Hjertets Renhed

I dag fik jeg en kommentar fra Frank, der spørger til om jeg har kunnet mærke nogen forskel fem måneder efter med De Fem Tibetanere. Ups.

Sandheden er at jeg røg af sporet igen efter en måneds tid. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. I lang tid gjorde jeg øvelserne hver dag, og jeg havde det rigtigt godt med det. Så kom der en dag hvor jeg udskød øvelserne og så endnu en og endnu en, og så var jeg kommet ud af den gode vane igen.

Det er utrolig så svært det er at skabe og fastholde en vane. Bare en lille vane, der max tager ti minutter hver morgen og som skaber så stor velvære til gengæld.

Franks spørgsmål minder mig om to ting;

1. At se at komme tilbage til sporet.

2. At her i blogland risikerer man at blive gjort til ansvar for det man sætter sig for.

Tak Frank!

Hvor var det dejligt i dag at se – efter adskillige kolde og barske dage med regn og blæst – en blegblårosa himmel over København.

Og Månens segl hang sent på eftermiddagen knivskarpt over byen og bød os velkommen hjem.

I starten af oktober var Mark og jeg til foredrag med Lars Muhl. Det var en dejlig oplevelse. Lars Muhl sagde noget meget tankevækkende; nemlig at “Vi allerede er oplyste”.

Vi behøver ikke at bruge energi på at udvikle os selv.  Udviklingsmuligheden ligger i relationen til andre mennesker. Eller i at se på de skygger vi kaster på de andre, med andre ord; udviklingen ligger i at trække vores projektioner hjem, og selv tage ansvaret for dem, så vi kan få et mere ægte forhold til andre mennesker.

“Helvede er de andre”, sagde Sartre. Nej – Helvede er det vi tillægger de andre.

Måske er Himlen de andre?

Himmerige er, siger Lars Muhl, ikke et fjernt sted, men en tilstand, en værenstilstand, som vi selv kan skabe. Ikke ved at trække os tilbage, tænker jeg, men ved at trække vores projektioner tilbage, og være nærværende og se på mennesker og vores relationer til dem som de virkelig er. Istedet for at lade dem blive overskygget af vores eget ubevidste indhold.

Lars Muhl anbefalede en forfatter, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men jeg tror at det var Robert Johnson, hvis bøger Inner Work: Using Dreams and Active Imagination for Personal Growth og Owning Your Own Shadow: Understanding the Dark Side of the Psyche, jeg netop har bestilt.

Jeg kan anbefale Lars Muhls egen bog Det knuste hjertes visdom.

Det knuste hjertes visdom og andre af Muhls bøger

Formålet med dette oplæg er at opnå indsigt i sit hjertes aktuelle tilstand, på såvel et fysisk som på et følelsemæssigt og et spirituelt niveau. Det handler om at lutre og at hele hjertes sorger, således at visdom og livserfaring kan opnås. Det handler ikke om at undgå eller glemme sorger og modgang, men om at transformere dem.

Tag dit foretrukne tarotsæt,  bland kortene og læg dem ud i form af et hjerte:

6          7        
      8
4          5
  2     3
      1

1. Hvad er mit hjertes aktuelle fysiske, helbredsmæssige tilstand?
2. Hvad er mit hjertes aktuelle følelsesmæssige tilstand?
3. Hvad er mit hjertes aktuelle mentale tilstand?
4. Hvad kan mit hjerte med fordel tilgive/give slip på/ lukke ude?
5. Hvad kan mit hjerte med fordel huske/slippe ind/ åbne op for?
6. Hvad smerter og sårer mit hjerte?
7. Hvad heler og lutrer mit hjerte?
8. “Hjertets renhed er at ville eet” sagde Kierkegaard.  Så – hvad  er mit hjertes renhed? Hvad er det mit hjerte vil og ønsker?

(1: i.e. er der fx noget jeg kan gøre for mit helbred 2+3: i.e. Hvilke tanker og følelser har seriøs betydning for mit hjertes aktuelle tilstand, for mit indre landskab?)

Jeg skrev at jeg ville skrive om alkymi på denne blog.

Hvorfor dog, tænker læseren, måske. Det er da for underligt! Hvad er alkymi egentlig. Er det ikke noget med at tro at man kan lave guld – altså rigtigt guld?! Hvad er guld? Hvad vil det sige, at lave guld?

Denne blogs undertitel er et alkymistisk ordsprog, der fortæller at alkymististens mål  ikke er det vulgære guld, det verdslige guld – men sindets guld, de vises sten; Lapis Philosophorum. Alkymi handler altså om at opnå oplysning - og også om selve processen. Sindet er den alkymistiske kolbe, hvori forskellige psykiske processer finder sted. Den Alkymiske Proces er altså  en metafor eller et symbol for de processer, der finder sted i det ubevidste. Eller for individuationsprocessen som C.G. Jung kaldte det.

Fordi denne blog altså handler om tarot, og alkymi, har jeg indhentet og fået tilladelse til at bruge illustrationer fra Robert M. Places fantastiske tarot The Alchemical Tarot.

Two of Vessels The Alchemcial Tarot

Kortet er Two of Vessels (To Bægre). Det symboliserer foreningen mellem mand og kvinde, eller foreningen mellem det maskuline og det feminine i det enkelte menneske, hvad enten dette menneske er en mand eller en kvinde. Det står for tiltrækning, forening, lyst, sammensmeltning. Rosen symboliserer eros og kærlighed; produktet af foreningen mellem mand og kvinde på alle planer. Det som kommer ud af den alkymistiske proces, magien, der udspringer af arbejdet i kolben.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

“Forestil at du ser dit liv fra oven” er titlen på en udsendelse fra radioprogrammet Vita, som jeg hørte forleden dag. Det var et interview med filminstruktøren Peter Engberg om at se helheden i tilværelsen, at se det hele fra oven ud fra en anden bevidsthed. Intervieweren, Helle Solvang, og Peter Engberg besøger DRs koncertsal, skabt af arkitekten Jean Nouvel. Jeg anbefaler du lytter til udsendelsen. Den kan podcastes fra Vitas hjemmeside. Selv fik jeg lyst til at besøge koncertsalen.

Her er et længere citat:

Det er et glimrende billede på vores bevidsthed. Vi troede, at vores store materielle velstand ville give enorm lykke. Men så opdager vi, at ydre materielle fremskridt ikke nødvendigvis bringer tilsvarende indre fremskridt. Millioner af mennesker i dag mærker den tomhed, som opstår når forventningerne til hvad materialisme kan bringe ikke bliver indfriet. Globalt set er der opstået virkelig store netværk af mennesker der arbejder med et nyt paradigme, et bevidsthedsskift fra industrisamfundets fokus på den ydre verden til et nyt samfund baseret på indre kompetencer, f.eks. innovation og mening. Det er også tankevækkende at vi stadig lægger så meget vægt på det målbare, når de vigtigste ting i vores liv, fx glæde og kærlighed, netop ikke kan måles.

Hvorfor er det så relevant for denne blog?

Først og fremmest falder det i tråd med det jeg tidligere har skrevet om Forandring og Hjertes paradigme. Vi står overfor en krise af dimensioner – det er der ihvertfald mange der siger – og det som kan afhjælpe denne krise er ikke en løsning ud fra det paradigme, der har skabt krisen – men skabelsen af en ny bevidsthed, et nyt paradigme – ud fra det som ikke kan rationaliseres og måles og vejes.

Jeg havde personligt aldrig hørt om Engberg før den dag, jeg hørte ham i radioen. Men jeg fandt endnu en inspirationskilde, endnu en indfaldsvinkel til denne problematik.

Det som jeg stadig spørger mig selv om er, hvordan jeg kan bidrage til dette paradigmeskift, denne bevidsthedsbevægelse? (Det er nødvendigt at understrege at der ikke er tale om en religiøs eller en politisk bevægelse, men en strøm der består af mange små bække, mange små rørelser rundt omkring, af mange forskellige slags).

Det første skridt er at skrive om det, og at anvende denne blog som medie for tanker om og disskusion af problematikken.

Så spørgsmålet er: Hvordan kan jeg, du, vi bidrage til dette paradigmeskift, der kan forandre vores verden, gøre den til et bedre sted at være? Dette bevidsthedsskift, der gør det muligt at se tingene ovenfra og se dybere; at bruge øjnene på en ny måde, som Engberg siger.

Og hjertet, kunne jeg tilføje.

Jeg har omdøbt min blog. Jeg er blev klar over, at det var nødvendigt at skære ind til benet: Hvad er det væsentlige for mig at skrive om? Hvad brænder jeg for? Hvordan vil jeg formidle det?

I går var jeg på et skønt, inspirerende og kreativt kursus i blogging hos Julia Lahme og Lykke Rix, hvis blogs jeg i øvrigt abonnerer på i min linksliste.

Der er to budskaber (blandt mange gode og vedkommende) der stod klart or mig:

1. Find den rette vinkel, den rette niche og skær det overflødige bort.
2. Dit navn skal ikke være bloggens titel.

Jeg vidste godt at min blog strittede i forskellige retninger. Den faglige vinkel; bibliotek, litteratur, web 2, klassifikation etc er der mange der interesserer sig for og skriver nogle gode blogs om. Så det røg ud som tema.

Jeg ville gerne tarotvinklen tilbage på min danske side. Nogle af de ting jeg har skrevet om på min tarot blog, på engelsk, vil jeg gerne skrive om på dansk. Den jeg med andre hoppe ud af tarotskabet – helt ud. Det er faktisk lidt skræmmende – men også sommerfugle i maven agtigt.

Jeg har valgt titlen hjertets renhed af to – nej tre – grunde:

1. Jeg har på et tidspunkt designet et tarotoplæg, der hedder “Purity of Heart” – det vender jeg tilbage til i en senere post.

2.  Jeg fik titlen forærende i en visualisation, som vi lavede sidst i gårsdagens kursus.

3. Hjertets renhed kommer af det Kierkegaard-citat som er titlen på denne post. Jeg synes at det er svært at “ville eet” – hvad betyder det? og det er da også mere en eksistentiel stræben end en tilstand.

Jeg vil prøve at undersøge denne stræben efter hjertes renhed, efter at ville eet, efter at smelte sammen med noget, flow og inspiration, som jeg har skrevet om før.  Jeg vil gøre det gennem følgende emner; tarot, alkymi, symbolik, psykologi og filosofi – og jeg vil sætte disse emner i forbindelse med tilværelsen som jeg nu engang lever den her&nu.

Måske er det stadig for meget af det gode. Men så må jeg skære lidt mere.

“[F]or at give skriften dens fremtid tilbage må myten omstyrtes: Læserens fødsel skal betales med forfatterens død” skriver Roland Barthes sidst i sit berømte essay. Den diskurs der har sat forfatteren i centrum har negliceret læseren og selve skriften. Barthes skriver at for at reetablere skriften, teksten, og dens fremtid, må forfatteren altså dø.

Det er det som sker nu, eller skal til at ske.

Forfatteren som auteur – som guddommeligt ophav – forsvinder, opløses i selve teksten, efterhånden som vores forståelse af skrift, genrer og information transformeres, efterhånden som vi i stigende grad publicerer digitalt.

Internettet går tilbage til 1960′erne men blev først allemandseje i starten af 90′erne da de første webbrowsere kom på banen. Nu kan vi læse, lytte og kommunikere gennem utallige touchpoints.

Vi bliver alle fortællere, og vi bestemmer som læsere, hvad der er interessant, gennem det vi læser – og kommenterer. Vi bliver læser/fortællere.

Det meste interessante er – som Barthes forudsagde – at selve skriften har fået sin fremtid tilbage. Den får identitet, liv, og en anden cyklus, en anden status end når den er låst inde i en bog og udelukkende peger tilbage til en entydig forfatter. I princippet kan skriften nu flyde og tilhøre alle, der løbende kan tilføje ny skrift og ny betydning.

Det giver naturligvis nogle problemer (fordi vi står overfor et nyt paradigme af Gutenbergske dimensioner – tænk på hvad Gutenberg gjorde for udbredelsen af viden … ) i forhold til copyright. Men også praktisk i forhold til katalogisering og klassifikation repræsenterer det nogle udfordringer: Bliver dokumentbegrebet redefineret? Hvad er det mindste katalogiserbare entitet? Hvad sker der med begreber som “aboutness”, når meningen konstant kan ændres, efter hvilken læser der sidst har fortalt og altså ændret skriften?

Bogen som entydigt identificerbart dokument lever stadig i bedste velgående. Gudskelov var jeg lige ved at skrive. Men det betyder ikke at jeg ikke finder paradigmeskiftet udfordrende, interessant og meget vedkommende, både af faglige og personlige årsager. Der sker noget med den måde vi bruger information og dermed for vores rolle i forhold til skriften. Ikke blot som modtagere, men som aktive deltagere. Skiftet i skriftens identitet og skiftet i vores identitet som læsere hænger uløseligt sammen.

Jeg anbefaler Peter Morvilles Ambient Findability – What we find changes who we become.