Skriveredskaber

30. januar, 2010

Jeg har besluttet mig for bevidst at forfølge ønsket om at skrive kreativt.

I den anledning har jeg foretaget nogle skridt for at forenkle mine skriveprocesser. I første omgang kommer her nogle praktiske tiltag, der handler om at forenkle skriveprocessen.

For det første bruger jeg nu dropbox til alle mine dokumenter, således at de kan nås uanset hvor jeg er. Mit problem var at jeg gemte på op til to forskellige computere, og der var forskellige versioner (eller var der?) i de forskellige computeres dokumentmapper. Så forsøgte jeg mig et usb stik men det gik i stykker. Nu har jeg dem ét sted.

Dernæst downloadede jeg et skriv program, kaldet Dark Room. Det eneste man kan her er at skrive. Det fungerer faktisk som Notepad, men det er sjovt at skrive i – og en smule nørdet – fordi teksten er grøn på en sort baggrund. Filerne gemmes som textfiler og der er ingen muligheder for at formatere dem. Det kan jeg så gøre senere i Word eller et lignende program, eller jeg kan smide dem ind i mit WordPress Dashboard. Jeg læste om det i Leo Babautas seneste e-bog om at leve minimalistisk.

darkroom

Screen dump fra Dark Room

Da jeg er klar over at selv om jeg drømmer om og har en idé til at skrive et fiktionsværk, vil en del af det jeg skriver – også her på bloggen – have form af essays.

I den sammenhæng kan bogen Skriveredskaber af Roy Peter Clark anbefales. I 47 enkle kapitler giver han råd til hvordan skribenten kan arbejde med sine skriveprocesser, fx i forhold til grammatik, sætningsopbygning, synsvinkler og meget mere. Der er praktiske øvelser i slutningen af hvert kapitel, så det er bare med at komme i gang.

Der er ingen undskyldninger, vel?

Emner:
Publiceret i Kreativitet | Ingen kommentarer »

Blokering

25. januar, 2010

Den sidste uges tid har jeg mærket en skriveblokering.

Min indre kritiker hviskede mig lavmælt og insisterende i øret, at der ikke er nogen mening i det jeg skriver, at det ikke er “dybt nok”, konsistent nok, stringent nok, at det ikke er “rigtigt” fordi det er en blog, og ikke en bog etc.

Til sidst forstummede min indre kritiker – men da havde den også fået den kreative kilde til at tørre helt ud.

Lad os kalde dem Kritikeren og Kilden. Jeg ved ikke om et er to forskellige stemmer, eller den samme, der hvisker mig forskellige ting i øret på forskellige tidspunkter.

Det handler naturligvis ikke blot om at skrive, men også om andre ting, andre projekter, intentioner, aktiviteter. Kilden pibler frem, eller springer frit, og Kritikeren lukker effektivt proppen i.

Men lige nu handler det altså om at skrive. Om At Skrive. Det er det jeg gerne vil.  Og hvis jeg skal vælge mellem mine fire nytårsintentioner om forandring – hvilket jeg gør LIGE NU – så vil jeg vælge den frem for de andre.

Jeg vil med andre ord acceptere at være tyk,  uorganiseret og at have for mange unødvendige ting og for få penge, når blot jeg SKRIVER.

I dag var der to ting, der gik op for mig:

1. Jeg vil skrive. Jeg skriver.

2. Skriveblokering eksisterer ikke.

Ad 1:   Det behøver ikke at være en hemmelighed. Det er okay, at sige at jeg vil skrive og at jeg skriver.  Det at sige det ligeud; jeg skriver og at identificere sig som en sådan gør det faktisk nemmere at være en skribent.

Ad 2:  Her fik jeg inspiration. Jeg læste om Gail Shers bog One Continous Mistake på Philip Carr-Gomms weblog og fik straks lyst til at læse den, fordi den handler om det at skrive som en spirituel praksis. Det fangede naturligvis straks min opmærksomhed.

Og her er så hvad Sher skriver om skriveblokering:

For me the term “writers block conjures up the image of a road with a gigantic boulder across it. The boulder, bordered on one side by a cliff and on the other a lake, stops the traveller dead in his tracks.

His tendency, of course, is to wonder (a) how could it (the boulder) have gotten there, (b) Can I lug it away, and (c) Can I get around or over it. All of these questions feature the boulder.

The boulder, however, is not the problem. The problem lies in the traveler’s perspective – seeing the boulder as an obstacle instead of as an path. The boulder, a material manifestation of mind and spirit, contains the next step in his development. He must isolate its components, examine each microscopically, and integrate it with the person he becomes as a result of this process. There are tons of material.

Dette billede minder mig (naturligvis) om den alkymistiske proces. Stenen er Prima Materia, som skal forvandles fra det rå og uforarbejdede til De vises Sten gennem den alkymistiske proces, som kan symbolisere både selverkendelsesprocessen og den kreative skabelsesproces. Igennem denne proces forvandles såvel stenen som alkymisten/kunstneren, fordi stenen så at sige er kunstneren og hans/hendes indre materiale.

For mit eget vedkommende gav dette møde med blokeringen i den forgange uge mig altså modet til at sige at jeg skriver. Og at erkende at det er det vigtigste af alle mine processer, forandringer og intentioner.

Hvad kan du lære af dine blokeringer?

Emner: , ,
Publiceret i Kreativitet | 1 Kommentar »

Rum

16. januar, 2010

For nylig skrev jeg om spirituel praksis.

Og jeg skrev om, hvad jeg anser for min egen spirituelle praksis; drømme- og skyggearbejde, dagbogsskrivning og tarot.

Jeg tror faktisk det handler om at finde de rette kanaler, så at sige, og det der passer til dit temperament og interessser. Og at finde de rum, indenfor hvilke din spirituelle praksis kan finde sted. Der er nogle, der dyrker wicca, yoga,  mediterer, danser, skriver, etc.

Kreativt og psykologisk arbejde er også spirituelt arbejde. Nogle gange er arbejde spirituelt i sig selv, eller det spirituelle er ikke anderledes end det almindelige daglige arbejde:

Before enlightenment; chop wood, carry water. After enlightenment; chop wood, carry water.

For at bruge en metafor: Jeg ser spiritualitet som et hus med mange indgange. Nogle af dem er de store religiøse og spirituelle traditioner, andre er mindre og måske mere skjulte og svære at finde. Måske er de vokset til eller har været lukket til. Måske er de først indenfor de sidste få år blevet åbnet op, og derfor forsøger alle at komme ind i de samme rum ad de samme indgange. Og så bliver der lidt trangt. Eller også viser det sig at ikke være det du søgte alligevel, for populært, for lidt substans.

Det er væsentligt at beskytte sine rum og sætte grænser op. Måske nok at definere dine rum for dig selv, men undlade at fortælle hvad der konkret er i dem. Det betyder naturligvis ikke at du ikke kan dele spirituelle rum med andre praktiserende. Men derfor er det stadig vigtigt at sætte grænser op, fx i form af tavshedspligt eller andet, afhængigt af den spirituelle praksis, man deler.

Forvandlingsprocessen kan kun finde sted når beholderen er forseglet og intet siver ud.

Emner: , , ,
Publiceret i Spiritualitet | Ingen kommentarer »

« Tidligere indlæg