Element/nummer
Sværdenes element er Luft. Luft, der har med abstraktion og syntese at gøre. At tænke over tingene, at skabe sig et overblik. Når luften som element fungerer bedst, er der netop tale om det rolige, logiske og kølige overblik hos for eksempel Kongen.  Men  som vi skal se kan det desværre også udarte sig til manglende jordforbindelse, og værre endnu; til splittelse, strid og selvkritik.

Men da vi her har at gøre med  esset, er der tale om Luften i dens reneste og klareste form, igen fordi esset betyder enhed, udspring og kilde. Det er simpelthen tænkningens gave, der rækkes frem. Det som gør os til mennesker – Homo sapiens, der på latin betyder det vidende menneske. Og som kroner os  – som art – i vores søgen efter viden, filosofi, videnskab, skrift, sprog og i udvekslingen af tanker og information igennem debat.

Luft har som nævnt med åndedræt og med Ånd at gøre. Igen inspiration, guds ånde, der blæser liv i os. Vi taler om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer.

Denne tænkningens gave skal vi forvalte med omtanke. Fordi vi gennem viden har mulighed – og gennem historien har brugt denne mulighed – for at skabe nye omstændigheder og forudsætninger for vores liv som mennekser her på jorden (i både negativ og positiv forstand). Vores evne til at tænke har simpelthen gjort os i stand til at ændre selve Livet.

Viden er et tveægget sværd, der skal bruges viist. Det ved Kongen og Dronningen, men processen med at nå den erkendelse er lang og tornet.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Sværdenes betyde rationalitet, logik, skarphed, inspiration, kreativitet, viden, information, ideer, visdom, erkendelse, bevidsthed, åndelighed.

Tænk blot på disse smukke linjer af sange, der blev skrevet før og under krigen:

P.H. (1940)

“Man binder os på mund og hånd/men man kan ikke binde ånd/ og ingen er fangne når tanken er fri”

“Den som holder sjælen rank/ ka’ aldrig blie træl.”

og

Nordahl Grieg (1936):

“Her er dit vern mot vold/her er dit sverd:/troen på livet vårt/menneskets verd”

“Solskin og brød og ånd/eies av alle”

“Skaper vi menneskeverd/ skaper vi fred”

Vi sætter lys i vinduet for aldrig at glemme hvorfor det er (og altid vil være) nødvendigt at huske disse år under krigen. Jeg kan ikke huske dem, for jeg var der ikke, og min mor, som var tre år i 1940 er nu død, og kan ikke længere fortælle om det.

Der er ikke længere så mange tilbage som kan fortælle om, hvordan de selv oplevede krigsårene. Desto større grund er der til at mindes. Jeg tror det er vigtigt at holde de værdier i hævd, som fik folk igennem krigen og som stradig har gyldighed og altid vil have det – dengang, nu og i morgen.

Der er stadig mennesker i verden for hvem disse værdier ikke er en selvfølge og der er stadig mennsker, der lever og husker og ved at disse værdier skal beskyttes.

Så lysene er også en tilkendegivelse af, at selvom vi ikke selv var der, så værner vi stadig om erindringen om befrielsen og dens betydning og de værdier, som vi er nødt at beskytte for at historien ikke skal gentage sig.

Måske har Sting ret (selvom han nok ikke selv ønsker det):

History will teach us nothing

Måske giver lysene et håb om at det er lidt mindre sandt, og at vi – som menneskehed og enkeltmennesker – alligevel kan lære af erfaringen og historien.

Ja, jeg ved det godt, jeg har ikke været særlig sød ved disse sange men du kan læse dem i deres helhed i Højskolesangbogen (17. udg., 9. opl. , nr. 430 og 475).

Men før de ting skal gøres i orden, vil jeg tænke over, hvad det er jeg holder af ved Julen.

Jeg holder af julesangene. Både salmerne – især “Silent Night” – og  Croonernes fx “I’m dreaming of a white christmas”.

Jeg holder af det med at give. Ikke blot det med at give i et materialistisk perspektiv, men selve det med at give; omsorg, tid, kærlighed, opmærksomhed. Julen er det tidspunkt på året, hvor der -  måske - i højere grad end ellers er mulighed for at give sig selv tid til at give dette til andre og sig selv.

Jeg holder af julemaden og julelysene og julekuglerne og det andet pynt af glas, som vi pyntede træet med i går aftes.

Jeg holder af selve Julens Ånd, hvad den så end er. (Jeg kunne virkelig godt tænke mig at de sendte Dickens Et juleeventyr (som jeg så som barn, og som var virkelig uhyggelig – de andre versioner jeg har set har været udvandede ved siden af  – men på den anden side har jeg ingen ide om hvilken version det var)).

Men i år er der en ekstra dimension ved julen. Min mor er her ikke mere. Og jeg savner hende virkelig meget.  Det betyder også at jeg har taget nogle ting op til revision. Julen skal være rolig og enkel, uden  stress og forventningshalløj, for det vigtigste er at vi fire får en dejlig jul sammen.

Det vigtigste er  – i Julens Ånd – at finde ind til stilheden indeni.