Om at være sin egen sti

20. juli, 2009

“You cannot travel on the path until you become the path itself.”

Det ovenstående citat af Buddha (Siddhartha Gautama) ledte jeg efter i weekenden. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde det nogle steder. Jeg spurgte på Aeclectic, og fik nogle svar, blandt andet et link til nogle taocitater, men ikke lige dette. Så opgav jeg og tænkte at citatet måtte finde mig. Og vupti her til morgen, var der så en sød person på forummet, der gav mig det citat, jeg havde  prøvet at huske og ledte efter. Jeg elsker Aeclectic!

Hvad betyder citatet? Jeg kan jo kun skrive, hvad jeg selv mener, at det betyder.

Det er et af den slags citater, som jeg kan blive ved med at vende tilbage til, både fordi det har en evig grundbetydning, og fordi det har  forskellige betydninger og giver mange associationer, afhængig af kontekst.

Én association er til Stephen R. Covey og hans bog 7 gode vaner, hvor han til at starte med skriver om handlingsetik vs. karakteretik. Handlingsetik betyder, at hvis vi blot fokuserer på at ændre vores ydre adfærd og handlinger, tror vi at kunne skabe de ønskede ændringer i vores liv, men det vil være på en overfladisk, ikke vedvarende måde.

Mens vi, ved at at arbejde med vores karakter og vores opfattelse (paradigmer) og ved at tage nogle grundlæggende principper til os og dermed ændre os selv, vil opleve og opnå virkelige forandringer, der kan gøre en reel forskel, både i vores eget liv, og i relation til andre.

Med andre ord, vi kan ikke høste frugten af at foretage ændringer, hvis vi ikke ændrer os selv, hvis vi ikke bliver vores egne ændringer.

En vigtig pointe er, i denne forbindelse, at formålet med selv-udvikling ikke er et opblæst ego – men selv-afvikling – eller måske snarere ego-afvikling. Jeg ser det som et bjerg. Først bestiger vi bjerget for at udvikle os – derefter går vi ned ad bjerget for at afvikle os. Når vi kommer ned ad bjerget er vi måske – tilsyneladende – tilbage til udgangspunktet. Nede på jorden igen. Men landskabet er anderledes, og det er vi osse.

Vi er selv det bjerg, vi bestiger. Og stien, vi går. Det er ikke en nem rejse.

Emner: , , ,
Publiceret i Existens, Spiritualitet | 2 Kommentarer »

Ro, fokus og nærvær II

19. juli, 2009

Jeg skrev i et tidligere indlæg, hvordan jeg i det kommende (lange) stykke tid vil forøge at skabe ro, fokus og nærvær i mit liv.

Nu vil jeg så prøve at zoome ind på disse tre kvaliteter, ved i tre kommende indlæg

1. at definere, hvad jeg mener, når jeg siger Ro, Fokus og Nærvær, og 
2. at konkretisere hvordan jeg kan arbejde med dem.

Jeg skriver med vilje Kan, for dette er netop et forsøg på ikke at have noget bør eller skal i mit liv, udelukkende kan eller i enkelte tilfælde vil, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg om hvad der driver os mod et givent mål.

Men det er så netop også det. Når vi taler mål. Målet er – formålet er – ikke at have nogle mål, men at bestræbe mig på at være.

Overordnet set er nogle af elementerne som nævnt før, nu blot barberet ned til følgende syv punkter:

1. Do less.
2. Be present.
3. Disconnect.
4. Focus on people.
5. Single-task. 
6. Breathe.
7. Sleep.

De har alle sammen at gøre med opøvelsen af de tre kvaliteter på forskellige måder: At være tilstedeværende er at være nærværende, at fokusere på det, der er her&nu, og ikke forsøge at gøre flere ting, eller at være flere steder mentalt på en gang. At slukke mobilen betyder at man ikke kan forstyrres udefra, når man er midt i noget. At gøre mindre betyder større fokus på det man rent faktisk vælger at gøre. Etc.

Åndedrættet gør det muligt at finde tilbage til sig selv, til kroppen, hver gang man har brug for det. Søvnen er i sig selv helbredende og en forudsætning for det hele.

Emner: , , ,
Publiceret i Existens | Ingen kommentarer »

Kan eller Skal? Bør eller Vil?

17. juli, 2009

I vores moderne verden er det tilsyneladende godt at være målrettet, disciplineret, smuk, stærk, kreativ, hip, i ro, i balance etc. Indtil for nylig, forekommer det mig, har det i høj grad handlet om at være – perfekt – uanset indenfor hvilket område, man så søgte denne perfektionisme. Men det er som om at trenden er ved at vende – fra at være fx perfekt til at være - hverken mere eller mindre. 

Men der er jo ikke noget galt i at ville være nogle af disse ting i sig selv. Ikke for perfektionismens skyld – jeg tror dybest set, at det er omsonst at søge perfektionisme – ihvertfald for at kunne sige at man er perfekt. Hvad er der omme bag perfektionismen, i en grad at den overhovedet kan opnås?

Spørgsmålet er, hvad der driver os til at sætte de mål, vi sætter os?

Er det Kan eller Skal? Bør eller Vil?

I hvilke af disse udsagn er der mest energi: “Jeg bør gøre dette fordi jeg skal. Jeg skal gøre dette fordi jeg bør”.  Eller: “Jeg kan gøre dette fordi jeg vil. Jeg vil gøre dette fordi jeg kan”.

Der er naturligvis ting i denne verden, der skal gøres. Hvis man for eksempel har børn. Jobbet skal passes, regningerne skal betales og basale praktiske ting skal ordnes. Etc. Men det er egentlig ikke sådanne ting, jeg tænker på. Som udgangspunkt tager man sig af sine børn, fordi man har har valgt dem og elsker dem. Man passer sit job, fordi man kan lide det og har valgt en profession, hvor man kan anvende sine kvalifikationer, evner og kompetencer bedst muligt. Eller jobbet gør en i stand til at opfylde andre mål.

Nu tænker jeg netop på de mål, der har med vores mere personlige drømme og ønsker at gøre. Det vi ønsker at være eller gøre eller opnå. At tabe sig, at lære en ny færdighed, at tage ud at rejse, at løbe en marathon, at bestige et bjerg, at skrive en bog.

Jeg tog det første eksempel med, fordi det egentlig meget godt beskriver forskellen på Skal/Bør vs. Kan/Vil. Skal jeg tabe mig, fordi jeg bør være slank. Skal jeg tabe mig fordi jeg vil og det at ville det, gør at jeg kan?

Med andre ord, er det der driver mig drevet af det jeg forventer, at andre forventer af mig? Eller mine egne forventninger projiceret ud på andre? Så jeg føler at mine omgivelser dømmer mig – men egentlig dømmer jeg mig selv.

Eller er jeg drevet af en indefra styret vilje, der gør mig istand til at arbejde mig hen imod mit mål?

Det er nogle spørgsmål jeg selv er blevet mere bevidst om i den proces, det er at arbejde med mål. For det er jo godt at have nogle mål. Men det er også godt at blive bevidst om, hvad der styrer mig henimod mit mål, både i det at gøre dem klart og det at arbejde mig hen imod dem.  Og måske bliver jeg klar over, at det vigtigste ikke er at opnå selve målet, men snarere den bevidstgørelse og forståelse, der ligger i selve processen, og måske bliver jeg så igen klar over, at det ikke er så vigtigt at have et mål eller at nå et mål, eller at være noget – men snarere det at være til – og at være bevidst om denne væren.

Emner: , , ,
Publiceret i Existens | 2 Kommentarer »