Deep Inside Fuck Up – eller om at arbejde med sine mål uden Angst

14. april, 2009

Så er det nu. Tilbage på dydens smalle sti. Nu skal der ske noget for at nå mit mål om at veje 70 kg. Hjælp!

Det kan faktisk være temmelig skræmmende at sætte sig for at nå et bestemt mål. Muligheden for fiasko ligger altid og lurer bagved ønsket om at målet, eller det som en skribent på Aeclectic kalder DIFU – the Deep Inside Fuck Up. Det er den djævelske stemme i bevidstheden, der hvisker at du aldrig når det du sætter dig for, at du aldrig bliver slank, klogere, løber et marathon, rejser kloden rundt – eller hvad det nu er du har som mål. At du bare ikke kan, fordi du er for dum. Det kaldes vist også den indre kritiker, og sikkert mange andre ting.

Jeg tror desværre at der er mange af os, der lider under DIFU.

Stemmen efterlader et spor af goldhed, uproduktivitet og angst i sit kølvand. Kunsten må være at lade være med at lytte til den. Og istedet begynde at arbejde positivt, bevidst og stædigt for at nå det man sætter sig for. Kunsten i den forbindelse er at fokusere på få ting på en gang. Max tre ting ad gangen. Fokus er nøgleordet.

Nu bryder jeg mig ikke om begrebet guru. Jeg har ikke nogen guruer – det skulle da lige være Lars Muhl. Nej. Spøg tilside – jeg bryder mig ikke om begrebet guru. (Jeg tror vi har visdom i vores indre, og ved at lytte til den visdom ved, hvad der er det rigtige at gøre. Problemet er så når DIFU-djævelen tager over og taler højere end din indre stemme, som du måske slet ikke er vant til at lytte til. ) Men guru eller ej – jeg må sige at Leo Babauta er en stor inspiration i forhold det med at arbejde med sine mål, uden angst. Hans bog The Power of Less er den bedste bog, jeg nogen siden har læst om at arbejde med sine mål, og han anbefaler netop at man fokuserer på så få ting som muligt ad gangen.

Jeg har valgt at se på mine mål som projekter, og har derfor valgt tre projekter, som jeg vil arbejde med i de næste 2-4 måneder:

1. At tabe mig til 70 kg.
2. At læse 1 time hver aften (de aftener, hvor jeg er hjemme og ikke har gæster – i alt giver det ca. 5 timer om ugen) på et af mine yndlingsemner – lige nu alkymi i et jungiansk perspektiv. Jeg har valgt 5-10 centrale bøger om emnet.
3. At rydde op i skuffer, kommoder og på mit skrivebord (skrivebordet er nu helt space clearet – det gør det meget nemmere at fokusere på det forhåndenværende).

Jeg startede med at lave en bruttoliste på ca. 20 ting, jeg gerne vil (se indlægget om Flow) og valgte så disse tre ting til min nettoliste. Pointen er så at man ikke flytter noget op på listen før man er færdig med alle tre projekter! For ellers bliver man ikke færdig. Det er den ene “regel”. Den anden “regel” er at et af disse tre projekter har at gøre med ens Overordnede Mål (the One Goal System), sådan at man hele tiden arbejder sig i retning mod det. (Du kan så gætte på hvilken af disse tre ting, der understøtter Mit Overordnede Mål (My One Goal)).

Men altså: den lille, store bog The Power of Less er hermed til anbefaling. Den rummer mange guldkorn.

Og tak til Per Munch fra Moderne Liv for inspirationen.

Opstandelse

12. april, 2009

Påskedag.

Af en eller anden grund ringer vækkeuret klokken 6.30 og Tristan er vågen med det samme. Dah dah siger han muntert fra sin seng. Det må da være en fejl. Det lykkedes at holde ham hen til klokken 7 og så står vi alle sammen op. For jeg kan høre at Elisabeth nu er vågen. Så det bliver en tidlig påskemorgen, som så mange andre i en børnefamilie. Vi drikker kaffe og børnene får deres påskeæg/lego.

Jeg ligger i min halvsovende tilstand mellem klokken 6.30 og 7 og filosoferer over, hvad det er for en dag. Jesu genopstandelse fra døden. Kristendommens centrale dogme. Som jeg ikke tror på. Jeg kan ikke tro på kødets opstandelse. Jeg tror at “kødet” eller den fysiske krop, materien, indgår i det store kredsløb af liv, død, nyt liv etc. Jeg tror ikke på kødets opstandelse, det evige liv, dommedag – eller syndsbegrebet. Især det med arvesynd, finder jeg noget problematisk. For at sige det mildt.

Med andre ord er jeg ikke kristen. Hvis der er noget der genopstår er det sjælen – eller måske blot en gnist af sjælen, der går videre i en ny form. Den split af min sjæl, der er evig genopstår i nye former, nye liv, ny bevidstheder, for om en evighed at genforenes med “Det guddommelige”. Det uudsigelige, ubegribelige.

Jeg tror såmænd ikke, at det er “mig” eller “mit” ego, der nødvendigvis går videre. Jeg er ikke sikker på det med reinkarnation – i det mindste er det ikke mig, der reinkarneres eller genopstår – men sjæl eller bevidsthed i en ny form, opbygget af andre atomer og bestående af andre energier.

Så jeg ser mig som en slags ny-gnostiker. Eller rettere; når man taler om disse ting nuomstunder skal prefikset “ny” klistres på alt muligt. Ny-spriritualitet, ny-mysticisme, etc. På den måde vil jeg give Lars Muhl ret; i virkeligheden er der tale om ældgammel spirituel viden eller visdom, der ligger forud for kristendommen og andre religioner. Så lad os bare kalde det Gnosis eller Gnosticisme.

Selvom jeg ikke er kristen, så kan jeg godt lide ideen om (gen)opstandelse i en videre kontekst. Den cykliske idé om liv, død, nyt liv. Fornyelse. Noget af det smukkeste ved påsken er efter min mening ægget som symbol på liv, frugtbarhed, fornyelse, skabelse.

The Orphic Egg

The Orphic Egg

The ancient symbol of the Orphic Mysteries was the serpent-entwined egg, which signified Cosmos as encircled by the fiery Creative Spirit. The egg also represents the soul of the philosopher; the serpent, the Mysteries. At the time of initiation the shell is broke. and man emerges from the embryonic state of physical existence wherein he had remained through the fetal period of philosophic regeneration.” (Manly P. Hall)

Også kaldet Det Alkymistiske Æg:

“During the alchemical process, the subject, Hermetically sealed in the Egg, would go through a symbolic death and rebirth. When the Egg was cracked, a new mystical substance emerged which was an elixir that prolonged life and acted as a catalyst capable of improving any substance that it came in contact with. This substance, called the Philosopher’s Stone, could change lead into gold and change an ordinary person into an enlightened master. One of the symbols for this perfection was the ideal flower — the rose.” Robert M. Place

Rosen

Rosen

Og så er det egentlig sjovt at Jesus og Selvet eller Helheden ofte er symboliseret ved netop en rose. Ligesom kærlighed er det. Så for lige at vende tilbage til kristendommen og det kristne budskab: Der er naturligvis mange perler af sandhed og visdom i kristendommen, som der er i andre religioner og spirituelle traditioner. For mig er hjertet i kristendommen budskabet fra Jesus i Bjergprædiken: 

“Elsk din næste som dig selv”.

Helt enkelt.

Kjolerne

8. april, 2009

Jeg startede ud allerede i dag med forenkle tingene en smule ved at smide noget af mit tøj til genbrug. Et enkelt fejlkøb eller to (Jeg gør det faktisk sjældent – fejlkøb). Det som jeg ikke mere kan lide. Det jeg ved jeg ikke kommer til at gå med, fordi det lige som ikke er mig mere – uanset hvor meget jeg taber mig.

I parentes bemærket: Nu mangler jeg “kun” 15,6 kilo. Det er selvfølgelig stadig meget – men det er mindre end de 23 kilo, jeg startede ud med at skulle tabe i januar. Så hurra for det. Jeg har vel grund til at være lidt stolt af mig selv.

Nogle af de gamle kjoler røg ud. Den blå, den naturfarvede, den brune. Jeg er egentlig mere til bukser og nogle gange nederdele. Men de kjoler røg ud, selvom jeg ved gud har gemt dem længe, fordi de i virkeligheden symboliserer det der var en gang, og den (20-årige) pige jeg aldrig vil blive igen. Selvom jeg måske har troet det. Men. Det er mere nostalgi end noget reelt. Det indså jeg lige pludselig. Jeg tror ikke at jeg ville gå med dem under nogen omstændigheder.

Hvilken befrielse at sige farvel til sin nostalgi.