Soulmaking IV

Udgivet den 22. januar 2012 af Kristine Gazel

“Mor, hvad er en sjæl?”

Det spurgte min datter mig om. Og jeg måtte være hende svar skyldig, for jeg ved jo ikke hvad en sjæl er, eller hvad sjælen er. Svaret bliver ved med at undvige mig, og sådan må det nødvendigvis være, for sjælen er netop ikke en kvanticiferbar eller rationaliserbar størrelse.

Sjælen er associeret med kvalitet, mørke og uendelig dybde. Det er nogle adjektiver, jeg kan sætte på den, men det fortæller stadig ikke, hvad den eller det er i sin essens.

I det sidste indlæg i serien skrev jeg om sjælen som en proces eller en dimension, og som noget der ikke er i os, men at vi er i den eller kan være det.

Måske kan det næste spørgsmål være hvordan kommer sjælen til udtryk?

Måske bor sjælen ikke i kroppen i bogstavelig forstand – men jeg tror, at den bruger kroppen som instrument for dens udtryk. Det er sjælen, der kommer til udtryk, når vi bliver følelsesmæssigt berørte og kan mærke det i kroppen, som fx at blive tunge om hjertet eller når hjertet hopper af fryd, når vi får hjertebanken. Det er sjælen, der kommer til udtryk når vi bruger vores krop kreativt; fx til at danse eller male eller synge eller elske. Når vi smiler, ler og er i engageret samtale med andre.

Det er sjælen, der kommer til udtryk, når vi er i flow og glemmer os selv. Når vi i positiv forstand er ude af os selv. Så er vi besjælede. Vi er sjæl.

Sjælen udtrykker sig også gennem drømme, fantasier og indre billeder – om det handler et senere indlæg …

Tagget , Skriv en kommentar

80 %

Udgivet den 19. januar 2012 af Kristine Gazel

Jeg har et noget ambivalent forhold til minimalisme eller simple living.

På den ene side er jeg tiltrukket af ideen på mange forskellige planer; at have færre, men bedre ting, at leve et mere enkelt liv, at leve mere i nuet, i stedet for  at opstille en masse mål og fordringer om det ideelle eller perfekte liv.

På den anden side er der noget  i min (kvindelige?) natur, der er tiltrukket af sanselighed i form af overflod, luksus, skønhedsprodukter, skønne kjoler, smykker, champagne etc.

Champagne -
en luksus jeg aldrig vil sige nej til …

Jeg tror det handler om at være minimalist på en måde der passer til ens natur. Det ville aldrig være mig kun at eje 100 ting fx.

Fornylig fik vi en ny nabo her i opgangen, som også er minimalist, og det er dejligt at have nogle mennesker i kød&blod at diskutere disse koncepter med – og høre hvordan de gør det i deres familie.

Så jeg tror at jeg er 80 % minimalist. Hvilket dels betyder at jeg ikke er 100 % minimalist. Dels at jeg fx arbejder på kun at spise mig 80 % mæt. Det vil sige at træne mig i at mærke efter – ikke hvornår jeg er mæt – men hvornår jeg ikke er sulten mere.

Måske kan denne levemåde udfoldes til også at omfatte andre ting, til at mærke efter hvor meget jeg egentlig har brug for af en given ting i en given situation.

Dybest set handler det om hele tiden at mærke efter, hvem jeg er, hvordan jeg har det og hvad jeg egentlig har brug for i dette nu.

Tagget En kommentar

Rhomben

Udgivet den 17. januar 2012 af Kristine Gazel

På stjernen i The Alchemical Tarot Edition III er der faktisk tilføjet en lille ændring.

Nemlig rhomben med øjet i den centrale hvide stjerne over havfruen.

De to udgaver af Stjernen i The Alchemical Tarot

Rhomben optræder også på Ace of Coins, sammen med den hvide kanin, et symbol på frugtbarhed. I LWB refereres der til rhomben  som “The unseen anima mundi”.

Detalje fra Ace of Coins.

To spørgsmål melder sig: Hvad betyder Animus Mundi? Og hvad symboliserer Rhomben? Jeg går ud fra at Robert Place i begge tilfælde anvender Rhomben som en reference til Animus Mundi, (men det vil jeg først få bekræftet, når jeg har hans nye bog i hånden).

Jeg har ikke umiddelbart i nogle af de efterhånden adskillige symbolleksika jeg ejer, fundet en specifik reference til rhomben, men jeg vidste, at den oprindeligt var et symbol for det kvindelige, det feminine.

En hurtig netsøgning bekræftede dette, da denne artikel i magasinet MatriFocus beskriver, hvordan rhomben i mesapotamien var et symbol for frugtbarhed associeret med Ishtar/Inanna

“Usual scholarly interpretation of the rhomb, … is that it was a vulva symbol, and thus entirely appropriate for Inanna/Ishtar as goddess of sexuality … On some seals the symbol was even depicted inside Ishtar’s shrine, thus making the identification quite explicit. Clay rhombs, as well as images of penises and scenes of sexual intercourse, were unearthed in Mesopotamia, often in temples of the goddess Inanna/Ishtar. It is likely that they were objects used in rituals. They might have been connected with the “Sacred Marriage” … rite or used as amulets to ensure sexual potency and fertility.

Så rhomben symboliserer det kvindelige køn, seksualitet, frugtbarhed, en ældgammel stiliseret gengivelse af den kvindelige vulva, ligesom disse andre figurer:

Det næste spørgsmål er så, hvad det har med Verdenssjælen – Anima Mundi – at gøre? Og hvad denne er for noget? Herom handler et senere indlæg …

To be continued.

PS: Der var en spændende reference i den ovenfor nævnte artikel til: Black, Jeremy and Anthony Green, eds. 2003. Gods, Demons and Symbols of Ancient Mesopotamia: An Illustrated Dictionary.

(Photos of) Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Tagget , , , , Skriv en kommentar

Alchemical Tarot Edition III

Udgivet den 16. januar 2012 af Kristine Gazel

I dag modtog jeg Robert Places Alchemical Tarot Edition III med en signeret LWB:

“As above so below”

Umiddelbart kan jeg ikke se at de er meget ændret ift Alchemical Tarot Renewned (2. edition), udover at bagsiderne viser de fire elementer (Jord, Luft, Vand og Ild) og de fire op- eller nedadpegende trekanter, der symboliserer dem – istedet for den fine rose på de andre kort.

Men jeg har endnu ikke gransket dem nøjere eller brugt dem, så jeg ved ikke om Robert har sneget nogle små subtile ændringer ind. Derudover er der heldigvis stadig to versioner af The Lovers.

Under alle omstændigheder er det dejligt  at have en ekstra udgave af de kort, som jeg bruger så meget. Nu glæder jeg mig så også til den nye udgave af Alchemical Tarot bogen kommer.

Tagget , Skriv en kommentar

Kosmos

Udgivet den 15. januar 2012 af Kristine Gazel

I dag oprandt dagen, hvor restaureringen af vores fugtskadede væg blev færdig, og jeg kunne sætte mit skrivebord op, ryddet og klart.

Virginia Woolf skrev om A room of one’s own – det er ikke muligt i denne lejlighed – men et ryddet skrivebord er også godt.

Resten af lejligheden, ihvertfald køkken, badeværelse og børneværelse er stort set i kaos på grund af ombygningen af badeværelset, så for mig er det dejligt at min skrivekrog nu er færdig – og min læsekrog med bogreoler og lænestol.

Det var lidt af et chok med den fugtskade bagved bogreolerne, men det tvang os til at tage stilling til nogle ting, at rydde op, at smide væk (også bøger!), at skabe en smule mere enkelhed og minimalisme – et skridt i den rigtige retning.

Det er så en lille oase, et minikosmos,  mens alt det andet endnu er i kaos.

Tagget , Skriv en kommentar

Konger og dronninger

Udgivet den 14. januar 2012 af Kristine Gazel

I dag hvor det er dronningens 40-års jubilæum og alt handler om denne begivenhed, kan jeg ikke udlade at overveje, hvad det med dronninger og konger egentlig betyder.

Som statsform synes jeg – det skal ikke være en hemmelighed – at monarkiet er forældet. Vi lever i et sekulariseret, demokratisk samfund, hvor tanken om at nogen er hævet over andre som udgangspunkt er latterlig.

Ideen med kongeværdigheden er vel netop at det er en sakral institution; kongen er indsat af Gud. I nogle samfund blev kongen opfattet som Gudindens mand, der blev rituelt ofret ved høsttide og genopstod ved vintertide. Nogle forskere mener sågar at konger i fx England blev dræbt i sådanne hedenske ritualer.

Alt dette netop for at sige, at kongevældet er en sakral institution, men det er vel de færreste af os, der  reelt mener at kongefamilien er indsat af Gud?!

Spørgsmålet er så, hvad vi skal med ideen om konger og dronninger?

I eventyrene skal den gamle konge finde en efterfølger i form af en svigersøn, en ægtemand til sin datter, så bejleren skal gennemgå en række prøvelser for at blive fundet værdig. I andre eventyr er det kongelige eller fyrstelige forklædt eller forvandlet – fx til en frø eller en lindorm. I alkymien ofres kongen som symbol på det gamle jeg. Han drukner eller får hovedet hugget af. I Conjunctio skal dronningen og kongen forenes for at en ny helhed kan skabes.

Ideen om det royale, om dronningen og kongen, slipper os aldrig, som noget ekstraordinært. Eksempler fra eventyr og alkymien illustrerer at det kongelige lever i os på et dybt psykologisk, symbolsk plan. Det hellige, det numinøse spiller en rolle som billeder af indre dronninger og konger.

Og måske er det – ironisk nok – derfor vi i dette lille land er så glad for dronningen, fordi en masse indre materiale bliver projiceret ud på hende. Vi har brug for dette billede i det ydre, fordi vi ikke har kontakt med det i det indre, hvor det giver mere mening at lede efter det og at arbejde med det.

Tagget , , , , Skriv en kommentar

Kend din indre Don Draper

Udgivet den 7. januar 2012 af Kristine Gazel

Forhindrer tidens nypuritanske krav om, at vi skal være nærværende, autentiske og integrerede, os i virkeligheden i at være netop dét?

Det er jo paradoksalt – men ikke nødvendigvis overraskende.

Her til morgen hørte jeg i radioen om vores fascination af tv-serien Mad Men. Filosoffen Ole Fogh Kirkeby talte om at vi lever i en tid med “profan puritanisme”, med  krav om puritanisme. Og netop dette betyder at vi fascineres af seriens rygning, hor og druk, fordi den konfronterer os med vores egne skyggesider. Som vi ikke selv kan udleve eller anerkende.

Puritanismens fordring betyder at vi lader som om vi ikke har mørke sider. Men det har vi naturligvis.

Måske kan vi bruge Don Draper til at lede efter ham i os selv?!

Og ud fra en jungiansk psykologisk synsvinkel vil netop anerkendelsen af dette – Skyggen, det mørke i os selv – netop være det som gør os til hele, autentiske, integrerede mennesker. Det betyder ikke at vi skal have en adfærd som Don Draper, men at vi skal anerkende vores LYST til det, og kende os selv.

I stedet for er tidens løsen snarere at vi skal perfektionere os selv; tænk blot på tendenserne indenfor psykologien; kognitiv terapi og positiv psykologi. For at sige det lidt hårdt handler det om at ændre adfærd og ændre tanker (hvis vi ikke lige passer ind) og tænke positivt. Men det positive har ingen klangbund, hvis ikke det mørke anerkendes.

Tagget , , , , Skriv en kommentar

Ideer

Udgivet den 5. januar 2012 af Kristine Gazel

I aften skriver jeg ikke. Det vil sige, jeg skriver lidt dagbog, og jeg funderer over livet og de mange små snørklede puds det kan spille os.

Jeg hører George Michael og drikker kaffe. Jeg sidder i sofaen med computeren og katten, og gør ikke det jeg “burde” gøre.

Jeg tænker på idéer til bloggen og så kom jeg til at tænke på Evernote som er rigtig god til at generere ideer eller rettere sagt notere ideer, tanker, indfald og arbejde videre med dem.

Jeg bruger det til mine blogideer, for det kan fås som applikation til telefonen, så man kan altid notere sine tanker on the fly, og så arbejde videre med dem, når man kommer hjem til computeren.

Tagget , Skriv en kommentar

Soulmaking III

Udgivet den 4. januar 2012 af Kristine Gazel

Jeg tror måske at det er forkert spørge hvor sjælen er?” For det er ganske rigtigt meget svært at beskrive, hvor sjælen befinder sig.

Måske er det fordi spørgsmålet er forkert. Måske er det mere relevant at spørge, hvad sjælen er.

Og da jeg grundede over dette i løbet af dagen, faldt det mig ind, at sjælen måske mest af alt er en dimension eller en proces, vi kan befinde os i, eller som vi kan træde ud og ind ad. Lidt som klædeskabet i Narnia-serien.


At den ikke bor inde i os, men at vi kan træde ind i den, gennem det, som Hillman kalder Soulmaking:

The potential for soulmaking is revealed by psychic images to which a person is drawn and apprehends in a meaningful way. Indeed the act of being drawn to and looking deeper at the images presented creates meaning – that is, soul.

Dermed bliver det at skabe sjæl en kreativ meningsskabende proces, hvor vi er i kontakt med vores drømme, fantasier og vores passion, og hvor vi tør træde ind i de mere skyggeagtige, smertende, svampede områder af sindet – og gå i dialog med disse sider af os selv. Ikke for at analysere dem, men for at skabe en relation til dem.

For at skabe mening. Det betyder ikke at vi forstår alt, eller at alt bliver belyst af pludselig indsigt. Måske betyder det en anerkendelse af at mørket, at dybet, at stemningen -  being blue – vitterligt tilhører os, er os, vores sandeste essens.

Det betyder ikke at smerten mirakuløst forsvinder eller at den eksistentielle lidelse slipper sit tag i os, men at vi kan bære den som en del af os.

Det giver sjæl og dybde til et menneske.

Tagget , , , , , , , , , , , , , , Skriv en kommentar

Soulmaking II

Udgivet den 3. januar 2012 af Kristine Gazel

Men hvad er da “Sjæl”? Hvor findes sjælen? Hvordan “skaber” vi sjæl? Hvordan giver vi den mere rum, mere plads?

Det er alt sammen spørgsmål, som jeg ikke har svaret på, men jeg vil forsøge at indkredse dem her på bloggen i 2012.

James Hillman, som døde i oktober 2011 er måske den moderne psykolog, der har fokuseret mest på sjælen, idet han mente at det er det psykologi oprindeligt og egentligt handler om; studiet af sjælen – og ikke studiet af adfærd eller kognitive processer.

Men igen, kan vi så spørge; for at kunne studere sjælen og dens udtryk, må vi prøve at indkredse “hvor” den er – eller hvad den er?

Ifølge Hillmans samling af tekster A Blue Fire har vi mistet forståelsen af  sjælen i det cartesianske split mellem ydre og indre – mellem den ydre håndterlige virkelighed og indre bevidsthedstilstande eller mellem krop og et sammenfiltret konglomerat af bevidsthed, psyke og ånd.


Sjælen findes det tredje sted, som vi på en eller anden måde har mistet og som vi har stadig sværere ved at orientere os efter. Stedet for drømme, fantasi, passion, refleksion  -  og divination? – som hverken er fysisk håndgribelig eller spirituelt eller abstrakt.

Så enten synes ånd og sjæl at blive forvekslet – eller også bliver det åndelige eller spirituelle favoriseret på bekostning af sjælen.

Måske fordi sjælen ifølge Hillman skal findes der hvor det gør ondt;

“For soul is always in the thick of things; in the repressed, in the shadow, in the messes of life, and in the pain and confusion of love.”

Ved at forsøge undfly disse smertefulde steder og tilstande gennem transcendent spiritualitet gør vi blot splittelsen dybere, vi mister forbindelsen til sjælen, vi sårer den og vi risikerer – som kultur og på det personlige plan – at forfalde til ekstremer, til det bogstavelige og til fanatisme.

James Hillman: A Blue Fire. 1991.

Tagget , , , 3 kommentarer