Konkylie

Udgivet den 26. oktober 2011 af Kristine Gazel

Stilheden er havets
brusende susen.
Jeg er nu en konkylie.

Jeg hører en brusende susen i mit venstre øre. Jeg har fået tinnitus som følge af medfødt arveligt høretab. Det betyder dels, at jeg faktisk ikke hører så godt, som jeg troede, dels at jeg altså har denne susende lyd i mit øre, mest det venstre, men også tiltider det højre, og nogle gange diffust – “inde i hovedet”.

Det værste er tabet af stilhed.

Det kommer nok til at tage et stykke tid for mig at acceptere, at stilheden nu er en brusen. Men samtidig må jeg vænne mig til at denne lyd nu er en del af mig selv, og at der trods alt – og heldigvis – ikke er tale om en hyletone.

Men lyden bliver skarpere og mere markant når jeg er træt eller stresset. Derfor må jeg arbejde på  indre ro. Kan jeg ikke få stilhed, må jeg forsøge at finde og skabe ro i mig selv, i sindet.

Jeg har før skrevet om ro som en værdi eller et fokuspunkt. Og jeg må også erkende, at mit temperament ofte forhindrer mig i at finde den ro, men nu kan jeg se at det er virkeligt nødvendigt for mig at finde en indre ro, der gør mig i stand til at forholde mig til denne summen. Jeg må simpelthen finde roen inde i mig selv, i sindet og i kroppen, i stedet for i det ydre. Og det er faktisk en udfordring.

Denne konkylie ser nu ikke rolig ud -
snarere lidt vild – og temperamentsfuld …

Det er så her metaforer og symboler kommer mig til hjælp. Selvom rejsen mod indre ro og krop/sind balance er intuitiv og ordløs, så det at bruge sproget, og se mig selv som en konkylie, og at skrive et digt, giver en lindring og accept.

Tagget , , , , , , Skriv en kommentar

The Lovers

Udgivet den 21. oktober 2011 af Kristine Gazel

I Robert Places’ the Alchemical Tarot Renewed er der to versioner af kortet The Lovers.

The Lovers/De elskende betyder i The Alchemical Tarot:  “The minor conjunction – love, sex, attraction, coming together”.

Betydningen af de to versioner er den samme, ikke desto mindre er der altså to.

En mere traditionel version med et par, Dronningen/månen og Kongen/Solen, der knæler på en mark. Han kysser hende, og Amors pil er rettet i mod dem.  Det symboliserer  kærligheden  mellem manden og kvinden. Denne ene version af kortet er meget sød, meget kysk.

Måske ser vi  det som finder sted umiddelbart før sceneriet på det “andet” Lovers- kort.

Print af det “andet” Lovers-kort.

Denne alternative version af The Lovers viser den seksuelle, erotiske kærlighedsakt mellem manden og kvinden.  Det viser kongen og dronningen have sex på marken, og symboliserer dermed sammensmeltning af det mandlige og det kvindelige.

At det finder sted på marken, direkte på selve jorden hentyder til frugtbarhed både i bogstavelig og overført betydning.For sammensmeltningen af og det erotiske møde mellem det maskuline og det feminine har altid et “produkt” hvad enten det handler om et konkret barn eller et kreativt produkt, en forvandling eller selve kærlighedsrelationen.

Tagget , En kommentar

Rubedo

Udgivet den 18. oktober 2011 af Kristine Gazel

Rubedo betyder Rød eller “rødhed”, og er den endelige fase i det alkymistiske opus. Rubedo markerer enden på det alkymistiske værk, og såvel Guld som De Vises Sten associeres med den røde farve, og med kulminationen på værket.

Albedo er afklaringens og lysets fase, men den er på en måde gold. Selvom den repræsenterer befrielse og indsigt, mangler der ægte liv, puls, passion og dybde, som Rubedo repræsenterer:

“In order to make it come alive it must have “blood”, it must have what the alchemists called the rubedo, the redness of  life” Jung

For mig er Rubedo, som kulminationen på transformationsprocessen, symbolet på helhed, og på Eros (i den bredeste forstand), der vi erkender og anerkender os som dem vi virkelig er, vores Selv, vores helhed. Dermed bliver vi i stand til at leve og elske passioneret, i ordets egentlige forstand.

De tre faser hører sammen, og vi gennemlever dem igen og igen; Nigredos depressive sorthed, Sjælens sorte nat – vi kommer alle ud for sorg og prøvelser i tilværelsen, Albedos ro, opklaring, befrielse og lettelse, og Rubedos lidenskab, der gør os i stand til at transformere og transcendere både vores prøvelser og den erfaring og afklaring, der følger.

Selvom Rubedo symboliserer kronen på værket, må vi derfor ikke naivt tro, at processen kun opleves een gang. Hele livet er en spiralisk proces, hvor de tre faser følger og blander sig med hinanden igen og igen, som den tre-hovede drage ovenfor der symboliserer selve livsprincippet.

Tagget , , , , Skriv en kommentar

Albedo

Udgivet den 12. oktober 2011 af Kristine Gazel

På den anden side af Nigredo kommer Albedo , der betyder “hvid “eller “hvidhed”.

Albedo repræsenterer en følelse af genfødsel, renselse og fornyelse ovenpå mørket.


Detalje fra Splendor Solis – The Philosophical Tree. De sorte og hvide fugle flyver bort ved daggry og igangsætter dermed transformationsprocessen fra Nigredo til Albedo.

Et alkymistisk billede, der knytter sig til Albedo er “the white exfoliated earth”. Den sorte jord dækket af asken fra Calcinatio-processen, asken som er ren og fin og hvid som sne. Det er i denne hvide jord, at man kan begrave sit guld, og se det forædles, hvis man er tålmodig.

Albedo-fasen er renselse, måske en følelse af ro, ovenpå det sorte og depressive. Men det repræsenterer også en abstrakt, ideal følelse, hvor man nok er befriet, klarsynet og renset – men det er ikke liv. Passionen mangler.

Tagget , Skriv en kommentar

Nigredo

Udgivet den 29. september 2011 af Kristine Gazel

Nigredo betyder sort eller “sorthed”.  Nigredo er den første af de tre faser, der udgør det alkymistiske arbejde med at skabe De Vises Sten, Lapis Philosophorum.

Nigredo knytter sig til de alkymistiske processer Mortificatio – at slå ihjel – og Putrefactio – forrådnelse. Det er det, som den alkymistiske substans Prima Materia udsættes for i den første fase af det alkymistiske værk. Eller – det er sådan, Prima Materia opleves i begyndelsen.

Der er altså tale om det mørkeste mørke, om død, opløsning, råddenskab.

I den jungianske psykologi er Nigredo blevet knyttet sammen med udtrykket “Sjælens mørke nat” og dermed med en følelse af depression og fortvivlelse.

Der er en forbindelse til Skyggen, og til Egoets arbejde med at erkende og se sin egen skygge i øjnene, og den pine, som dette arbejde medfører.

Vi kommer alle ud for nigredo faser i tilværelsen, perioder hvor alt ser sort ud og hvor vi oplever fortvivlelse, sorg, psykisk smerte, energitab og sjælelig “død”.

Tagget , En kommentar

Vil du vide mere om dig selv?

Udgivet den 26. september 2011 af Kristine Gazel

Vil du vide mere om dig selv?

Så er en tarotlæsning en mulighed for dig.

Tarot er et “værktøj”, som kan anvendes til at afklare spørgsmål indenfor
områder som kærlighed, job og karriere, dine relationer til andre
mennesker, konkrete situationer, personlig udvikling og meget mere.

Ved at gå i dialog med billederne kan du få noget at vide, du ikke
vidste eller få nogle ny perspektiver på tingene. Eller også kender du
allerede svaret, og symbolsproget kan hjælpe dig til afklaring, til
at tage ansvar og til at vælge.

Jeg tilbyder gratis tarotlæsning i en ikke nærmere defineret periode – hvorfor først til mølle princippet hersker – så skynd dig!

Du kan kontakte mig via denne formular.
Så kontakter jeg dig tilbage pr. mail om mødested og tid.

Du er velkommen til at læse mere om tarot på denne side.

NB: Ingen læsninger pr. mail, chat el. lign.!

Tagget Skriv en kommentar

Mod

Udgivet den 7. september 2011 af Kristine Gazel

“Dont really have the courage to stand where I must stand”

Jeg står i det det kreative felt, polyvalente felt, det erotiske felt.

Hermed mener jeg – som altid – det erotiske i det mest komplekse betydning.

At kunne udholde den spænding, der ligger i det erotiske, det polyvalente, hvor der ikke er nogle modsætninger, men udelukkende paradokser. Men da spændingen og smerten ligger i paradoksets natur er fristelsen for at falde tilbage i én af to poler – det ekstreme – nærliggende.

Det er enkelt. Men modpolerne eksisterer ikke og det gør ekstremerne heller ikke. De er – tror jeg – blot konstruktioner, som vi stiller op for bedre at forstå verden og os selv.

At vælge – at forsøge – at udholde paradokset og flertydigheden, det uafsluttede, det uhåndterbarlige og det på een gang forførende og farlige og smertende der ligger i det erotiske felt, det kreative felt, kræver mod. Og det håber jeg at jeg har – fordi det er det der kræves for at kunne være kreativ og levende på den måde jeg ønsker at være det.

Og selvom det paradoksale er at ophæve modsætningerne og udholde det flertydige betyder det ikke, at alt er det samme – der er en catch. Tingene skal netop ikke blandes sammen -  de skal differentieres ud fra hinanden – i en separatio proces.

At der fx er forskel på lyst og længsel, og at det kreative/erotiske er et længslens felt, fordi der er her energien til at skabe ligger. I den afstand, som længslen omfatter. Og igen det betyder ikke at lysten ikke skal have sin plads, den skal anerkendes, ikke undertvinges eller besejres, ej heller følges blindt. Hvis lysten er brændet, er længslen ilden.

Jeg håber at jeg har mod til at blive stående.

Tagget , , , Skriv en kommentar

Vin

Udgivet den 6. september 2011 af Kristine Gazel

drikker din vin
så mørk
mod mine læber
berusende
som en vild strøm
i mit blod

Tagget Skriv en kommentar

Generøsitet

Udgivet den 4. september 2011 af Kristine Gazel

Hvad er mest generøst – at hjælpe folk eller at få dem til at hjælpe sig selv?

Denne gang genudsender jeg et gammelt indlæg som jeg skrev tilbage i 2007 om 6 Mønter eller 6 stjerner – som jeg kaldte det dengang. Det er et eventyr, og det lyder sådan her:

Der var en gang en ung hofmand, der af kongen fik til opgave at uddele almisser til de fattige i den nærliggende by. Kongen var af den opfattelse at tiggerne ikke selv kunne administrere store beløb, men ville drikke dem op eller på anden måde øde pengene bort. Derfor måtte de kun få pengestykker svarende til en nøje opvejet vægtenhed. Det blev sædvanligvis kun 4-5 pengestykker ad gangen. Og derfor skulle den unge hofmand af sted til byen 1-2 gange om ugen.

I starten påtog han sig opgaven med stor alvor og målte omhyggeligt pengestykkerne af og rakte dem til de fremstrakte hænder. Han så ikke ind i øjnene på de mennesker, der taknemmeligt, antog han, tog i mod pengene, men holdt en vis formel distance. Han var meget tilfreds med sig selv og den vigtige opgave, han havde fået.

En dag var der imidlertid en tigger, der med slet skjult irritation spurgte ham, hvorfor de egentlig aldrig fik mere end dette lille beløb ad gangen.

- Ser de, unge mand, fik vi lidt mere kunne vi selv bestemme, hvordan vi ville bruge pengene, fx ved at lægge lidt til side. Nu går de udelukkende til at stille den værste sult eller få den mest nødvendige medicin. Den unge mand lagde nu mærke til at manden havde en forbinding om hovedet.

- Jamen, hvad ville I dog lægge pengene til side for? spurgte den unge mand, forbløffet over at nogen vovede at stille spørgsmål ved kongens anordning.

- Jow, ser De, unge mand, jeg kunne fx købe et net at fiske med, og på den måde selv fange min føde, eller sælge fiskene på torvet og på den måde selv tjene til livets ophold. Den unge mand her, kunne leje en økse og gå i skoven og hugge brænde, som han kunne sælge. Man kunne købe en høne, eller grej til at spinde uld med, og gå til hånde hos væverne. Ja der er sørme mange muligheder, med tiden kunne det være, at vi slet ikke ville være flere tiggere i byen!

Den unge mand rystede afvisende på hovedet, det var dog en absurd tanke at disse mennesker, forhutlede, pjaltede og snavsede som de var, selv skulle kunne tjene til livets ophold. Han gik derfra uden at nedværdige sig til at svare manden. Alligevel blev tanken ved med at hjemsøge ham i de næste par dage. Han legede med ideen om at give dem hele denne måneds beløb på een gang, men stadig gå til byen et par gange om ugen. Dels for ikke at vække mistanke, dels for at se, om tiggerne egentlig ville gøre som manden havde sagt.

Han besluttede sig for at føre ideen ud i livet, så da han næste gang skulle hente penge i kongens møntkammer, tog han en pung med hele månedens beløb. Han var klar over at det kunne koste ham dyrt, hvis det blev opdaget, men hans nysgerrighed og hans mod vandt over hans sædvanlige pligtfølelse. Da han nåede frem til stedet hvor tiggerne ventede ham, uddelte han nøje de nye, større beløb til hver enkelt, sådan at det passede til hvad de enkeltvis ville modtage i løbet af en måned. Han røbede intet i sit ansigtsudtryk, og mødte ikke deres øjne. Da transaktionen var slut vendte hans sig og gik.

Han gik til byen de næste par gange som vanligt, men en dag da han vendte hjem til kongeborgen, blev han arresteret af to vagter. De tog alle hans fine røde klæder i uld og silke af ham, og smed ham næsten nøgen i hullet. Ingen fortalte ham hvor længe han skulle sidde der. Puha, tænkte han – det ender med at jeg ender i den selv samme situation, som de mennesker, jeg prøvede at hjælpe!

Men disse menneskers situation var nu ikke mere den samme. Bevares et par stykker havde som kongen forventede soldet deres penge op på svir og hor, men langt de fleste havde gjort som manden med forbindingen sagde, og investeret pengene i en lille, men fornuftig ting, der hjalp dem til at forsørge sig selv. De næste par gange kongens nye betroede hofmand gik ned for at uddele almisser, i de velkendte små, nøje afmålte, portioner, kunne han meddele om mærkbart færre tiggere end tidligere.

Prinsessen sagde til sin far: Det er ganske vist. Mine kilder fortæller at de klarer sig bedre nu, og de ikke er så mange tiggere mere. De har ikke brug for så mange af dine penge mere, og de tigger heller ikke hos byens borgere, men klarer sig selv. Så på den måde har han faktisk gjort dig en tjeneste!

Det tænkte kongen længe og grundigt over.

Det endte med, at den unge mand blev taget ud af hullet, blev vasket, fik serveret et ordentligt måltid mad og fik sine klæder igen. Derefter blev hans ført til kongen, der meddelte ham at han nu skulle fungere som hans officielle investeringsrådgiver, og at det kongen måtte indrømme at have lært, af ham, den unge mand, var, at det åbenbart ikke skadede at lade folk tænke selv!

Og hvem ved … måske tænkte prinsessen også selv, på den unge mand og hans åbenlyse dyder…

Tagget , , , , , Skriv en kommentar

Skriften på væggen

Udgivet den 3. september 2011 af Kristine Gazel

Jeg har set skriften på væggen, og overgiver mig betingelsesløst.

For nogle mennesker er det at danse, at løbe, at træne. For mig er det at skrive at være i mit rette element. I flow.

At have denne stærke drift, og denne angst for det på samme tid, for ikke at kunne, for ikke at gøre det “godt nok” – og så alligevel tage mig mod til at gøre det alligevel, at gøre krav på det og gøre det  til mit. Selvom – og det er har jeg endelig opdaget er  hemmeligheden ved det at skrive – det jeg egentlig gør er at lytte.

Jeg har det som en havfrue der ubesværet glider igennem det mytiske vand, i mit rette element, og det er her jeg kan ånde – og lege.

Tagget , , , , Skriv en kommentar