Hjertets Renhed

Jeg har besluttet mig for bevidst at forfølge ønsket om at skrive kreativt.

I den anledning har jeg foretaget nogle skridt for at forenkle mine skriveprocesser. I første omgang kommer her nogle praktiske tiltag, der handler om at forenkle skriveprocessen.

For det første bruger jeg nu dropbox til alle mine dokumenter, således at de kan nås uanset hvor jeg er. Mit problem var at jeg gemte på op til to forskellige computere, og der var forskellige versioner (eller var der?) i de forskellige computeres dokumentmapper. Så forsøgte jeg mig et usb stik men det gik i stykker. Nu har jeg dem ét sted.

Dernæst downloadede jeg et skriv program, kaldet Dark Room. Det eneste man kan her er at skrive. Det fungerer faktisk som Notepad, men det er sjovt at skrive i – og en smule nørdet – fordi teksten er grøn på en sort baggrund. Filerne gemmes som textfiler og der er ingen muligheder for at formatere dem. Det kan jeg så gøre senere i Word eller et lignende program, eller jeg kan smide dem ind i mit WordPress Dashboard. Jeg læste om det i Leo Babautas seneste e-bog om at leve minimalistisk.

Screen dump fra Dark Room

Da jeg er klar over at selv om jeg drømmer om og har en idé til at skrive et fiktionsværk, vil en del af det jeg skriver – også her på bloggen – have form af essays.

I den sammenhæng kan bogen Skriveredskaber af Roy Peter Clark anbefales. I 47 enkle kapitler giver han råd til hvordan skribenten kan arbejde med sine skriveprocesser, fx i forhold til grammatik, sætningsopbygning, synsvinkler og meget mere. Der er praktiske øvelser i slutningen af hvert kapitel, så det er bare med at komme i gang.

Der er ingen undskyldninger, vel?

Den sidste uges tid har jeg mærket en skriveblokering.

Min indre kritiker hviskede mig lavmælt og insisterende i øret, at der ikke er nogen mening i det jeg skriver, at det ikke er “dybt nok”, konsistent nok, stringent nok, at det ikke er “rigtigt” fordi det er en blog, og ikke en bog etc.

Til sidst forstummede min indre kritiker – men da havde den også fået den kreative kilde til at tørre helt ud.

Lad os kalde dem Kritikeren og Kilden. Jeg ved ikke om et er to forskellige stemmer, eller den samme, der hvisker mig forskellige ting i øret på forskellige tidspunkter.

Det handler naturligvis ikke blot om at skrive, men også om andre ting, andre projekter, intentioner, aktiviteter. Kilden pibler frem, eller springer frit, og Kritikeren lukker effektivt proppen i.

Men lige nu handler det altså om at skrive. Om At Skrive. Det er det jeg gerne vil.  Og hvis jeg skal vælge mellem mine fire nytårsintentioner om forandring – hvilket jeg gør LIGE NU – så vil jeg vælge den frem for de andre.

Jeg vil med andre ord acceptere at være tyk,  uorganiseret og at have for mange unødvendige ting og for få penge, når blot jeg SKRIVER.

I dag var der to ting, der gik op for mig:

1. Jeg vil skrive. Jeg skriver.

2. Skriveblokering eksisterer ikke.

Ad 1:   Det behøver ikke at være en hemmelighed. Det er okay, at sige at jeg vil skrive og at jeg skriver.  Det at sige det ligeud; jeg skriver og at identificere sig som en sådan gør det faktisk nemmere at være en skribent.

Ad 2:  Her fik jeg inspiration. Jeg læste om Gail Shers bog One Continous Mistake på Philip Carr-Gomms weblog og fik straks lyst til at læse den, fordi den handler om det at skrive som en spirituel praksis. Det fangede naturligvis straks min opmærksomhed.

Og her er så hvad Sher skriver om skriveblokering:

For me the term “writers block conjures up the image of a road with a gigantic boulder across it. The boulder, bordered on one side by a cliff and on the other a lake, stops the traveller dead in his tracks.

His tendency, of course, is to wonder (a) how could it (the boulder) have gotten there, (b) Can I lug it away, and (c) Can I get around or over it. All of these questions feature the boulder.

The boulder, however, is not the problem. The problem lies in the traveler’s perspective – seeing the boulder as an obstacle instead of as an path. The boulder, a material manifestation of mind and spirit, contains the next step in his development. He must isolate its components, examine each microscopically, and integrate it with the person he becomes as a result of this process. There are tons of material.

Dette billede minder mig (naturligvis) om den alkymistiske proces. Stenen er Prima Materia, som skal forvandles fra det rå og uforarbejdede til De vises Sten gennem den alkymistiske proces, som kan symbolisere både selverkendelsesprocessen og den kreative skabelsesproces. Igennem denne proces forvandles såvel stenen som alkymisten/kunstneren, fordi stenen så at sige er kunstneren og hans/hendes indre materiale.

For mit eget vedkommende gav dette møde med blokeringen i den forgange uge mig altså modet til at sige at jeg skriver. Og at erkende at det er det vigtigste af alle mine processer, forandringer og intentioner.

Hvad kan du lære af dine blokeringer?

For nylig skrev jeg om spirituel praksis.

Og jeg skrev om, hvad jeg anser for min egen spirituelle praksis; drømme- og skyggearbejde, dagbogsskrivning og tarot.

Jeg tror faktisk det handler om at finde de rette kanaler, så at sige, og det der passer til dit temperament og interessser. Og at finde de rum, indenfor hvilke din spirituelle praksis kan finde sted. Der er nogle, der dyrker wicca, yoga,  mediterer, danser, skriver, etc.

Kreativt og psykologisk arbejde er også spirituelt arbejde. Nogle gange er arbejde spirituelt i sig selv, eller det spirituelle er ikke anderledes end det almindelige daglige arbejde:

Before enlightenment; chop wood, carry water. After enlightenment; chop wood, carry water.

For at bruge en metafor: Jeg ser spiritualitet som et hus med mange indgange. Nogle af dem er de store religiøse og spirituelle traditioner, andre er mindre og måske mere skjulte og svære at finde. Måske er de vokset til eller har været lukket til. Måske er de først indenfor de sidste få år blevet åbnet op, og derfor forsøger alle at komme ind i de samme rum ad de samme indgange. Og så bliver der lidt trangt. Eller også viser det sig at ikke være det du søgte alligevel, for populært, for lidt substans.

Det er væsentligt at beskytte sine rum og sætte grænser op. Måske nok at definere dine rum for dig selv, men undlade at fortælle hvad der konkret er i dem. Det betyder naturligvis ikke at du ikke kan dele spirituelle rum med andre praktiserende. Men derfor er det stadig vigtigt at sætte grænser op, fx i form af tavshedspligt eller andet, afhængigt af den spirituelle praksis, man deler.

Forvandlingsprocessen kan kun finde sted når beholderen er forseglet og intet siver ud.

I dag kom jeg ad om omveje til at læse yogalærer Julian Walkers kritik af filmen The Secret (2006). Jeg har ikke set filmen eller læst bogen, og jeg har ingen intention om at gøre noget af det.  (Af samme grund er dette indlæg heller ikke en kritik, da man jo ikke kan kritisere noget man ikke har set.)

Men jeg kom til at reflektere over begrebet Spiritualitet og hvad jeg egentlig selv forstår ved det, da jeg læste Julians indlæg og hvad han foreslår at man sætter i stedet (for The Secret).

Han peger på tre ting:

Kritisk tænkning og refleksion:

Educating the mind by studying actual philosophy, psychology, literature and art that grapples with the universal spiritual themes that great minds have been expressing since at least the ancient Greeks.

At man erkender at ens skygge er ens ven:

Your so called “negative emotions” have value and meaning. They are communications from your psyche. Be curious about them. Compassionate. Follow a path of inquiry into what lies beneath the surface of your reactions, fears, anger-triggers, unsatisfied feelings, sadness etc. The way to be free of these is to embrace them and listen to what they might be telling you about your shadow – the part of you that you have disowned and disconnected from.

Spirituel praksis:

Spiritual practices actually require that you do the work. That you sit down and meditate. That you start a yoga practice. That you journal. That you dance your demons and shake your Buddha. That you be present to your emotions, your body, your mental patterns and learn the art of self observation, introspection and that most harrowing of skills – honest communication. Spiritual practice requires that you turn to face your shadow. That you get real about your social conditioning, your political situation, the distinction between what you have power over and what has power over you.

Spiritual practice is inspiring, but it’s also deeply humbling. It does not tell you that you can have anything, be anything, do anything, without limit. …  But real practice does give you tools and resources to deal with the inevitable disasters, disappointments and struggles that make up every human life.

Ligesom med begrebet Selvudvikling har jeg ofte tænkt at det er nemt at sige at man er Spirituel. Det er nemt for mig at sige, at jeg interesserer mig for spiritualitet. Det er næsten gratis og politisk korrekt. Men hvad betyder det? Og hvad kræver det? Jeg finder således Julian Walkers differentiering mellem spirituelle ideer og spirituel praksis meget frugtbar.

I sidste ende er spørgsmålet, hvad formålet er. Og her er svarene fra min side igen; Forøget bevidsthed og selverkendelse. Tør jeg skrive visdom?

Så hvad er min spirituelle praksis, så, egentlig?

Drømme- og skyggearbejde i en jungiansk forståelsesramme, dagbogsskrivning og tarot.

Det sidste har været en del af mit liv siden jeg var 17-18 år, og det bringer mig ind i den kategori, som af mange kendes som New Age. Sagen er blot den, at jeg stiller mig kritisk overfor denne bevægelse. Og det vil et senere indlæg handle om.

Jeg vil foreslå at du læser Walkers blog og at du spørger dig selv hvad din spiritualitet og spirituelle praksis er. Eller hvad du ønsker den skal være, hvis noget? Det er spændende og øjenåbnende.

Jeg vil gerne rette din opmærksomhed på Birgittes blog, Min Yoga Passion.  Som jeg kan anbefale. Især kan jeg lide Birgittes enkle budskab om hvad yoga er, fordi det indeholder begreber som åndedræt og fokus:

Dena Kingsberg, min vidunderlige yogalærer i Goa sidste år, har fortalt, at det vigtigste i yoga er “having succesful relationships”. Det behøver man altså ikke at kunne stå på hovedet for at få – og man får det heller ikke nødvendigvis bare fordi man kan. Det næstevigtigste er ifølge Dena “to breathe right”. Igen, det kræver heller ikke en fysik som en cirkusartist. Begge disse kundskaber kræver fokus, tilstedeværelse og at man bevidst arbejder med dem. Og at lave yogastillinger er en måde at arbejde med at blive bedre til begge dele. Et middel til at nå målene, og ikke målet i sig selv.

Tak, Birgitte!

Altså med en pen eller en blyant i en bog eller på en spiralblok? Helt for dig selv?

En blog er en form for online dagbog.
Men det at skrive dagbog er alligevel anderledes. Mere råt og uraffineret. Nogle bloggere mener, at man skal være i stand til at skrive på sin blog, som om det var ens helt personlige dagbog.

Jeg er ikke helt enig. Jeg gerne ville være mere modig som blogger. Imidlertid er der ting, jeg kan skrive i min dagbog, som jeg ikke finder egnet til min blog. Fx hvis jeg er vred eller ked af det, eller hvis jeg skal skrive en drøm ned, eller komplekse eller forvirrende problemstillinger.

På den anden side kan de ideer og tanker, der fødes i min dagbog sagtens anvendes som udgangspunkt for et indlæg på mine blogs.

Dagbog

Jeg har skrevet dagbog jævnligt – det vil sige, ikke hver dag, men ca. en om ugen – siden jeg var 11-12 år.
Det vil nu sige i 25 år, rundt regnet. Jeg har fyldt jeg ved ikke hvor mange kinabøger. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil læse dem igen. Jeg tror, at jeg har haft behov for at have mit eget “virtuelle” rum, hvor jeg kunne øse alt ud.

På bloggen Jung at Heart skriver forfatteren, at hun læser sin dagbog hvert år ved nytårstid. På den måde kan dagbogen fungere som et redskab til introspektion og selverkendelse. Hun startede sin dagbog fordi hun ikke følte at hun kendte sin mor som person, som noget andet end mor og husmor. Hun ville gerne selv efterlade sig noget til sine på det tidspunkt ufødte børn.

Der er utallige udgangspunkter for og grunde til at føre dagbog. Og der er utallige eksempler, fx Anaïs Nins berømte dagbog.

Hvis du har lyst til at dykke ned i dette univers, dit helt eget fabelagtige univers, kan jeg anbefale at du læser Tristine Rainers berømte og klassiske værk The New Diary.

Redskaber til selverkendelse

Jeg læser et par blogs der handler om minimalisme, eller om det som på dansk nok kendes bedst under betegnelsen Simple Living. Det er en bevægelse eller trend, der handler om at skabe et mere enkelt liv, hvor det er nogle mere essentielle værdier, der betyder noget, fremfor forbrug, fremfor eje, have og købe fx.

For mig handler det om de værdier, jeg tidligere har skrevet om; Ro, Fokus, Nærvær, og om Intention, Intuition og Inspiration. Og også Introspektion; det indre liv, selverkendelse, drømmearbejde etc.  For at skabe rum til dem i mit liv, er det nødvendigt at skære andre ting fra.

Det handler om at starte i det små.

Ifølge Babautas e-bog the simple guide to a minimalist life handler det om at starte med disse fire trin:

1. Start med at erkende, at du allerede har nok

2. Skær ned på dine ejendele

3. Gør din kalender mere enkel

4. Redigér det du gør ud fra principperne fra minimalisme/simple living

Bogen er en guide, der beskriver principperne. Den er ikke en trin for trin guide, man vælger selv den vej man vil gå og den grad af minimalisme, man ønsker at integrere i sit liv.

Det er derfor at de fire punkter er udgangspunktet, man kan gå ud fra og uddybe gradvist.

For mig at se er det umådeligt vigtigt at huske at det er en proces. Og jeg synes det er svært, men det er en udfordring. Og det er også derfor at 2 ud af de 4 forandringer, jeg ønsker at indføre i 2010 har at gøre med minimalisme,  det med at rydde op og bruge færre penge.  I det hele at søge mere enkelthed. Så der bliver mere tid til at skrive, og til at beskæftige mig med tarot, og læse, og være sammen med familien.

Jeg blev en smule udfordret nytårsaften.

Vi spillede et spil, der hedder Ego. Det handler om at ens venner skal gætte ens holdning til forskellige ting. Og det er jo altid sjovt at blive udfordret på det man tror man gør eller mener,  i forhold til andres opfattelse af,  hvad man gør eller mener.

Jeg blev spurgt, om jeg mener jeg lægger mærke til skønheden i de små ting i hverdagen, og mine venner skulle så gætte mit svar på det spørgsmål.

Jeg mente ja, det gør jeg da.

Det sjove er at de alle tre mente, at det gør jeg ikke – eller i hvertfald ikke så meget, som jeg selv tror. Udfra at jeg skriver at jeg gerne vil lægge mere vægt på det. Jeg tor der blev hentydet til denne blog og det jeg har skrevet om Ro, Fokus og Nærvær.  Og hvis man gerne vil noget, så gør man det per definition ikke – eller?

Men spørgsmålet er om man ikke allerede begynder at lægge mærke til skønheden i de små ting, når man opdager at det gør man ikke i tilstrækkelig grad?

Eller også er svaret faktisk at det gør jeg ikke i tilstrækkelig grad, eller så meget som jeg gerne vil. Og så bliver det en intention, under alle omstændigheder.

Hvis også det er en proces, er det første skridt hermed taget.

For nogle dage siden skrev jeg om Leos nye blog 6 Changes. Og om hvordan det at ændre sine vaner på en daglig kontinuerlig basis er væsentligere og mere produktivt end at fokusere på (langsigtede) mål. Andetsteds har han talt om at det er væsentligt at gøre noget nu:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me”

Her har han skrevet om metoden 6 changes og om at få nytårsforsætter til at fungere ved at bruge metoden.

Så de forandringer jeg selv finder er vigtige at foretage er:

At skrive.

At spise sundt (i stedet for kun at have vægttabet som mål).

At bruge færre penge.

At rydde op og skabe mere orden i mine ting – i et forsøg på at skabe en mere minimalistisk livsstil.

Der er bare et lille catch her; forandringerne skal være specifikke, Det er ikke nok at skrive at jeg vil spise sundt; det skal defineres, hvordan jeg vil spise sundt. Det er ikke nok at sige at man vil løbe (hvis man altså vil det – det vil jeg ikke) men hvor meget og hvornår etc.

Så derfor:

Jeg vil skrive en time hver dag.

Jeg vil følge min kostplan så vidt muligt i hverdagen og spise mindre slik.

Jeg vil kun købe én ting til mig selv om måneden i hele 2010 – inkl. makeup, tøj, bøger, tarotkort o.lign. eksl. plejeprodukter.

Jeg vil bruge 1 time om ugen på at rydde op i en skuffe eller en kasse, indtil jeg er færdig. Jeg vil finde et sted til hver ting og jeg vil blive ved med at rydde op kontinuerligt, så tingene ikke roder til igen.

Det vigtigste er at gøre det og at finde en måde, så det er synligt at jeg gør det – deraf det med at det skal være specifikt. Derudover skal jeg vælge, hvilken vane, jeg vil starte med at integrere. Hvad er det vigtigste lige nu? Faktisk tror jeg at det er at rydde op. I kasserne fra min mors hus og i papirer og ikke mindst i diverse kommodeskuffer. Det er altså der, jeg starter her i januar.

Det vigtigste ikke er at nå et mål – den tanke har jeg som skrevet om før kastet overbord, men at starte nogle processer og se hvor de bringer mig hen.

Hvad vil du gerne forandre i 2010?