Så når jeg gør det, og ikke længere er vant til det, gør det desto mere ondt.

Det var jo ikke så smart, desto mere fordi jeg netop havde sat mig for lige så stille at trappe mit sukkerforbrug markant ned, fordi det virker. Jeg taber mig og jeg får det bedre med min krop.

Da dette netop IKKE er en slankeblog, men et sted, hvor jeg forsøger at dele min personlige erkendelse, må det løftes op på et højere niveau, så det kan bruges i andre situationer. Så der skabes “læring”, så at sige.

Så hvad kan jeg lære af det? Hvis jeg bevidst vælger ikke bare at slå mig selv oven i hovedet og blive vred på mig selv?

1. Hvor nemt det er at falde tilbage i gamle vaner, når jeg tillader mig at være ubevidst om, hvad jeg foretager mig.

2. Hvor nemt det er at falde tilbage i gamle vaner, når jeg føler mig presset.

(I går var jeg presset på grund af en ganske bestemt bureaukratisk opgave, der hænger mig over hovedet, og som jeg – selvom jeg fik løst opgaven – stadig er meget i tvivl om – og dybest bare gerne vil være færdig med.)

Så svaret må være bevidsthed. Bevidsthed om at tage et valg i situationen, bevidstheden om de situationer, der inviterer til at “falde i”. At tillade mig selv at føle mig presset og frustreret.  At acceptere disse følelser og så give slip – mentalt – uden at skulle dulme dem med noget fysisk, det være sig shopping, sukker, eller hvad man ellers kan finde på for at slippe angst, smerte, ubehag, frustration, usikkerhed, vrede.

Jeg har tænkt tanken; hvad skal jeg så bruge denne uge til? Men den skal egentlig ikke “bruges” til noget. (Der er dog desværre nogle praktiske og organisatoriske opgaver, der skal løses, men det må blive ind i mellem.)

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg bare tænkt mig at være. At kontempletere, at hvile i mig selv, at være mindful.

Kontemplation defineres i den Store Danske som:

“[K]ontemplation er en erkendelses- eller oplevelsestilstand, hvor den kontemplerende skuer ind i selvet efter sandheden eller det guddommelige.

Skønt begrebet ofte har været forbundet med overnaturlige og “mystiske” foreteelser, er sand kontemplation en bøn uden ord og billeder. Man samtaler ikke med og tænker ikke på Gud, men hviler i Gud, i gudsforening.”

Jeg vil nu ikke gå så langt til at sige, at det er GUD, jeg søger forening med – medmindre Gud er i det daglige, i det hverdagsnære. Det er ikke specielt mystisk. Snarere er det blot det at være, at trække vejret, at mærke åndedrættet.  At være tilstede, uden at søge noget bestemt.

Anyway. Persuasive Technology handler om at anvende teknologi til at overbevise andre om at ændre deres attituder eller adfærd. Fx til at spare på vandet, bevæge sig mere eller hvad det nu kan være. Der er naturligvis nogle etiske overvejelser at gøre sig i den anledning, men det vil jeg nu ikke komme ind på her. Det væsentlige er at man kan gøre dette på en meget enkelt måde.

Jeg fik ideen til til denne gruppe under en workshop om, hvordan man kan anvende Persuasive Technology til at ændre folks vaner i forhold til helbredsspørgsmål, fx i forhold til overvægt eller motion. Men jeg ser helbred også i forhold til sådan noget som søvn, mindfulness – og venlighed.

Da jeg stod på bussen ud til Biblioteksskolen i morges sagde chaufføren meget glad og entusiastisk God morgen til alle der stod på bussen. En pige der spurgte om vej hen til 1A blev hjulpet meget venligt af chaufføren. Og jeg kom til at tænke på, hvilken betydning venlighed har. Jeg tror at venlighed lige så vel som irritation smitter. Min egen irritation smitter Mark og vice versa. Når jeg er irriteret på min børn, bliver tingene kørt lidt højere op etc. Det samme gælder for venlighed. Og venlighed – som en modgift til eller forbyggelse af -  irritation og arrigskab, er godt for vores helbred. Det dæmper stressniveauet.

Så denne gruppe handler altså om at du på en daglig eller ugentlig basis kan beskrive tre venlige handlinger, som du har foretaget i forhold til andre, eller som andre har foretaget i forhold til dig. Dette er IKKE for at prale eller pudse glorien. Vi kan alle blive irriterede, frustrerede og arrige. Men vi kan blive mere opmærksomme på at være venlige i forhold til andre. Vi kan øge vores bevidsthed.

Lad mig lige her til sidst fortælle dig, hvordan jeg opfatter begrebet venlighed.

Jeg holder af det kristne næstekærlighedsbud “Du skal elske din næste som dig selv”. Og jeg prøver i en eller anden grad at efterleve det. Men realistisk set elsker de fleste mennesker deres nærmeste (kæreste, forældre, børn, ægtefælle, familie etc) mere end den fremmede, der udfra buddet faktisk er ens næste. Hvordan kan dette ideal/bud da efterleves i praksis?  Ved at være venlig. Ved at udvise venlighed. Ved at handle venligt.

Måske er du irriteret på damen i supermarkedet, fordi hun bare er for langsom. Men du behøver ikke at være uvenlig. Du kan bide irritationen i dig. Jeg har selv svært ved det. Sjovt nok ikke så meget overfor fremmede som overfor min mand, men det gælder naturligvis også i de nære relationer. Så venlighed handler om at være nærværende, anerkendende, generøs og ærlig.

Det vil jeg komme ind på i senere poster.

Som sagt kan jeg selv være irritabel. Så denne gruppe er også skabt for at hjælpe mig selv til at huske på venlighed i hverdagen. Men måske kan du også blive inspireret af den. Det håber jeg.

Gruppen 3 Acts of Kindness finder du her.

Element/nummer
Sværdenes element er Luft. Luft, der har med abstraktion og syntese at gøre. At tænke over tingene, at skabe sig et overblik. Når luften som element fungerer bedst, er der netop tale om det rolige, logiske og kølige overblik hos for eksempel Kongen.  Men  som vi skal se kan det desværre også udarte sig til manglende jordforbindelse, og værre endnu; til splittelse, strid og selvkritik.

Men da vi her har at gøre med  esset, er der tale om Luften i dens reneste og klareste form, igen fordi esset betyder enhed, udspring og kilde. Det er simpelthen tænkningens gave, der rækkes frem. Det som gør os til mennesker – Homo sapiens, der på latin betyder det vidende menneske. Og som kroner os  – som art – i vores søgen efter viden, filosofi, videnskab, skrift, sprog og i udvekslingen af tanker og information igennem debat.

Luft har som nævnt med åndedræt og med Ånd at gøre. Igen inspiration, guds ånde, der blæser liv i os. Vi taler om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer.

Denne tænkningens gave skal vi forvalte med omtanke. Fordi vi gennem viden har mulighed – og gennem historien har brugt denne mulighed – for at skabe nye omstændigheder og forudsætninger for vores liv som mennekser her på jorden (i både negativ og positiv forstand). Vores evne til at tænke har simpelthen gjort os i stand til at ændre selve Livet.

Viden er et tveægget sværd, der skal bruges viist. Det ved Kongen og Dronningen, men processen med at nå den erkendelse er lang og tornet.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Sværdenes betyde rationalitet, logik, skarphed, inspiration, kreativitet, viden, information, ideer, visdom, erkendelse, bevidsthed, åndelighed.

Jeg har hørt flere kloge kvinder sige det samme; at vi ikke kan være perfekte til alt, og at det handler om prioritere. Hvis man vælger at have en karriere og børn, er det ikke sikkert at man også kan have et hjem, der kan komme i Bo Bedre eller har tid til at løbe rundt om søerne om morgenen.

Fordringen om det perfekte liv giver stress.

Det vigtigste valg er at vælge ikke at ville være perfekt. At acceptere et vist niveau af kaos. At acceptere at tilværelsen ikke kan kontrolleres.

Dette blomstrende træ gør sig ikke umage med at være perfekt

At turde stå ved sine valg.

Også selvom der bliver set skævt til én. Også hvis man er en nørd.

Ja, jeg vil hellere bruge min dyrebare tid på at skrive end at løbe og jeg vil hellere læse faglitteratur inden for mine yndlingsemner end at se fjernsyn. Jeg er også så introverteret at jeg foretrækker at være mere inde og hjemme end ude og have et rigt selskabsliv.

Det handler med andre ord om at acceptere sine fravalg. For bedre at kunne fokusere på det man er og vil, end det man ikke er og dybest set ikke kan eller vil være, fordi det dybest set er et udefrakommende krav/ønske/mål/ideal.

Og måske er dette blevet sagt tit nok. Men det ser nu ud til at vi ikke rigtigt har forstået at det med at søge det perfekte liv på en eller anden måde ikke gøre os gladere, men ufrie.

Jeg håber, at det giver mening.

Så prioriteringer handler om at skære fra og vælge til. Og ikke mindst være bevidst om og stå ved sine valg.

Fx.

Min ven Carsten Riis, til hvem jeg netop havde sagt, at “jeg ikke har tid til at motionere”, svarede at at man har tid – det er et spørgsmål om at prioritere. (Undskyld, Carsten, hvis jeg ikke gengiver dit svar 100 % korrekt). Og det benægtede jeg først. “Nej jeg har ikke tid til at motionere”.

Men han har ret. Naturligvis. Jeg har tiden, den tid, jeg – når børnene endelig sover om aftenen – ikke bruger til at motionere. Jeg ser heller ikke fjernsyn. Jeg sætter mig ved pc’en og skriver her på bloggen, jeg holder mig orienteret på andre blogs, eller jeg læser. Fordi det har jeg valgt at prioritere højere end at motionere. Det betyder mere for mig.

Også selvom jeg så ikke lige taber mig. Ihvertfald ikke ved at motionere. Og heller ikke ved ikke at spise chokolade.

Den evige fristelse - sammen med en god kop kaffe

Hvad prioriterer Du? Og fremfor hvad?

Synchronicity is the experience of two or more events
which are causally unrelated
occurring together in a meaningful manner.

Synkronicitet bruges ofte som det teoretiske fundament der ligger til grund for tarot, og som derfor kan forklare, hvorfor netop disse kort med disse symbolske billeder i dette oplæg med disse positioner har en betydning for dig i dit liv lige nu.

Og selvom jeg ikke helt vil afvise denne forklaringsmodel i relation til tarot, så er jeg heller ikke 100 % sikker på det. Det skyldes ikke at jeg ikke mener at synkronistiske fænomener kan finde sted, for det gør jeg.

Men. Faktisk tror jeg ikke, at vi fuldtud (endnu) forstår fænomenet. Jeg er snarere bange for at begrebet er blevet for poppet og udvandet, og bruges i flæng som forklaring på alle mulige ting.

Fx tror jeg at synkronicitet tit bruges forklarerende og bekræftende. Det vil sige at at vi bruger sammentræf til at forklare ting vi mente at vide i forvejen. Hvorimod synkronicitet i sin rene form er noget rystende, chokerende, noget der bringer os ud af vores sædvanlige forestillinger og over i noget andet. Netop som i et kvantespring, hvor elektronen pludselig springer fra en bane til en anden.

Den synkronistiske begivenhed bringer os ud af vores vante bane og over i noget andet.  En anden forståelse, en anden bevidsthed.

Og selvom nogle tarot læsninger givet kan have denne omkalfatrende øjenåbnenede betydning for os – ligesom andre typer af begiveheder kan – kan synkronicitet – ikke per automatik bruges som forklaringsmodel for tarot.

Tarot et symbolsprog, som vi forstår intuitivt, og med hvilket vi kommunikerer med det ubevidste for at få en større forståelse af de muligheder, der ligger i nuet.

Jeg har tidligere beskrevet tarot som et symbolsprog, og vil derfor skrive lidt om de andre elementer i den ovenstående definition, nemlig intuition, det ubevidste og nuet.

Intuition
Mit udgangspunkt for at læse tarot er min viden om kortenes symbolsprog og struktur, numre, elementer og så videre. Det er fundamentet, grundstenen. Og det er nogle af de de ting, jeg kommer ind på i selve tarotkuset, der begynder den 3. maj.

Derudover arbejder jeg med at læse kortene intuitivt, i et flow. Det vil sige at opdyrke en umiddelbar viden om og forståelse af, hvad et givent kort betyder i et oplæg. Efter at have arbejdet med kortene i et stykke tid, vil  du opdage, at du besidder en intuitiv forståelse af den betydning kortet og tarotlæsningen har for dig. Du har selv viden om dit liv og du kender dine egen fortællinger – men kortene er det der skal til for at tricke din forståelse og starte dit intuitive flow.

Det ubevidste
Spørgsmålet er hvad er det vi kommunikerer med, når vi læser tarot?

Jeg mener, at det vi kommunikerer med er Det ubevidste, vores skjulte ressourcer og potentialer, der kan lede til en større forståelse af en situation, fordi det rækker ud over vores ego, og måske giver nogle andre perspektiver. Symbolerne i tarot viser os vejen til Det ubevidste og til en større forståelse af dette.

Det drejer sig imidlertid ikke om at dyrke det ubevidste men om at opnå mere bevidsthed, selverkendelse – og  visdom.

Nuet
Tarot viser et øjebliksbillede – dvs. tarot viser de muligheder for udvikling, der er i øjeblikket, på det bevidste såvel som på det ubevidste plan:

“Hvis vi erkender, at meningen i livet kommer indefra og ud, og ikke omvendt, på grund af Selvets evne til at ordne de forskellige elementer i vores tilværelse i en samlet symbolsk fortælling, får vi et andet syn på sagen: Det tilfældige mønster præsenterer os for en mulighed for at undersøge meningen med det der allerede eksisterer i det specifikke øjeblikke, snarere end at fortælle os, hvad der sker i fremtiden”. Rachel Pollack

Tarot handler om Nuet og dets umiddelbare kvaliteter. Tarot giver os mulighed for at forstå dette øjebliks potentiale og muligheder. Jeg ser altså ikke Tarot som spådomskunst. Jeg foretrækker ordet divination – at tale med guderne – eller med det guddommelige – i os selv.

Waterscrying er også en form for divination

Det er vigtigt for mig at understrege, at Intet er sat i sten. Du kan altid vælge, hvordan du vil handle.

Hvis du ikke kan vælge omstændighederne i en given situation, kan du vælge hvordan du vil forholde dig til dem:

God grant me the serenity
to accept the things I cannot change;
courage to change the things I can;
and wisdom to know the difference

Tarot giver dig altså et billede af en bestemt situation, men du bestemmer hvordan du vil forholde dig til den viden. Du har selv ansvaret for dig selv, dine handlinger og dine tanker. Derfor er det også vigtigt at være etisk i sin omgang med tarot – især når man læser for andre.

“[B]ecause of this I no longer wonder about the meaning of “my life” because I do not feel that “I” have a life, but that life has me.”

Nogen kom med ovenstående kommentar til dette fantastiske blogindlæg om meningen med livet (Life is a dot in case you should not know).

Jeg tror, at det er rigtigt. Altså; Vi har ikke et liv, men det er livet der har os eller som udtrykker sig gennem os og vil leves gennem os. Eller en form for bevidsthed (tør jeg sige Gud eller Det hellige?) bevidstgøres gennem os, på hver vores helt unikke, individuelle måde.

Her kommer jeg til at tænke på en giraf. Nogle gange leger jeg med tanken om, at giraffen ser ud som den gør fordi Moder Natur syntes det kunne være sjovt at noget ser sådan ud. Og er så utrolig graciøs som en giraf og så helt igennem smuk og forunderlig at se på. Hun udtrykker et aspekt af sig selv gennem giraffen.

Det er et fantastisk dyr

På samme måde udtrykker universet sig gennem os:

“Når først du forstår, hvem og hvad du er, indser du at du ikke er adskilt fra universet, men at du udgør et felt, hvor igennem universet har mulighed for at komme til udtryk. Jo mere lysende dette felt er, desto højere bevidsthed akkumuleres der.” Lars Muhl, Det knuste hjertes visdom.

Universet er en matrix, hvor alt og alle er forbundet med alt i et netværk af relationer. Vi oplever os selv som værende unikke og specielle, fordi vi hver især udtrykker et unikt og specielt aspekt af universet. Det er ikke dig eller mig der *har* denne højere bevidsthed, disse kvaliteter, men de udtrykkes gennem os.

Det giver ikke mening at måle bevidsthed i forhold til andre, for det er jo ikke os der besidder bevidsthed, men den samme universelle bevidsthed, der udtrykkes gennem os på forskellige måder. Et billede på det kan være den måde lyset brydes i farvespektret som rødt, blåt og violet.

At et lysere felt betyder højere bevidsthed, betyder at vi skal være klarere. Sådan at lyset lettere kan brydes igennem os. Hvordan bliver vi klarere, hvordan lyser vi klarere? Jeg tror at det handler om lære os selv at kende, som de vi nu er, med det vi indeholder af både godt og skidt. Selverkendelse.

Derudover tror jeg det handler om ikke at være bange for at begå fejl og for at vise hvem vi virkelig er, for at overgive os, og bare være dem vi nu er, lige her og nu. At give slip på kontrol og tanker om, hvordan tingene burde være eller have været eller måske vil blive.

Og det er derfor meningen med livet er at det er en prik (dot). Det er NU. Det er lige her og nu vi kan vælge at at være klare og lade universet og livet lyse igennem os – som dem vi er. Og lade andres lys skinne lige så klart.

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. “Matt. kap. 5, v. 15.

“When you do yoga, think God. When you work, think God. When you speak to your wife, you think God! Even when you go to sleep, you think God! Any god you like.”

Jeg kom til at tænke på at meningen med citatet (også) kan være, at Gud ikke er fraværende, som han ofte beskyldes for at være.

Forleden hørte jeg Kanten i radioen, hvor et af problemerne ved Gud er at han er fraværende.

Men hvem siger, at han er det?

En anden problematik er det med at han skal være god. Det har jeg været inde på før – det er det med theodicé-problemet.

Hvis han ikke synes at være nærværende, må han enten være (a) fraværende eller (b) ond. Men hvem siger at han er fraværende og hvem siger at han pr definition er god? Måske kan han både være nærværende og ond?

Måske er han mindre end personifikation end en dimension, nemlig den hellige dimension i tilærelsen, det numinøse.

Det hellige defineres af den tyske religionshistoriker Rudolf Otto som  “mysterium tremendum et fascinosum”, “idet en hemmelighedsfuld magt (mysterium) fremkalder ærefrygt (tremendum) hos mennesket og virker tiltrækkende (fascinosum)”. (kilde: Gads Religionsleksikon).

Så måske kan Gud eller erfaringen af det hellige også være angstprovokerende, frygtelig, krævende det bedste af os, krævende at vi yder, at giver af os selv. Samtidig med at han er fascinerende og tiltrækkende. Som solen.

Solen - et symbol på bevidsthed - tænk blot på Apollon

Hvis Gud eller det hellige er en dimension eller en bestemt erfaring eller kvalitet, gør vi det uret ved at definere det som en fraværende mand (?) , som dog forventes at stå til vores rådighed – og være god. Hvis det altså er sådan vi definerer Gud i gængs forstand.

I The Symbolic Life fortæller Jung om en indianerpueblo, hvis hele formål (telos) er at hjælpe deres Gud, Solen, med at stå op om morgenen og over horisonten. De tager således del i skabelsen hver dag.

Måske gælder det også for os. Måske har vi så misforstået det hele.

Det er os, der skal til rådighed for denne dimension og dermed have det i vores bevidsthed når vi lever vores daglige liv, dyrker yoga, arbejder eller er sammen med vores familie, mand eller kone. Anerkende det hellige i os selv, den Anden og det Andet, samt ikke mindst i relationen til den Anden.

Og altså være med til at skabe det numinøse ved at have det i vores bevidsthed når vi er til, i vores hverdag.

Vi skal  hjælpe dette hellige – Gud – til større bevidsthed ved selv at være bevidste.

Ved ikke blot at ære det – men også at bære det, og dermed være med til at manifestere det.

(Jeg er også stødt på denne tanke om at hjælpe Gud med at skabe bevidsthed i en bog om Jung, men lige nu er jeg desværre ikke i stand til at huske hvor og dermed angive kilden. Det kunne være Murray Steins fantastiske introduktion, Jungs map of the soul.)