis form for styring.)

Men han overvejer, hvilke muligheder for nye oplevelser der ligger i at leve et liv uden mål. Han skriver at mål faktisk begrænser os, hvorimod det at opgive at have mål kan føre til det uventede:

“If you live without goals, you’ll explore new territory. You’ll learn some unexpected things. You’ll end up in surprising places. That’s the beauty of this philosophy, but it’s also a difficult transition”

Ikke at have nogen mål betyder ikke, at man bliver en dovenlars, der ligger på sofaen hele tiden, men at man gør det man brænder for:

“You wake up and do what you’re passionate about. For me, that’s usually blogging, but it can be writing a novel or an ebook or my next book or creating a course to help others or connecting with incredible people or spending time with my wife or playing with my kids. There’s no limit, because I’m free … end up in places that are wonderful, surprising, great. I just didn’t know I would get there when I started.”

Naturligvis er det svært for almindelige mennesker med 9-5 jobs at leve sit liv på den måde. Som sagt kræver dagligdagen en vis portion planlægning, og udførslen af det, jeg kalder Skal-opgaver.

Men for det senmoderne menneske med tusindvis af projekter ved siden af job og karriere, er der – tror jeg – et stort potentiale i at overveje Leos tanker. Vil livet blive lettere og sjovere, hvis vi gør de ting vi gør – ikke ud fra mål – men fordi vi synes det er skønt? Og ligger der måske en befrielse i at se nærmere på de mål, vi opstiller for os selv og overvejer om de i virkeligheden er vores egne mål, eller noget vi gør fordi vi tror det bliver forventet af os?

Det ligger dybt i vores kultur at sætte mål op for os selv eller at have projekter. Men hvordan  vil det være at slippe hele ideen om at vi skal have mål?

Jeg tror at vi er ved at bevæge os et sted hen, hvor relationer (ikke netværk, men relationer) bliver vigtigere end resultater, mål og projekter.

Og selv om Leos måde at gøre tingene på nok er radikale i forhold til hvad der er muligt for de fleste af os andre (måske?) så er de ihvertfald dejligt inspirerende. Og det er befriende at give slip på tanken om mål. Det ved jeg af erfaring.

Læs posten her og bliv inspireret: The best goal is no goal.

Thanks for another great blogpost, Leo!

Vand på min mølle …

28. juli, 2010

Læg dit øre til Kanten fra P1.

Interessante tanker om tiden efter finanskrisen.
Frederik Meldal Nørgaard har måske nok ret, i markedet forsøger at slå mønt på interessen for mindfulness. Men igen er det et spørgsmål om at spørge sig selv, om hvad essensen er, og om dét kan købes for penge.

Plinky

27. juni, 2010

Som blogger oplever jeg tiltider skriveblokering. Skriveblokering kan enten handle om ikke at have energi til at skrive et større indlæg om et mere komplekst emne eller bare ikke have nogle ideer overhovedet. Her kan Plinky være en hjælp.

Plinky er blevet købt af folkene bag WordPress, der skriver på wordpress.com, at

“Plinky is great for those days when you want to write, but have no idea what to say. Think of it as a way to fuel your creative mojo. “

Plinky er et redskab, der kan hjælpe dig med at slippe ud af din skriveblokering ved at komme med et spørgsmål hver dag, som du så kan skrive et svar på. Fx hvad er dit bedste sommerminde. Du kan se det som en kilde til inspiration, og en mulighed for at komme igang med skrive et eller andet for at komme i gang.

Derudover kan du enten skrive videre på din blog om emnet, eller -  smart -  poste det du har skrevet direkte på din blog eller dele det på Facebook eller Twitter. Det er altså også et mikroblogging redskab.

Uinspireret

8. maj, 2010

Jeg er uinspireret. Det indlæg jeg skulle skrive om tarottesn struktur spiller bare ikke. Det spiller slet, slet ikke.

Og her sidder jeg så nu. Jeg får ikke skrevet det jeg havde lovet, og jeg er irriteret og frustreret. Min indre lille djævel er irriteret over at jeg overhovedet har lovet noget som helst. Why bother? siger den. Den lille perfektionist (og nogle gange falder de sammen, de to men lige nu er de altså i konflikt) siger “du burde også …” , “nu skal du” etc. Jeg vælger ikke at lytte til nogen af dem.

Så gerne som jeg vil skrive det tarotkursus, vil jeg ikke have at det skal være et flinkeskoleprojekt, det skal ikke være sur pligt. Jeg vil ikke have the ususal suspects – dvs. Kritikeren, Djævelen eller Perfektionisten – til at ånde mig i nakken over dette her. Det skal være noget jeg gør af overskud og glæde, og hvis det ikke fungerer sådan lige nu så må det altså vente lidt – det skal nok komme.

Så det må vente, kære læser, jeg beklager, men det kommer til at vente lidt endnu, til jeg har fundet teten, og inspirationen.

Tarotkursus start

3. maj, 2010

Så, nu starter vi (snart) på det egentlige. Nu har vi været igennem 10 forberedende indlæg, og det er på tide at komme igang med selve tarotkurset. Det var heller ikke fair af mig at foreslå en øvelse når nu vi slet ikke har talt om de enkelte korts meninger endnu. Det kommer vi til.

Først vi jeg komme med en kort opsummering af de ti indledende indlæg, og så vil jeg opridse strukturen for det egenlige tarotkursus.

Opsummering
Der er ingen facitliste når det kommer til tarot. Din fantasi sætter alene grænserne, for hvordan du kan og vil arbejde med tarotkortene. Tarot er et symbolsprog, og det kræver tillid til din egen visdom at arbejde med disse symboler. Det er en god idé fra gøre dig klart hvordan dit forhold til tarot er – hvad er det der fascinerer dig? Det er også en god idé at definere nogle etiske retningslinjer for dit arbejde med tarot – især hvis du vil læse tarot for andre. Tarot giver et billede af nuet, og virker gennem kommunikation med det ubevidste og intuitionen og i til en vis grad også via synkronicitet. Jeg anbefaler dig at starte med de tarotkort, der hedder Universal Waite, og derudover har du kun brug for en pen og en notesbog eller en dagbog, hvori du kan skrive dine tolkninger og refleksioner. Endelig vil jeg anbefale dig at lægge et mindre oplæg op på en daglig eller ugentlig basis for at øve dig.

Narrens rejse er ofte brugt om metafor for Den store Arkana

Disposition
Det tarotkursus der følger vil overordnet være disponeret som følger:

Tarottens struktur – Den store Arkana og Den lille Arkana.

Elementerne
Numrenes betydning og symbolik

Den lille Arkana

Esserne
Toerne
Treerne
Firerne
Femmerne
Sekserne
Syverne
Otterne
Nierne
Tierne
Pagerne
Ridderne
Dronningerne
Kongerne

Den store Arkana

Narren, Magikeren, Ypperstepræstinden, Hierophanten, De elskende, Vognen
Styrken, Eneboeren, Skæbnehjulet, Retfærdigheden, Den hængte mand, Døden, Mådeholdet,
Djævlen, Tårnet, Stjernen, Månen, Solen, Dommen og Verden

Narrens rejse
Tarot som vejen til selverkendelse

Det keltiske kors og andre oplæg

Etc.

Der vil givetvis komme flere indlæg til undervejs, fordi jeg kunne blive inspireret til at tage nogle afstikkere og måske gå i dybden med bestemte facetter eller betydninger af nogle symboler undervejs. Narrens rejse er aldrig den lige vej. Den kan sagtens være lidt snørklet.

Og den tanke leder mig hen til en meget vigtig pointe. Netop den om forskellen på meninger og Mening.

Jeg bruger kombinationen af billedsprogets, numrenes og elementernes symbolik og elementerne til at definere kortenes betydning. Men da der jo intet facit er og da jeg personligt ikke er et orakel, er det blot mit bud – som jeg  håber du vil blive inspireret af. Det er min hensigt og mit håb, at mine bud og fortolkninger inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og din Mening i arbejdet med tarot.

Det er også derfor at jeg ikke er kommet med nogle referencer endnu. Du kan altid finde bøgerne frem senere. Hvis du får brug for dem.

Let’s go!

De første skridt på rejsen vil være som følger:

Torsdag kommer der et indlæg om Tarottens struktur: Den store Arkana og Den lille Arkana. Dernæst følger to indlæg om henholdsvis elementerne og numrenes symbolik, og så starter vi med Esserne i næste uge.

Det hellige

13. april, 2010

Jeg blev virkelig inspireret af dette citat – som jeg tillader mig at låne – fra dette dejlige indlæg på Min yoga passion:

“When you do yoga, think God. When you work, think God. When you speak to your wife, you think God! Even when you go to sleep, you think God! Any god you like.”

Jeg kom til at tænke på at meningen med citatet (også) kan være, at Gud ikke er fraværende, som han ofte beskyldes for at være.

Forleden hørte jeg Kanten i radioen, hvor et af problemerne ved Gud er at han er fraværende.

Men hvem siger, at han er det?

En anden problematik er det med at han skal være god. Det har jeg været inde på før – det er det med theodicé-problemet.

Hvis han ikke synes at være nærværende, må han enten være (a) fraværende eller (b) ond. Men hvem siger at han er fraværende og hvem siger at han pr definition er god? Måske kan han både være nærværende og ond?

Måske er han mindre end personifikation end en dimension, nemlig den hellige dimension i tilærelsen, det numinøse.

Det hellige defineres af den tyske religionshistoriker Rudolf Otto som  “mysterium tremendum et fascinosum”, “idet en hemmelighedsfuld magt (mysterium) fremkalder ærefrygt (tremendum) hos mennesket og virker tiltrækkende (fascinosum)”. (kilde: Gads Religionsleksikon).

Så måske kan Gud eller erfaringen af det hellige også være angstprovokerende, frygtelig, krævende det bedste af os, krævende at vi yder, at giver af os selv. Samtidig med at han er fascinerende og tiltrækkende. Som solen.

Solen - et symbol på bevidsthed - tænk blot på Apollon

Hvis Gud eller det hellige er en dimension eller en bestemt erfaring eller kvalitet, gør vi det uret ved at definere det som en fraværende mand (?) , som dog forventes at stå til vores rådighed – og være god. Hvis det altså er sådan vi definerer Gud i gængs forstand.

I The Symbolic Life fortæller Jung om en indianerpueblo, hvis hele formål (telos) er at hjælpe deres Gud, Solen, med at stå op om morgenen og over horisonten. De tager således del i skabelsen hver dag.

Måske gælder det også for os. Måske har vi så misforstået det hele.

Det er os, der skal til rådighed for denne dimension og dermed have det i vores bevidsthed når vi lever vores daglige liv, dyrker yoga, arbejder eller er sammen med vores familie, mand eller kone. Anerkende det hellige i os selv, den Anden og det Andet, samt ikke mindst i relationen til den Anden.

Og altså være med til at skabe det numinøse ved at have det i vores bevidsthed når vi er til, i vores hverdag.

Vi skal  hjælpe dette hellige – Gud – til større bevidsthed ved selv at være bevidste.

Ved ikke blot at ære det – men også at bære det, og dermed være med til at manifestere det.

(Jeg er også stødt på denne tanke om at hjælpe Gud med at skabe bevidsthed i en bog om Jung, men lige nu er jeg desværre ikke i stand til at huske hvor og dermed angive kilden. Det kunne være Murray Steins fantastiske introduktion, Jungs map of the soul.)

Selvværd

26. marts, 2010

Det smukkeste ved blogging er muligheden for at blive inspireret – og at give det videre.

Jeg blev inspireret af Becoming Minimalist til at tænke på  at ville have mindre gør det nemmere bare at være.  At begære noget er at flytte energi ud i noget andet, og det er fremtidsrelateret. Det flytter fokus væk fra nuet og ind i en fantasifremtid.

Implicit i det at ville have noget eller at ønske mig noget andet, er at jeg selv – som den jeg er lige nu – har mindre værdi. For energien (værdien) tillægger jeg det begærede objekt.

Jeg tænkte på, hvad der forhindrer mig i at nyde bare at være til og værdsætte mig selv? For jeg har jo det jeg har brug for.

Og jeg har de mennesker, jeg elsker og holder af omkring mig. Og jeg møder hele tiden nye og spændende mennesker, og muligheder. Hvad er det der forhindrer mig i at værdsætte alt det?

En fin lille bog

En fin lille bog

At jeg ikke værdsætter mig selv nok. Jeg tror det er så enkelt.  Den tanke blev jeg inspireret til af Karin, der gav et par citater fra When I loved myself enough.

“When I loved myself enough

I quit rehashing the past and worrying about the future

which keeps me in the present where aliveness lives”

Jeg tror egentlig at vi er mange, der arbejder med at opbygge en grundlæggende følelse af selvværd. Men. Hvis vi tillægger os selv mere værdi – og nuet -  så kunne vi måske også værdsætte os selv noget mere? Ja ligefrem elske os selv? Give os selv omsorg? Og så ville det blive nemmere at værdsætte det, vi er – og allerede har – så vi ikke behøver mere.

Det er en god cirkel: At ville have mindre og bare være. At værdsætte nuet og det der er. Og dermed elske sig selv. Og begære færre ting.

Giver det mening?

Jeg eller Du?

14. marts, 2010

Far Beyond the Stars læste jeg om at skrive enten en Jeg-blog eller en Du-blog.

En jeg-blog er mest en dagbog, der tager udgangspunkt i bloggerens egne oplevelser. Kunsten at skrive en god Jeg-blog ligger i at gøre de personlige (ikke private) oplevelser vedkommende for andre, ellers bliver det kedeligt og uinteressant. Et strålende eksempel på en rigtig god Jeg-blog er Hele 3 ting. Med udgangspunkt i hendes eget liv er Anna Skyggebjerg en stor inspiration for mange læsere – også for mig.

En Du-blog handler om at gøre noget for læseren. At finde den information læseren har brug for fx. At være inspirerende, og at hjælpe indenfor det emne som bloggen nu omhandler.

I virkeligheden tror jeg ikke, at der nogle gode blogs, der ikke befinder sig et sted mellem de to. For at virke autentisk må bloggeren tage udgangspunkt i sig selv og give sine egne erfaringer videre til læseren.  Et meget fint eksempel på denne balance er Det lille spørgsmål.

Der findes mange blogs om at blogge og jeg finder det en smule mærkeligt. Men nu har jeg selv bevæget mig ind på emnet. Hvorfor?

Fordi det er mit håb at komme mere over i Du-zonen og at være til inspiration for andre.  Jeg forsøger med  udgangspunkt i mig selv og mine egne oplevelser at finde en balance mellem Jeg og Du. Jeg har bevæget mig fra meget Jeg til mere Du og det er min plan at komme længere over i den zone. Fordi at det er der blogging virkelig giver mening.

Blogging giver mening hvis man bidrager med værdi og gør det kreativt og inspirerende. Og det vil jeg gerne. Hvis man deler, og bidrager med værdi til blogosfæren. Julia Lahme er en eksponent for denne ide. (I hendes næste nyhedsbrev kommer der faktisk en e-bog om at blogge, så skynd dig at tilmelde dig!)

Hvordan? Hvordan vil jeg bidrage?

Dels ved at forsætte i mit spor med at fortælle om minimalisme og mindfullness,  og de emner jeg ellers skriver om (se kategorierne). I den udstrækning det giver mening. Det er ikke mit ærinde at prædike en bestemt norm eller livsstil. Tværtimod.

Men det er mit ærinde at forsøge at komme med input til hvordan vi kan lave lidt om på den måde vi lever på, så det hele bliver mindre stressende og mere meningsfuldt – for den enkelte. Det handler om at  øge bevidstheden om det vi gør idet vi gør det.

Dels ved at dele min viden på et område som jeg har samlet sammen gennem mange år efterhånden. Om tarot. Af min woopra analytics kan jeg se at der bliver lavet søgninger på tarot og specifikke tarotkort, der rammer min blog og dette behov vil jeg gerne komme i møde. Derfor vil jeg i den kommende tid arbejde på at sætte et “kursus” sammen, der vil blive startet op om en måneds tid. Den nøjagtige dato følger.

Så jeg håber at du vender tilbage.

(Og jeg beklager de nedetider der har været i weekenden. Jeg vil gerne rigtigt meget med denne blog og så skal den være på 24/7. Så hvis det sker igen, bliver bloggen flyttet. Det lover jeg).

Blokering

25. januar, 2010

Den sidste uges tid har jeg mærket en skriveblokering.

Min indre kritiker hviskede mig lavmælt og insisterende i øret, at der ikke er nogen mening i det jeg skriver, at det ikke er “dybt nok”, konsistent nok, stringent nok, at det ikke er “rigtigt” fordi det er en blog, og ikke en bog etc.

Til sidst forstummede min indre kritiker – men da havde den også fået den kreative kilde til at tørre helt ud.

Lad os kalde dem Kritikeren og Kilden. Jeg ved ikke om et er to forskellige stemmer, eller den samme, der hvisker mig forskellige ting i øret på forskellige tidspunkter.

Det handler naturligvis ikke blot om at skrive, men også om andre ting, andre projekter, intentioner, aktiviteter. Kilden pibler frem, eller springer frit, og Kritikeren lukker effektivt proppen i.

Men lige nu handler det altså om at skrive. Om At Skrive. Det er det jeg gerne vil.  Og hvis jeg skal vælge mellem mine fire nytårsintentioner om forandring – hvilket jeg gør LIGE NU – så vil jeg vælge den frem for de andre.

Jeg vil med andre ord acceptere at være tyk,  uorganiseret og at have for mange unødvendige ting og for få penge, når blot jeg SKRIVER.

I dag var der to ting, der gik op for mig:

1. Jeg vil skrive. Jeg skriver.

2. Skriveblokering eksisterer ikke.

Ad 1:   Det behøver ikke at være en hemmelighed. Det er okay, at sige at jeg vil skrive og at jeg skriver.  Det at sige det ligeud; jeg skriver og at identificere sig som en sådan gør det faktisk nemmere at være en skribent.

Ad 2:  Her fik jeg inspiration. Jeg læste om Gail Shers bog One Continous MistakePhilip Carr-Gomms weblog og fik straks lyst til at læse den, fordi den handler om det at skrive som en spirituel praksis. Det fangede naturligvis straks min opmærksomhed.

Og her er så hvad Sher skriver om skriveblokering:

For me the term “writers block conjures up the image of a road with a gigantic boulder across it. The boulder, bordered on one side by a cliff and on the other a lake, stops the traveller dead in his tracks.

His tendency, of course, is to wonder (a) how could it (the boulder) have gotten there, (b) Can I lug it away, and (c) Can I get around or over it. All of these questions feature the boulder.

The boulder, however, is not the problem. The problem lies in the traveler’s perspective – seeing the boulder as an obstacle instead of as an path. The boulder, a material manifestation of mind and spirit, contains the next step in his development. He must isolate its components, examine each microscopically, and integrate it with the person he becomes as a result of this process. There are tons of material.

Dette billede minder mig (naturligvis) om den alkymistiske proces. Stenen er Prima Materia, som skal forvandles fra det rå og uforarbejdede til De vises Sten gennem den alkymistiske proces, som kan symbolisere både selverkendelsesprocessen og den kreative skabelsesproces. Igennem denne proces forvandles såvel stenen som alkymisten/kunstneren, fordi stenen så at sige er kunstneren og hans/hendes indre materiale.

For mit eget vedkommende gav dette møde med blokeringen i den forgange uge mig altså modet til at sige at jeg skriver. Og at erkende at det er det vigtigste af alle mine processer, forandringer og intentioner.

Hvad kan du lære af dine blokeringer?