Et godt citat, som jeg tit tænker på:

22. maj, 2006

“Ever tried. Ever failed. No matter. Try Again. Fail again. Fail better.”

Samuel Beckett.

Tid

22. maj, 2006

Der er gået noget tid og det er lidt pinligt.

Tid er i det hele taget et issue, når man har et lille barn. Den tid der er tilovers til andre ting end barnet selv, der naturligvis kommer ind som en klar No. 1, må man virkelig overveje, hvordan man skal bruge. Der skal prioriteres, og nogle gange virker det som om, der bare ikke er tid nok. Skidefrustrerende.

Har besluttet mig for at det første, der virkelig skal bygges færdig er siden om Personlig udvikling, og dens undersider om Tarot og Drømme.? Jeg? har det dårligt med den titel, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde det, andet end Personlig udvikling.

Der har været en udvikling, hvor folk bliver mere og mere interesseret i coaching, psykoterapi og lignende. Virksomheder anvender coaching for at deres medarbejdere kan udvikles. Nu? rejses der en kritik i mod? denne tendens. Det var vist denne lørdag jeg læste et godt indlæg om det i Politiken.? Bogen Selvrealisering : kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur af Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen? handler så vidt jeg kan se fra bibliotekskatalogen om det samme.

Man kan sige, som det blev gjort i debatindlægget i Politiken, at selvrealiseringen går ud over en nødvendig følelse af solidaritet i samfundet.

Men igen – behøver de ting at være modsætninger?

Jeg ved godt at det ikke går …

5. maj, 2006

Stilheden kan være balsamisk, men hvis vi alle lukker os om os selv og ikke lytter til hvad? der sker i samfundet, hvad det er de alle sammen taler om, så sker det bare, uden for vores indflydelse.? Rune Lykkeberg sagde i Debatten i går, at der er ved at ske en samfundsændring fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Vi? bliver opdraget til at være arbejdskraft (og forbrugere)? – ikke borgere. Et citat fra dagens Information om samme emne (interview med professor Ove K. Pedersen) “Medierne er jo fulde af historier om borgere, hvor selvrealisering er blevet til egoisme. Det ser man i trafikdebatten, i miljødebatten og forbrugerkulturen. Det gælder også tendenser til socialt bedrageri, misbrug af offentlige ydelser og den måde, hvorpå borgere helt åbenlyst forfølger deres egne interesser“.

Vi har et ansvar for at bidrage til fællesskabet, til at holde øje med hvad politikerne finder på, til at agere som borgere. Jeg tror faktisk godt, at selvrealisering kan fungere sideløbende med helhedsrealisering – så at sige.? ?