Hjertets Renhed

Ro er den af mine tre værdier eller idealer som jeg har sværest ved at leve op til selv. Desto større grund til at arbejde på det. Jeg har for meget temperament, er utålmodig og lader mig let rive med af stemninger. Det kan naturligvis være både godt og skidt, men i forhold til opøve ro og balance i sindet – er det ikke et optimalt udgangspunkt.

En veninde gav mig en nøgle til det. I en anden sammenhæng talte hun om at være neutral, i forhold de begivenheder, der udfolder sig en situation. Det vil sige ikke at lade sig påvirke af de omstændigheder, man er i. Ikke at lade sit humør påvirke. Jeg tror også at det handler om at trække sig lidt tilbage, distancere sig en smule og observere tingene i stedet for at lade sig involvere. Det kan lyde koldsindigt - det er det netop også.  Jeg henter inspiration i stoicismen for at få en større  forståelse af begrebet ro:

The idea was to be free of suffering through apatheia [] or peace of mind (literally,’without passion’),where peace of mind was understood in the ancient sense — being objective or having “clear judgment” and the maintenance of equanimity in the face of life’s highs and lows.

For the Stoics, ‘reason’ meant not only using logic, but also understanding the processes of nature — the logos, or universal reason, inherent in all things. Living according to reason and virtue, they held, is to live in harmony with the divine order of the universe, in recognition of the common reason and essential value of all people. The four cardinal virtues of the Stoic philosophy are wisdom (Sophia), courage (Andreia), justice (Dikaiosyne), and temperance (Sophrosyne), a classification derived from the teachings of Plato. Kilde: Wikipedia.

(I parentes bemærket er det jo interessant at disse fire dyder i følge Robert Place svarer til fire triumfer i Tarot; Verden (Sophia), Styrken Retfærdighed og Mådeholdet.)

Men hvordan så efterleve dette?

Af de de 7 punkter jeg tidligere har nævnt, inspireret af Leo Babauta, kan følgende være en hjælp til at konkretisere, hvordan jeg – og du -  kan opnå  mere ro i hverdagen:

Disconnect - Sluk for mobilen og andre ting, der forstyrrer. Anvend eet medium ad gangen. S/luk for det hele og nyd stilheden.
Focus on people – Lyt til hvad folk siger, istedet for antage at man ved hvad de siger, eller planlægge hvad man selv vil sige.  Lad være med at tale hele tiden, bare for at tale.
Breathe – Træk vejret dybt og roligt, tæl til ti, hvis du bliver vred, stresset, bange eller kommer ud af balance.
Sleep - Få din nattesøvn. Og hvil dig hvis muligt. Tag et powernap eller ti minutters timeout et fredeligt sted.

Jeg stiller mig til rådighed som kanal for Universets skabende energi; dets inspiration, intuition, kreativitet og kærlighed. Jeg tilstræber Ro, Fokus og Nærvær i hele min væren. Jeg tilstræber at leve i Nuet. Idet jeg nærer tillid til, at den universielle visdom, Sophia, viser mig den sti, jeg skal træde.

… or practise your preach.

Det er faktisk meget svært. I dag da jeg katalogiserede en bog, var jeg distraheret og adspredt, men så kom jeg til at tænke på det med at være nærværende i forskellige situationer. Og fik fokuseret tilbage på det forhåndenværende. Nogle gange når jeg arbejder, er det som om jeg prøver at foretage mig tre ting på een gang og tankerne bare falder over hinanden.

Det smukke er så, at når jeg nu er begyndt at tænke bare lidt i de baner så opdager jeg hurtigere, hvornår jeg bliver fraværende eller lader tankerne køre afsted med mig. Og så handler det bare om at zoome ind igen.

Men alt dette er naturligvis ikke nemt. Det er en udfordring, men det er også sjovt. For jeg lærer hele tiden  noget om, hvad jeg egentlig gør med min bevidsthed.

I forlængelse af et tidligere indlæg om at være sin egen sti kom jeg til at tænke på dette citat af Mahatma Gandhi: “Vær den forandring du ønsker at se i verden”. Vi skaber forandring ved at være forandring.

Anne Christine Hagedorn nævner det også sin bog Dit indre klima:

“At være forandringen vil sige at komme ud af hovedet, strategierne og indfinde sig i hjertet, i nuet og at være tilgængelig for den indre visdom.  Det betyder at tage ansvaret for sig selv, at leve i overensstemmelse med det, man siger og selvfølgelig betyder det også at udføre et skabende arbejde”

For mig betyder det at være forandring at finde ind til sit egen bevidsthed; sit ro, sit fokus, sit nærvær. At stille sig selv til rådighed  for tilværelsen og andre, og finde sin indre visdom.

At stille sig selv til rådighed, hvad betyder det? At stille mig selv til rådighed for det øjeblik, jeg befinder sig i i dette nu, og være nærværende for de mennesker, jeg er sammen med i dette nu eller den opgave, jeg står over for at løse. Hvad enten det er at katalogisere en bog, lave mad, hente børn eller at skrive et blogindlæg. At stille sig selv tilfreds med det der er lige nu, og tro på at jeg får stillet mine basale behov; sult, tørst, søvn og tøj på kroppen. At jeg  får det der er behov for, så jeg kan gøre det, jeg skal gøre.

Det er ikke nemt. Det er nemt at blive distraheret, frustreret, ked af det etc. Men det er hele tiden et skridt nærmere for hver gang man bliver lidt mere fokuseret på bare at være, og tør slippe frygten og tro på forandring.

Der er nogle  forandringer undervejs i verden på et kollektivt plan. Krisetiderne har affødt en bevidsthed om en anden måde at være på. Et hjertets paradigme, kaldes det. En stille revolution kaldes det også. 

Forsåvidt tror jeg ikke at det er en ny bevidsthed – måske snarere en genfødsel af en tidløs visdom, som vi har brug for nu. En moderne renæssance.

Kort sagt handler det om at være, og jeg har skrevet om det tidligere på denne blog. Jeg vil anbefale to danske bøger om emnet; Emilia van Hauens Farvel egofest – og goddag til formål og fællesskaber, samt Anne Christine Hagedorns Dit indre klima – vi kan forvandle verden indefra. Det er i denne at der tales om et hjertes paradigme:

“[E]t fællesskab, der kommer indefra, som opstår på tværs af sociale skel, køn, alder og etnisk tilhørsforhold. Dette er et hjertets paradigme, og det kan man ikke tvinge frem gennem politik eller revolution. Det folder sig ud som en blomst på lige præcist det tidspunkt som er der rette, og i det tempo som er det rette. Men ligesom med blomsten kan vi også give processen de bedst mulige betingelser for at folde sig ud. Vi kan vande blomsten, luge omkring den, sørge for de rette mængder sol og næringsrig jord. Og vi kan nære vores proces med nærvær og luge ud i den ved at arbejde med vores begrænsede overbevisninger. Vi kan nære os selv ved at mærke vores følelser og give os selv sollys ved at tillade os selv helt nye visioner og ægte menneskelige forbindelser” p. 113