I dag fik jeg en kommentar fra Frank, der spørger til om jeg har kunnet mærke nogen forskel fem måneder efter med De Fem Tibetanere. Ups.
Sandheden er at jeg røg af sporet igen efter en måneds tid. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. I lang tid gjorde jeg øvelserne hver dag, og jeg havde det rigtigt godt med det. Så kom der en dag hvor jeg udskød øvelserne og så endnu en og endnu en, og så var jeg kommet ud af den gode vane igen.
Det er utrolig så svært det er at skabe og fastholde en vane. Bare en lille vane, der max tager ti minutter hver morgen og som skaber så stor velvære til gengæld.
Franks spørgsmål minder mig om to ting;
1. At se at komme tilbage til sporet.
2. At her i blogland risikerer man at blive gjort til ansvar for det man sætter sig for.
Tak Frank!
