Tarot og etik

20. april, 2010

Det er vigtigt – især hvis du vil læse tarotkort for andre – at gøre dig bevidst, hvilke etiske retningslinjer du vil arbejde udfra, hvordan du vil bruge kortene og ikke mindst, hvor dine egne grænser går.

Jeg har selv besluttet mig for ikke at lægge tarotkort for andre – medmindre at jeg kender dem. Det skyldes, at jeg netop har stor respekt for  billed- og symbolssprogets kraft og den måde det kan påvirke os. Da jeg ikke er uddannet psykoterapeut, finder jeg det i sig selv uetisk at læse tarot for andre.

At interagere med tarottens symboler sætter nogle processer igang, og jeg mener ikke at det er noget man skal tage let på. Det er derfor jeg udelukkende anvender tarot som redskab i min egen spirituelle praksis og som udgangspunkt for selvrefleksion.

Du vil givet blive spurgt om du vil læse tarotkort, når det går op for din omgangskreds, at du har den interesse. I så tilfælde er det en fordel på forhånd at have overvejet sin etik omkring det at læse tarot. I givet fald kan et forslag til etiske retningslinjer se sådan ud:

1. Tavshedspligt. Tarotlæsningen behandles fortroligt mellem Læseren og Spørgeren.

2. Tarotlæsningen handler om Spørgeren. Tarotlæsningens formål er at give Spørgeren mulighed for at være ansvarlig for eget liv og egne valg.

3. Læsningen gives ikke om tredjepart. Spørgsmål der relateres til andre vil blive omformuleret eller eventuel afvist.

4. Spørgeren mødes med respekt. Læseren er åben, ærlig og ikke-dømmende. Læseren stiller spørgsmål undervejs og fortæller ærligt, hvis der er noget man er i tvivl om eller ikke kan tyde.

5. Eventuel betaling foretages forud. Omstændigheder, pris, oplæg, tid og sted aftales på forhånd, så der er en klar aftale mellem Læseren og Spørgeren. Hvis læsningen må afbrydes gøres dette på en respektfuld måde. Eventuel betaling returneres.

6. Læseren vil afvise en Spørger, hvis det vurderes, at denne har brug for anden rådgivning af medicinsk, terapeutisk, juridisk eller financiel art. Der læses ikke tarot for mentalt eller psykisk ustabile personer. I disse tilfælde henvises til medicinsk, psykologisk, psykiatrisk eller terapeutisk behandling. Der læses ikke for personer under 18 år.

Disse punkter er blot til inspiration. Brug dem som udgangspunkt for dine egne overvejelser.

Det onde

1. februar, 2010

Ondskaben er et problem vi som mennesker ikke kan undgå at tage stilling til.

Såvel det onde i os selv, som det onde i verden. I det små bliver vi  konfronteret med det på en daglig basis, og i det store fortæller verdenshistorien om holocaust, krige, folkedrab og den tilfældige ondskab, der slår ned i form af ulykker og naturkatastrofer.

I den følgende tid vil jeg komme ind på det ondes problem og aktualitet for det moderne menneske. Det onde er ikke blot noget vi kan skyde fra os, og se bort fra. I et eksistentielt og etisk perspektiv er det onde noget vi kontinuerligt må forholde os til. Husk blot Jesus’ ord:

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?

Problemet med at skyde det onde fra os, som noget os selv fremmed, er at vi tillægger det de andre. Vi smider i jungiansk forstand vores skygge ud på de andre, der så bliver de onde, som jeg også har været inde på i tidligere indlæg. Det gør vi både som individuelle personer, og som nationer eller hele kulturer.

Jeg skriver på en serie af blogindlæg for at belyse problematikken og diskutere det onde. Mit udgangspunkt og min inspirationskilde er Aksel Haanings bog Antikrist, som jeg vil forsøge at forholde mig til – ud fra min position som lægperson og menneske, men også andre kilder vil blive inddraget.

Det første indlæg i serien vil blive publiceret på fredag og handler om teodicé-problematikken.

Selverkendelsens etik

22. december, 2009

Det er ikke tilfældigt at der i Apollon templet i Delfi var indhugget “Kend dig selv” (gr. gnothi seauton). Når man skal kommunikere med guddommen (divinere) er det væsentligt at vide hvem man er som udgangspunkt. Ellers lærer man nok noget om sig selv i procesen under alle omstændigheder! Men så kan det godt gøre rigtigt ondt!

Der ligger også en væsentlig etisk fordring i det med at kende og erkende sig selv, som også Jung var inde på. Det er det med at erkende skyggen og andre kræfter i sig selv, så de ikke spiller én et puds i det virkelige liv, så man ikke inflateres eller oversvømmes af dem.

Men tiltider lærer man først disse kræfter (komplekser) at kende, når de giver sig til kende og løber af med én.  Og nogle gange møder man dem mange gange før man indser, hvad det er, der har ramt én, og der går måske også et stykke tid før man magter at imødegå det og se på det, istedet for blot at blive overmandet. At stoppe op og se på skeletterne i skabet, at trække dem ud og støve dem af, kræver mod, men giver mulighed for større perspektiv, bevidsthed og forøgede handlemuligheder.

Det betyder at man kan vælge at handle anderledes og mere etisk. At man foreksempel indser at det man tillægger en anden i virkeligheden kommer fra ens selv – fra ens ubevidste og hidtil uerkendte Skygge. Eller simpelthen at “det” ikke er de andres skyld altsammen, men ens eget Ansvar. Eksemplerne er mangfoldige.

Det er vigtigt at acceptere at der hele tiden er mulighed – eller risiko om man vil – for at man glider tilbage, at man begår de samme fejl igen. Det er en del af rejsen. Det er vigtigt ikke at dømme sig selv for hårdt, men at acceptere disse tilbagetrin. Det er jo trods alt ikke en konkurrence, men proces.

Når man begynder sin rejse på selverkendelsens vej og har valgt et jungiansk perspektiv (som jeg) kan det være nyttigt at have et kort med vejen. I den forbindelse kan jeg anbefale disse tre bøger:

Stein, Murray: Jung’s map of the soul : an introduction.
Johnson, Robert A. : Owning Your Own Shadow: Understanding the Dark Side of the Psyche.
Johnson, Robert A. : Inner Work: Using Dreams and Active Imagination for Personal Growth.

Men husk: The Map is not the Territory. Det er du derimod selv.