Hjertets Renhed

“Ever tried. Ever failed. No matter. Try Again. Fail again. Fail better.”

Samuel Beckett.

Der er gået noget tid og det er lidt pinligt.

Tid er i det hele taget et issue, når man har et lille barn. Den tid der er tilovers til andre ting end barnet selv, der naturligvis kommer ind som en klar No. 1, må man virkelig overveje, hvordan man skal bruge. Der skal prioriteres, og nogle gange virker det som om, der bare ikke er tid nok. Skidefrustrerende.

Har besluttet mig for at det første, der virkelig skal bygges færdig er siden om Personlig udvikling, og dens undersider om Tarot og Drømme.? Jeg? har det dårligt med den titel, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde det, andet end Personlig udvikling.

Der har været en udvikling, hvor folk bliver mere og mere interesseret i coaching, psykoterapi og lignende. Virksomheder anvender coaching for at deres medarbejdere kan udvikles. Nu? rejses der en kritik i mod? denne tendens. Det var vist denne lørdag jeg læste et godt indlæg om det i Politiken.? Bogen Selvrealisering : kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur af Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen? handler så vidt jeg kan se fra bibliotekskatalogen om det samme.

Man kan sige, som det blev gjort i debatindlægget i Politiken, at selvrealiseringen går ud over en nødvendig følelse af solidaritet i samfundet.

Men igen – behøver de ting at være modsætninger?

Stilheden kan være balsamisk, men hvis vi alle lukker os om os selv og ikke lytter til hvad? der sker i samfundet, hvad det er de alle sammen taler om, så sker det bare, uden for vores indflydelse.? Rune Lykkeberg sagde i Debatten i går, at der er ved at ske en samfundsændring fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Vi? bliver opdraget til at være arbejdskraft (og forbrugere)? – ikke borgere. Et citat fra dagens Information om samme emne (interview med professor Ove K. Pedersen) “Medierne er jo fulde af historier om borgere, hvor selvrealisering er blevet til egoisme. Det ser man i trafikdebatten, i miljødebatten og forbrugerkulturen. Det gælder også tendenser til socialt bedrageri, misbrug af offentlige ydelser og den måde, hvorpå borgere helt åbenlyst forfølger deres egne interesser“.

Vi har et ansvar for at bidrage til fællesskabet, til at holde øje med hvad politikerne finder på, til at agere som borgere. Jeg tror faktisk godt, at selvrealisering kan fungere sideløbende med helhedsrealisering – så at sige.? ?

Sen aften. Hører Deadline halvt.
Nogle gange kan jeg slet ikke tåle de nyheder, kommentarer, vurderinger, meninger … der er i medierne.? Det gør mig træt. Tænk hvis alle bare tav stille. Bare lidt.? Jeg slukker. Godnat.

Endelig, endelig kom en dag med noget der minder om rigtigt forår.

Var på biblioteket for at aflevere en stabel bøger, som jeg alligevel ikke får læst. Hentede Elisabeth i vuggestuen på vejen hjem.

Må til at være mere disciplineret med hensyn til de bøger. Jeg har besluttet mig for ikke at bestille flere, før jeg rent faktisk har læst (i) dem jeg allerede har hjemme. Der er noget let tvangspræget over det med at hamstre alle de biblioteksbøger.

Til gengæld har jeg bestilt den nye roman af Peter Høeg. Glæder mig til den. Jeg bestilte den naturligvis via E-boghandel. Jeg så interviewet med Høeg i Deadline 2. sektion søndag aften. Meget spændende, især det med hans spirituelle praksis, synes jeg.

Det er mandag d. 1. Maj i dag.
Vi mødte et forkølet 1. Maj-optog på Enghavevej på vej hjem fra lægen, hvor Elisabeth havde fået sin MFR-vaccine. Et lille stik af dårlig samvittighed – jeg er jo trods alt rundet af en socialdemokratisk familie. Sangen “Nar jeg ser et rødt flag smælde” vækker stadig noget i mig, og vil nok altid gøre det. Men nu om stunder er jeg vist mest radikal, hvis jeg er noget. Jeg er efterhånden kommet i tvivl om min politik, og hvis sandt skal siges, har jeg været mere optaget af at skrive tekst til Personlig udvikling her på sitet i dag. Jeg kommer til at tænke på Marie Frank-sangen “Symptom of my time”. Jeg er vist også et udtryk for bevægelsen fra solidaritet? til? individualisering.? Hvor banal har man lov at være? Vi er alle individualister og vil udtrykke os individuelt og i bestræbelserne på det er vi alle egentlig ret ens.