Blod

20. marts, 2010

Hvad er det ved blod og dets symbolik, som fascinerer os?

Det handler om liv, død og Eros.

I eventyrene kan tre dråber blod konkret betyde defloreringen af jomfruen. På et dybere symbolsk niveau kan dette så hentyde til det punkt, hvor den unge pige bliver psykisk moden og i stand til som en kvinde at give sig selv til en mand. Brylluppet i eventyrene symboliserer, at der har fundet sand sammensmeltning sted mellem kvinde og mand.

I Snehvide stikker moderen sig på nålen og tre dråber rødt blod falder ned på den hvide sne i den ibenholtssorte vinduesramme. Hun ser det og tænker “Havde jeg bare et barn så hvidt som sne, så rødt som blod og så sort som træet i vinduesrammen.”

Og så undfanger hun og føder et barn, en lille pige, der får navnet Snehvide. Kort efter dør den gode moder, og vi ved alle hvad der så sker.

Det jeg finder interessant ved begyndelsen af eventyret om Snehvide, er at blodet og dets Rødhed er kædet sammen med sneens Hvidhed og træets Sorthed. Disse symboliserer de tre alkymistiske stadier; Nigredo, Albedo and Rubedo. Rubedo – Rødheden – er kulminationen af det alkymistiske værk; Opus’et, De vises Sten og conjunction, sammensmeltningen af modsætninger og brylluppet mellem kongen og dronningen.

The World i the Alchemical Tarot Symbol på det Store Værk, den Røde Sten

The World i the Alchemical Tarot - Symbol på det Store Værk, den Røde Sten

Blodets og dets skønne røde farve, handler om livets puls, livsgnisten, kærlighed og lidenskab, modenhed, og evnen til at være hel og samtidig forenet med den Anden. Og dog være forskellig og differentieret – således at man ikke gror sammen på en usund måde, som  Djævelen beskriver det.

Min mand havde en mere jordbunden tilgang til blod som symbol. “Blod er det som får vores maskine til at køre, det er flydende men coagulerer nemt, det er tykt og varmt, faktisk en levende organisme i sig selv.”

Og når blodet løber tyndt, bliver vi konfronteret med dets mere farlige og frygtede konnonationer; vi bliver mindet om døden. Rødheden skifter tilbage til Sortheden – og cyklusen fuldbyrdes.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Emner: , , , , ,
Publiceret i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »

Min mor

8. juni, 2009

For ganske nylig mistede jeg min mor. Hun havde været temmelig syg i et stykke tid, og på den måde var det ikke uforståeligt eller fuldstændigt meningsløst, og ubegribeligt, at hun nu ikke er hos os mere. Men det gør ikke savnet mindre, eller sorgen. Eller chokket over, at det er sket – lige nu.

De sidste par uger er gået med at tage stilling til alle mulige praktiske ting; såsom bisættelse mm. Så kommer afmelding af telefon, avis, bogklub etc. Så kommer mødet i skifteretten, og oprydningen i hendes hus, især dette bliver slemt, og endelig salg af huset. Jeg kan mærke, at selvom jeg er knyttet til huset, fordi jeg boede der i mine teenageår, fra jeg var 11 til jeg var 19-20 år, må jeg give slip på huset, eller det må give slip på mig.

Alt dette bare for at sige, at disse praktiske ting, overvejelser og tanker, har gjort det muligt at distancere mig lidt fra det hele, at lægge afstand til visheden om, at hun bare ikke er her mere. Jeg tror ikke, at det er sundt at blive ved med at distancere sig med henvisning til det praktiske, men det er da en mulighed for at komme igennem de første uger uden at være fuldstændig ødelagt.

Jeg ved af erfaring at savn og sorg tager tid. Det er ikke noget, man bare kommer sig over. Og der er også en masse tanker og følelser, der skal afklares – tanker og følelser, der ikke nødvendigvis er så nemme og ligetil at forholde sig til. Sådan er det nødvendigvis.

Det er også fint. Jeg har besluttet mig for at gøre alting meget langsomt, eller så langsomt, som det nu er mig muligt i denne periode. Det kan næsten ikke være anderledes, så træt som jeg føler mig.

Det betyder også at jeg har suspenderet alle mine hidtidige mål indtil ihvertfald slutningen af dette år. Jeg har tre optikker: Ro, Fokus og Nærvær - så må alt andet komme som det vil.

Emner: , , , , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Opstandelse

12. april, 2009

Påskedag.

Af en eller anden grund ringer vækkeuret klokken 6.30 og Tristan er vågen med det samme. Dah dah siger han muntert fra sin seng. Det må da være en fejl. Det lykkedes at holde ham hen til klokken 7 og så står vi alle sammen op. For jeg kan høre at Elisabeth nu er vågen. Så det bliver en tidlig påskemorgen, som så mange andre i en børnefamilie. Vi drikker kaffe og børnene får deres påskeæg/lego.

Jeg ligger i min halvsovende tilstand mellem klokken 6.30 og 7 og filosoferer over, hvad det er for en dag. Jesu genopstandelse fra døden. Kristendommens centrale dogme. Som jeg ikke tror på. Jeg kan ikke tro på kødets opstandelse. Jeg tror at “kødet” eller den fysiske krop, materien, indgår i det store kredsløb af liv, død, nyt liv etc. Jeg tror ikke på kødets opstandelse, det evige liv, dommedag – eller syndsbegrebet. Især det med arvesynd, finder jeg noget problematisk. For at sige det mildt.

Med andre ord er jeg ikke kristen. Hvis der er noget der genopstår er det sjælen – eller måske blot en gnist af sjælen, der går videre i en ny form. Den split af min sjæl, der er evig genopstår i nye former, nye liv, ny bevidstheder, for om en evighed at genforenes med “Det guddommelige”. Det uudsigelige, ubegribelige.

Jeg tror såmænd ikke, at det er “mig” eller “mit” ego, der nødvendigvis går videre. Jeg er ikke sikker på det med reinkarnation – i det mindste er det ikke mig, der reinkarneres eller genopstår – men sjæl eller bevidsthed i en ny form, opbygget af andre atomer og bestående af andre energier.

Så jeg ser mig som en slags ny-gnostiker. Eller rettere; når man taler om disse ting nuomstunder skal prefikset “ny” klistres på alt muligt. Ny-spriritualitet, ny-mysticisme, etc. På den måde vil jeg give Lars Muhl ret; i virkeligheden er der tale om ældgammel spirituel viden eller visdom, der ligger forud for kristendommen og andre religioner. Så lad os bare kalde det Gnosis eller Gnosticisme.

Selvom jeg ikke er kristen, så kan jeg godt lide ideen om (gen)opstandelse i en videre kontekst. Den cykliske idé om liv, død, nyt liv. Fornyelse. Noget af det smukkeste ved påsken er efter min mening ægget som symbol på liv, frugtbarhed, fornyelse, skabelse.

The Orphic Egg

The Orphic Egg

The ancient symbol of the Orphic Mysteries was the serpent-entwined egg, which signified Cosmos as encircled by the fiery Creative Spirit. The egg also represents the soul of the philosopher; the serpent, the Mysteries. At the time of initiation the shell is broke. and man emerges from the embryonic state of physical existence wherein he had remained through the fetal period of philosophic regeneration.” (Manly P. Hall)

Også kaldet Det Alkymistiske Æg:

“During the alchemical process, the subject, Hermetically sealed in the Egg, would go through a symbolic death and rebirth. When the Egg was cracked, a new mystical substance emerged which was an elixir that prolonged life and acted as a catalyst capable of improving any substance that it came in contact with. This substance, called the Philosopher’s Stone, could change lead into gold and change an ordinary person into an enlightened master. One of the symbols for this perfection was the ideal flower — the rose.” Robert M. Place

Rosen

Rosen

Og så er det egentlig sjovt at Jesus og Selvet eller Helheden ofte er symboliseret ved netop en rose. Ligesom kærlighed er det. Så for lige at vende tilbage til kristendommen og det kristne budskab: Der er naturligvis mange perler af sandhed og visdom i kristendommen, som der er i andre religioner og spirituelle traditioner. For mig er hjertet i kristendommen budskabet fra Jesus i Bjergprædiken: 

“Elsk din næste som dig selv”.

Helt enkelt.

Emner: , , , , , , , , , ,
Publiceret i Existens, Spiritualitet | 3 Kommentarer »